6 overvejelser, inden du bygger skur

Har du tænkt dit skurbyggeri helt igennem, inden du går i gang? Her er en række af de ting, du bør tænke på, så du får helt styr på konstruktionen, inden du er klar til at bestille materialer og gribe skruemaskinen.

Her er en række af de ting, du bør tænke på, så du får helt styr på konstruktionen af et skur, inden du er klar til at bestille materialer og gribe skruemaskinen.

I Gør Det Selv's store håndværkerkursus får du ligeledes al den uvildige rådgivning og vejledning, du skal bruge for at bygge et skur. Se kurset her

Klik på overskrifterne for at komme direkte til afsnittet i artiklen.

1. Vægkonstruktion

En nem måde at konstruere vægge på er ved at forbinde vægstolperne med vandretliggende reglar eller kraftige brædder. Herpå kan du lave en udvendig beklædning af brædder eller plader.

Vil du isolere skuret, er det oplagt at sætte OSB- eller krydsfinerplader på vægstolperne indvendigt og så lægge isolering mellem stolperne udefra, hvorefter du kan lukke af med brædder eller plader som udvendig beklædning.

Læs også byg selv isoleret skur

2. Gulvkonstruktion

Hvis dit skur ikke skal isoleres, kan gulvet reelt blot bestå af fliser lagt på et lag stabilgrus. Vil du hæve gulvet fra jorden, kan du lægge terrassebrædder oven på gulvrammen.

I et isoleret skur skal du hæve gulvet og samtidig sikre dig imod mus og rotter. Her skal der lægges gnavernet under gulvstrøerne (der kan hvile i bjælkesko på bundrammen).

Og så er det oplagt at lægge mineraluldsisolering mellem strøerne og lukke af med et gulv af OSB-plader, krydsfiner eller brædder.

Læs også nemt skur med lækre detaljer

3. Tagkonstruktion

Taglægterne monteres i henhold til tagproducentens krav.

Taget vil altid bestå af et antal spær, typisk 45 mm tykke reglar i en eller anden højde. I langt de fleste tilfælde skal der lægges lægter på tværs af spærene.

Hvis du fæstner to remme bestående af brede reglar i toppen af dine vægstolper, kan du enten lægge spærene i bjælkesko monteret på remmene eller skåret til, så spærene hviler på remmene og er skruet fast.

Spærenes tykkelse og højde og antallet af tværgående lægter bestemmes af din tagbelægning. Her skal du følge producentens anvisninger.

Læs også tagbelægning til skure og småbygninger

4. Ventilation

I et ikkeisoleret skur er ventilation sjældent et problem; utætheder slipper masser af luft ind og ud.

I et isoleret skur skal du sikre ventilation. For at holde skuret frostfrit skal du under alle omstændigheder tilføre varme, og her kan du slå to fluer med ét smæk med en luftsolfanger, der kan blæse lun luft ind i skuret.

5. Dagslys

Dagslys er den mest oplagte lyskilde til dit skur, uanset om du trækker strøm til eller ej. Og med dagslys behøver du i mange tilfælde slet ikke overveje strøm.

Vinduer giver både mulighed for lys og udluftning. De kræver dog, at du gør plads til dem i din vægkonstruktion.

Ovenlys giver det ultimative lys, og de optager ikke vægplads. Til gengæld øger de risikoen for utætheder i taget, så de skal installeres med stor omhu.

Klare tagplader er en nem måde at skaffe dagslys på. Pladerne kan være helt eller delvist transparente, og du kan vælge, at kun enkelte af pladerne slipper lys ind.

6. Dør

En skydedør er praktisk i et redskabsskur.

Dit valg af døre til skuret afhænger af, hvad du skal bruge skuret til. Er det et lille redskabsskur til riven, kosten og lidt krukker, kan du nøjes med en enkeltdør. Men skal du indimellem have større maskiner eller store byggeplader ind og ud, bør du overveje en bredere løsning.

Enkeltdør er en fin løsning i det helt lille skur. Er døren tilstrækkeligt bred, kan du også fint køre en plæneklipper ind og ud uden problemer.

Dobbeltdør giver dig fleksibilitet: Du kan åbne én dør, når det er tilstrækkeligt, og lukke helt op, når der skal hives store maskiner eller brede byggeplader ind eller ud af dit skur.

Skydedør er en praktisk løsning, særligt hvis du har havetraktor eller andre større maskiner. Til gengæld stiller den lidt større krav til dine byggeevner, og det kræver ofte lidt ekstra at få den til at slutte tæt.

Læs også Spar plads med skydedøre på skuret