Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Nemt skur med lækre detaljer

Print Gem artikel

Det er ikke sværere at bygge et flot skur end et grimt. Så skal du alligevel bygge et udhus til haveredskaberne, et værksted eller et gæstehus, så kan du lige så godt bygge et, der er pænt.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
2 uger
Pris
60.000 kroner
Nemt skur med lækre detaljer

Intro

Der er flere måder at bygge redskabsskur på. Enten kan du samle et præfabrikeret, nydeligt, men kedeligt, udhus, eller også kan du lave et skur af tilfældige brædder og risikere, at det kommer til at se alt for tilfældigt ud. Og så er der vores skur!

Her viser vi dig, hvordan du kan bygge et udhus/skur/anneks, som ser flot ud, uden at det bliver sværere end at klampe noget sammen af rester fra et nedlagt savværk. Vi har valgt lidt dyre materialer, fordi huset senere skal bruges som gæstehytte. Men du kan godt gå på kompromis med materialerne, uden at det går ud over udseendet.

Få styr på proportionerne

Proportionerne derimod har stor betydning for det færdige resultat: Taget er 1/3 af husets totale højde og har stor nok hældning til at klare en temmelig stor snemængde om vinteren.

Huset er kvadratisk, lige knap 10 m2, og bredden er den samme som højden. Det giver ro i husets facade. Samtidig får du: en solid bund med et gulv, der kan holde til at blive brugt, uanset hvad du vælger at bruge huset til. Solide vægge med en pæn bræddebeklædning og mulighed for at isolere indefra.

Oven på det hele knejser et flot pyramidetag, som bygges helt uden indviklede matematiske beregninger.

LÆS OGSÅ: Støb verdens nemmeste fundament

Vejledning

Bund og gulv

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Vores hus hviler på en ramme medstrøer imellem, som er klodset op på etplant underlag. Du kan vælge at fastgøreskuret til et punktfundament, som duselv støber, eller til fundamentblokke, som du graver ned.

Selve rammen er let at samle, og nården er klodset op og gjort fast, skruereller sømmer du bare gulvplader på, såer du klar til at rejse væggene.

1

Start med at “kigge dit tømmerud”. Intet tømmer er helt lige, og derforskal du starte med at finde pilhøjden. Deter der, bjælken buer op på midten, og denmarkerer du med en bolle. Bollesiden erfremover overkant på dit tømmer.

2

Nu skal du lave en ramme tilbunden. I første omgang skal dubruge to af de pæneste stykker A. Savden ene ende af i vinkel. Mål 299 cm, og skær også den anden ende af medet fint 90 graders snit.

3

Streg op, og monter bjælkesko på bjælkerne (A), så afstanden passermed, at du kan samle gulvpladerne på hveranden strø. Det vil sige 122 cm fra midt tilmidt – og så en strø midt på pladen.

4

Saml nu rammen af bjælkerne (A) og to strøer (B). Hvis tømmeret vridersig, kan du spænde en tvinge på emnet. På den måde kan du udnytte vægtstangsprincippetog vride træet, så du kan få dettil at sidde, som det skal.

5

Placer resten af tværbjælkerne (B) i bjælkeskoene med “bollesiden”opad, og tjek, at bunden er i vinkel. Skru allestrøer fast i beslagene, og klods dem op påmidten. Alle opklodsninger skrues fast tilstrøerne, så de ikke vælter.

6

Nu er det tid at lægge gulv. Pladerne (D) samles med fer og not påstrøerne (B), men på den korte led skal desamles over et stykke strø (C) eller lignende. Spænd med en klemtvinge, og søm fast.

6

Søm resten af pladerne (D) fastmed en sømpistol med omkring20 cm’s sømafstand. Nu har du en fin fladeat rejse væggene på.

Sidemoduler

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Siderne består af lodrette stolper (reglar) og vandrette planker (remme), som du gør fast med vinkelbeslag. Du samler en side ad gangen og bruger dobbelte stolper i hjørnerne, så du får en stiv konstruktion. Stivheden styrkes af, at du monterer vindkryds på to af husets sider. Så blæser det ikke lige omkuld.

Vi monterer ikke vinduer i dette hus i første omgang, men det kan du selvfølgelig sagtens gøre, hvis du har lyst.
Du kan også sagtens isolere huset indefra, der er plads til 100 mm isolering mellem stolperne.

1

Mærk op på gulvet, hvor de lodrette stolper (f) skal stå. Skru herefter vinkelbeslag i med beslagskruer. Brug en stump stolpe på ca. 5-10 cm til at mærke op efter. Dørhullet (karmbredden + 15 mm luft i hver side) placeres midt i den ene facade.

2

Læg remmen (g) på gulvet, og skru vinkler på den ud for vinklerne på gulvet. Gentag med de tre andre sider: Først vinkler på gulvet, så vinkler på remmen. Så er du sikker på, de sidder ens.

3

Rejs de første to stolper (f) i hjørnerne. Fikser dem med skråstivere, som du skruer fast i soklen. Den øverste ende spænder du fast til stolpen med en tvinge. Læg så remmen (G) på, og skru den fast gennem beslagene.

4

Skru en vandret overligger (h) fast i dørhullet. Vi vil sætte dørkarmen på en 2 mm klods direkte på gulvet, så skru overliggeren (H) fast, så har du 15 mm luft, når du skal montere døren.

5

Monter vindafstivning. Inden der skal pap på, skal du skrue hulbånd på to facader. Sæt dem på ydersiden af stolperne, så er de ikke i vejen, hvis du engang skal isolere indenfor.

6

Stram vindafstivningen ved at holde hulbåndet et par centimeter fri af stolpen, og skru en skrue skråt i. Når den har trukket båndet stramt, skruer du en skrue i på normal vis, som holder spændet.

Vindpap og lister

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Nu skal der vindpap på alle vægge. Start forneden, og gør pappet fast med en hæftepistol. Næste bane sættes, så der bliver 20 cm’s overlap. Øverste bane, som er smallere end de første to baner, sættes også med 20 cm’s overlap.

2

Hold musene ude. Vi vil ikke have skuret fyldt med mus, så nederst på facaden sømmer du et Isola musebånd fast glat med overkanten af gulvbjælken. Musebåndet strammes på samme måde som båndet, du brugte til vindkryds.

3

Søm klemlister (J) på alle de lodrette stolper hele vejen rundt. Listerne, der måler 19 x 45 mm, skal gå lidt ind over musebåndet i bunden og helt op til toppen af remmen.

Bræddebeklædning

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Huset her beklædes med klinkbrædder. Dels er det pænt, dels er det holdbart, og dels er selve hovedhuset beklædt med det samme, så de to bygninger passer perfekt sammen.

Inden du slår brædderne på, skal du huske at give dem træbeskyttelse på alle sider. Vi har brugt syrefaste, rustfri stålsøm til facaden her, så ruster sømmene aldrig. Og vi har sat dem snorlige oven over hinanden, det er ikke spor svært, men ser drønflot ud.

Du kan vælge at slå brædderne på nu eller samle tagkonstruktionen først. Vi viser det her sammen med vindpappet, selv om vi faktisk har lavet tag først.

1

Nu kan du sætte brædder (k) på facaden. Det nederste bræt sætter du efter en snor, som du spænder ud 9 cm over bundrammens underkant. Afsæt nogle pejlemærker op ad stolperne, så du får brædderne til at flugte hele vejen rundt.

2

Lav hjørnebeskyttere (l) af to ru brædder, som du sømmer sammen. Skal det være ekstra flot, kan du skære kanterne i 45° smig, før du sømmer. Sav dem ud i nøjagtig længde før samling.

3

Slå hjørnebeskytterne (l) på alle fire hjørner, så de sidder flot og lige og giver en fin afslutning. Brug de samme brædder som indfatning (M) om døren.

4

Giv træ, som rager udenfor, olie, når du er nået til tops med beklædningen, så det ikke skinner grønt, når skuret står færdigt. Vi har faktisk lavet tagkonstruktionen, før vi satte brædder på, selv om vi først viser den på næste side.

Tagkonstruktion

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Vi lavede pyramidetagets grundkonstruktion, før vi slog brædder på væggene,. Du bestemmer selv, hvornår du vil lave taget, det var bare det nemmeste for os. Derfor er der pludselig ingen beklædning på huset på billederne her.

Et pyramidetag holdes op af fire bjælker i hjørnerne, som kaldes grater. De mødes på midten, her er det nøjagtig 303 cm over gulvet. Vi rejser graterne og finder midten uden brug af besværlige formler. En lodsnor, en klemtvinge og et hjælpebræt er, hvad der skal til.

Når de fire grater er rejst, skal du sætte mindre spærstykker (skiftespær), som går ned til remmen. De skal være med til at bære tagpladerne.

1

Du skal have en lodsnor op at hænge over midten af gulvet. Læg en hjørnebjælke (grat) op fra et hjørne ind mod centrum, og understøt den med et bræt og en klemtvinge. Hæng lodsnoren op på graten (N).

2

Løft graten (n) op, og flyt lod-snoren, efterhånden som du løfter. Understøt graten med et bræt og en klem-tvinge som vist på billedet. Løft graten og snoren, til toppunktet er 303 cm over gulvet, og slå en streg lodret ned på graten.

3

Når du har savet den første grat (n) til, så den passer i toppen, holder du de resterende tre grater op på plads en ad gangen. Fikser dem i toppen, og fortsæt nu til opmåling nede ved remmen (G).

4

Der skal saves hak i graterne dér, hvor de skal hvile på hjørnerne. Det gør du, mens graterne holdes oppe af hjælpebrædder som vist her. Tegn et skråt hak, der går 2/5 ind i træet (her er det 6 cm).

5

Sav hakket ud på graterne (n) med en fukssvans. Sav også enden af graterne til med to 45° snit, så enden bliver spids. Du kan se på billede 4, hvordan det skal se ud.

6

Saml de fire grater (n) med hulbånd i et kryds hen over toppen. Du kan trække graterne helt tæt sammen med en skrue som med vindkrydsene. Nede på remmen (G) fastholdes graten med et vinkelbeslag på begge sider.

7

Nu skal skiftespærene (P og r) tilpasses. Start med at lægge det korte spær (P) vinkelret på remmen (G) 101 cm fra højre hjørne og det lange (R) 120 cm fra venstre hjørne, og streg op, hvor de skal skæres af efter graterne i et 45° snit.

8

Skru skiftespærene (P og r) fast til remmen (G) med vinkelbeslag og med skruer skråt ind i graterne (N).

Skrå sternbrædder

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Hele vejen rundt skal monteres sternbrædder. Nederst et bræt (T) med fer og øverst et med not (S). Det øverste bræt skæres ned, så det kun er 5 cm højt, så passer det med spærets højde.

2

Streg op efter en tømrervinkel, og søm sternbrædderne fast med 70 mm varmgalvaniserede, rillede søm. Det ser godt ud, når sømmene sidder snorlige.

3

Indstil en smigvinkel, så den passer over hjørnet, og streg op på sternen. Her skal du save et 45° snit, så brædderne mødes perfekt.

4

Sav nu sternbrædderne af i hjørnet efter stregen. Du skal save i en 45° vinkel ind mod hjørnet. Hvis du synes, det er for svært, kan du save sternbrædderne til på en kap/geringssav, inden du sætter dem op. Fortsæt hele vejen rundt.

5

Taget lægges af samme slags plader som gulvet. Medmindre du foretrækker at bruge rupløjede brædder med fer og not.

Tagpap

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Når tagpladerne er lagt, skal du lægge tagpap på. Vi lægger tagpapshingles på taget - det er det samme, som vi har lagt på hovedhuset. Men du kan sagtens vælge at lægge almindeligt tagpap på, eller for den sags skyld et pladetag. Du behøver ikke underpap på et udhus - men det er en god idé, for så holder paptaget længere.

Før du lægger pap på, skal du tage stilling til, om du vil have tagrender med nedfældede rendejern, for så skal du fræse ud til dem i tagpladerne.

Vælger du i stedet konsoljern, som skrues på sternbrædderne, behøver du ikke at sætte tagrenderne op endnu.

1

Søm fodblik på tagfladen som afslutning ned i tagrenden, og sørg så for at fjerne alt løst skidt fra taget, inden du klæber pap på.

2

Søm og klæb underpap på hele taget, idet du starter nede ved fodblikket og arbejder dig opad.

3

Søm og klæb tagpapshingles på nedefra og op, og skær dem af i hjørnerne, så de ikke lapper over. Husk at holde øje med retningen, så rækkerne er lige ud for hinanden hele vejen rundt.

4

Slut af med at lægge en bane tagpap oven på de fire grater, så du får lukket samlingerne. To streger tagklæber på hver side af samlingen og en strimmel pap på. Så er der lukket af.

Oven på underpappet lægger vi tagpapshingles. Du kan naturligvis også lægge almindeligt tagpap på.

Materialer

63 x 125 mm trykimprægneret planke:
• 2 endebjælker (A) a 299 cm
• 6 strøer (B) a 286,3 cm
• 5 tværstykker (C) a maks. 55 cm

18 mm gulv-/tagplader:
• 4 gulvplader (D) a 122 x 244 cm
• 4 tagplader (E) (ej på tegn.) a 122 x 244 cm

45 x 90 mm planker (reglar):
• 21 stolper (F) a 210 cm
• 4 remme (G) a 298 cm
• 1 overligger (H), 98 cm

19 x 45 mm lister:
• 22 klemlister (J) (ej på tegn.) a 210 cm

21 x 118 mm ThermoWood klinkbrædder:
• 82 stk. vægbeklædning (K) (ej på tegn.) a 298 cm

19 x 100 mm ThermoWood brædder:
• 8 hjørnelister (L) (ej på tegning) a 210 cm
• 3 dørindfatninger (M) (ej på tegning)

47 x 150 mm spærtræ:
• 4 grater (N) a 248 cm
• 4 korte skiftespær (P) a 108 cm
• 4 lange skiftespær (R) a 132 cm

25 x 125 mm sternbrædder med fer og not:
• 4 sternbrædder over (S) a 336 cm
• 4 sternbrædder under (T) a 336 cm

Desuden:
8 bjælkesko, 36 sømvinkler, 1 rl. NKT hulbånd, 40 mm beslagskruer, 30 m2 vindpap, 50 mm syrefaste rustfri stålsøm, 70 mm rillede stålsøm, Isola musebånd, dør, 18 m2 tagshingles, 18 m2 underpap, 24 stk. fodblik, tagpapsøm, tagklæber, tagrender, nedløbsrør, sort olie og hvid træbeskyttelse

Specialværktøj

• Sømpistol
• Lod med loddesnor

Tidsforbrug:

Regn med at bruge omkring 14 dage til dette projekt.

Pris:

Cirka 60.000 kroner alt inklusive

Sværhedsgrad:

Hvis du følger vores anvisninger og har lidt erfaring med at bygge i træ, kan du sagtens bygge dette skur.

Tegning

Sådan skal det samles

Huset står direkte på et pladegulv (D), som ligger oven på bundrammen. Taget er et pyramidetag, der samles af
fire hjørnespær (N) (grater) og otte mindre spær (P og R), som kaldes skiftespær. Konstruktionen gør, at taget kan tåle høj belastning.

Log ind eller køb adgang for at se arbejdstegning

3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Nemt skur

Åbn denne model og tag et grundigt kig på alle detaljerne.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Skrå sternbrædder

De skrå sternbrædder leder vandet lettere væk fra væggen.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Flot pyramidetag

Konstruktionen inde i pyramidetaget er relativt simpel.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Gulv- og tagplader

Både gulv og tag er beklædt med 18 mm krydsfiner.

Åbn 3D-model

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.

Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis

password_reset.form.password_is_changed

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
De er ved at købe adgang til:
Byggevejledning: Nemt skur med lækre detaljer
Total pris: 149 kr
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kr.
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage