1. Inden du går i gang
Alt dette får du i håndværkerkurset BYG SKUR:
- Rådgivning fra vores hold af håndværkere og eksperter.
- Håndværkerviden, der sikrer et professionelt resultat.
- 17 byggevejledninger, du kan bruge som opskrifter.
- Trin for trin-vejledninger og udførlige arbejdstegninger.
- Masser af video, 3D-modeller og materialelister.
- Kort sagt: Du lærer at bygge et skur.
Overblik over håndværkerkurset
Tjek reglerne
Hvor stort skal skuret være?
Overvej placeringen
Hvad skal det bruges til?
Skal skuret være frostfrit?
Lys og strøm
Hvordan skal det se ud?
Tænk indretning fra start
Hvad med vedligeholdelse?
Pris, kvalitet og levetid
2. Vinkel og vater
Opmåling og afsætning
Helt rette vinkler
3-4-5-reglen går ud på, at hvis den ene side i en trekant er 3 m og den anden 4 m, så skal den tredje være 5 m, for at trekanten er retvinklet. Du behøver altså kun at tænke på 3-4-5 – eller 1,5-2-2,5, hvis det passer bedre med de aktuelle mål hos dig. Du kan hurtigt lave en trekant efter disse principper, som du retter dine markeringer ind efter, så du er sikker på, at det bliver retvinklet.
Få konstruktionen i vater
Vaterpas eller cirkellaser
Du kan selvfølgelig altid vælge at bruge et almindeligt vaterpas, når du vil sikre, at konstruktionens dele ender med at være i vater og lod. Men det er meget nemmere med en cirkellaser. Den kan du nemlig placere midt på byggepladsen, og så laver den en fin lasercirkel, der er 100 procent i vater hele vejen omkring sig.
Det klassiske vaterpas
Sørg for flittigt at bruge vaterpasset. Både når du støber stolpesko, og når du skal indstille de bærende remme i bund og top.
TIP!
Start med at tjekke, at vaterpasset rent faktisk viser vater. Læg det på en plan flade, tjek libellen (det lille glas med boblen i), vend vaterpasset 180 grader og tjek, at libellen viser præcis det samme mål.
Smart cirkellaser
Placer en cirkellaser midt inde på byggepladsen og tænd. Nu vil cirkellaseren vise en rød laserstreg hele vejen rundt omkring sig, som er i perfekt vater. Det er ekstremt smart, for så kan du lynhurtigt sikre dig, at eksempelvis remmene på alle fire sider står i præcis samme højde.
TIP!
Laserstregen fra en cirkellaser kan være svær at se udendørs, når solen skinner fra en skyfri himmel. Det gode er så, at du sagtens kan gå ud og lave finjusteringen, når mørket falder på.
3. Fundament og fastgørelse
3 solide fundamenter
Stolpesten
Støbte fundamenter
Jordskruer
4. Træskelet og tagkonstruktion
Find de rigtige spær - og vend dem rigtigt
Spæret skal stå rigtigt
Spær skal stå på højkant. Så kort kan det siges. Når man ikke blot kan snyde, fx for at spare på pladsen, ved at lægge dem ned, skyldes det, at styrken i et spær i høj grad afhænger af, at det er vendt rigtigt, altså på højkant.
Står spæret på højkant, har det sin fulde styrke. Er træet fx 50 x 100 mm, er styrken, når det står på højkant, ikke blot dobbelt, men snarere fire gange så stor, som hvis det ligger ned. Der er altså kun én måde at vende det på: op at stå på højkant.
Find de rigtige dimensioner
I tabellerne kan du med udgangspunkt i bredden af den bygning, du vil bygge, se, hvilke dimensioner spærene skal have på hhv. isolerede bygninger med let og tungt tag og uisolerede bygninger som fx carporte. På tegningen kan du se, hvad der forstås ved længde, spændvidde og spærafstanden.
Det er ikke helt ligegyldigt, om dit tag har en lav hældning (under 1:4) eller en noget større. På tegningerne kan du se, hvordan du i de to tilfælde måler spærets spændvidde (den del af spæret, der ikke er understøttet).
Husk resten af bygningen
Du skal naturligvis også være opmærksom på, at det ikke er nok, at taget kan holde. Det skal også holdes oppe, så den øvrige konstruktion skal også dimensioneres korrekt. Det kommer vi dog ikke nærmere ind på her.
Spændvidden er udgangspunkt
Find den ønskede bredde på din bygning og derved en spændvidde (L) (se tegning). Vælg en spærafstand (S), der passer til lægter, plader, eller hvad du vil fortsætte med oven på spærene. Gå ned i spalten med spærafstanden, til du støder på din spændvidde. Og du kan nu gå ud til venstre og finde dimensionen på dine spær.
Tag med hældning
Tabellerne er beregnet for “vandrette” spær (fladt tag). Men du kan også anvende dem til tage med hældning. Spændvidden kan regnes som vandret mål ved hældninger indtil 1:4. Ved større hældninger er det på den sikre side at gå ind med det skrå spærmål som spændvidde. Så sikrer du dig, at du i hvert fald ikke har underdimensioneret spærene.
Sådan bruger du tabellerne
Eksempel: du vil bygge et isoleret skur på 4 x 4 meter med let tagbeklædning. Tagpladerne kræver en spærafstand på 0,6 m. Gå ind i første tabel - under spærafstand 0,6. Fortsæt ned gennem tabellen, til du når 4,0 (spændvidden). Så kan du aflæse den korrekte spærdimension (63 x 175 mm).
Hældning under 14 grader (1:4)
Spændvidden på tag med lav hældning er afstanden mellem de to stolper, målt vandret. Altså afstanden A-B.
Bjælkespær rækker op til 6 meter
Isolerede bygninger
Bjælkespær er fornuftige at bruge til isolerede bygninger med op til 6 meters spændvidde på spærene. Vi accepterer en nedbøjning for henholdsvis egen last og snelast på maks. 1/400 af spændvidden. Styrkeklassen er mindst K 18. Ved dimensioneringen deler man tagene op i lette og tunge tage.
S = spærafstand
L = spændvidde
Styrke og stivhed
Når ingeniøren skal beregne et bjælkespær, beregner han først dimensionen ud fra styrken, dernæst ud fra stivheden. Stivheden er den accepterede nedbøjning af det belastede spær - altså det rent synsmæssige. Det er oftest stivheden, der afgør dimensionen, fordi bæreevnen opnås, inden stivheden er acceptabel.
Isoleret bygning med let tag
Isoleret bygning med tungt tag
Uisoleret carport, garage, udhus mv.
Find den rette tagbelægning
Hvordan dit tag skal bygges afhænger af, hvilken type tag du vælger. Hver type tag har sin metode. Her nogle af de mest almindelige:
Tagpap/shingels lægges på en 20 mm tagkrydsfinerplade. Her skal der monteres aluprofiler rundt i kanten af taget, en særlig tagfods-aluprofil i den lave side af taget, hvor vandet løber ned – i en tagrende, hvis du monterer sådan en. Tagpap findes både i mindre stykker, der er selvklæbende, eller i baner, som skal lægges i en særlig tagpapklæber. Shingels er tagpap i “moduler”, der er skåret i form som en slags “tunger”, så det færdige tag minder lidt om et tegltag. Tagpap og shingels skæres til med en skarp hobbykniv.
Trapezplader skrues fast til langsgående taglægter med særlige selvskærende skruer med hætter. Skruerne skal placeres på hver anden top på det bølgede tag. Trapezplader kan skæres til med fukssvans eller vinkelsliber. Langs kanterne kan evt. lukkes af med bølget polystyrenbånd, der passer til pladernes bølgeform. Den stoppes blot på plads.
Ståltagplader skrues fast til langsgående taglægter med særlige selvskærende skruer. På et ståltag placeres skruerne i hver anden bølgedal. Ståltagplader skæres til med en speciel skæremaskine, der kan lejes, evt. en vinkelsliber. Men undgå helst at skære i stålplader, da det ødelægger det beskyttende lag topcoating. Hvis coatingen ødelægges, ruster pladerne lettere. Stålplader kan bestilles på mål, så du er fri for at skære i dem. Hvis du vil undgå, at vandet løber ned på bagsiden af stålpladerne i den høje side, kan du lægge en stribe silikonefugemasse ca. 5 cm fra kanten. Så beskytter du den underliggende trækonstruktion.
5. Beklædning
En på to
En på to er en meget klassisk og meget brugt beklædning. Den kan laves med standardbrædder, og selvom den er simpel, giver den lidt visuelt spil på en facade.
Sådan gør du: Beklædningen vil du typisk sætte fast direkte på et træskelet (på skuret) eller på afstandslister eller sømlægter, hvis det er en isoleret bygning, du vil beklæde. Her sidder listerne, dine beklædningsbrædder skal gøres fast til, typisk oven på en vindspærre, der beklæder isoleringslaget.
Vigtigt: Den største faldgrube i en på to-beklædningen opstår, når du skal skrue eller sømme det yderste lag brædder fast. Det inderste lag brædder har du sat med en indbyrdes afstand, der giver det yderste bræddelag mulighed for at overlappe med minimum 25 mm.
Det er fristende at skrue skruerne i andet lag ind igennem brædderne nedenunder, men det må du IKKE gøre! Skruer eller søm skal ramme mellemrummet i det nederste lag brædder og gøres fast direkte ind i skelettet eller lægten. Hvis du skruer igennem begge lag brædder, risikerer du, at to brædder vrider sig i hver sin retning, og så flækker brædderne.
Fastgørelse
Der er kun én rigtig måde at skrue de to lag brædder fast på.
Skruen i første lag sidder en smule forskudt fra midten af brættet, så det ikke flækker. Skruen er dobbelt så lang som brættets tykkelse.
Skruerne, der holder yderste bræt fast, er placeret min. 25 mm fra brættets kant og skrues ned i mellemrummet i nederste bræddelag og direkte ind i træskelet eller liste. Skruerne er her minimum tre gange brættets tykkelse.
Profil
Profilbeklædning laves med brædder, der er forsynet med fer og not, så de griber ind i hinanden. Så skal du ikke spekulere på overlap, blot lade feren går helt i bund i noten.
Sådan gør du: Feren, som er den del, der stikker ud, skal altid vende opad, hvis du laver en vandret beklædning. På den måde undgår du, at vandet kan trænge ind og lægge sig i noten på brættet nedenunder.
Når du skruer eller sømmer, så skal skrue eller søm i det nederste bræt i en vandret beklædning sidde 25-30 mm inde i forhold til kanten på nederste bræt. Sidder profilbrædderne lodret, skal du holde minimum 50 mm’s afstand til enden af brættet, for at undgå at træet flækker.
I hver underliggende lægte sætter du så én skrue (eller ét søm), igen 25-30 mm inde fra brættets kant, så det ikke flækker.
Vigtigt: Hvis dine profilbrædder er bredere end 140 mm, skal du sætte to skruer i hvert bræt, en i hver side, og igen holde 25-30 mm’s afstand til kanterne.
Liste
Listebeklædningen er næsten magen til en på to-varianten, men ikke helt. For mens brædderne i en på to har samme bredde, er det yderste lag i listebeklædningen smallere, altså nærmere en liste end et bræt.
Sådan gør du: Brædder og lister kan både sidde vandret og lodret, alt efter smag. Begge versioner ses bl.a. i en del nybyggeri, hvor enten hele eller udvalgte afsnit af facaden er beklædt på denne måde.
Det inderste lag brædder skal selvsagt sidde ret tæt, således at listen i andet lag overlapper begge brædder nedenunder, og helst med 25 mm’s overlap.
Det nederste bræt sættes fast med én skrue i hver underliggende lægte, og skruen placeres en smule fra brættets midte. Men da andet lag kun består af en liste, skal der også kun bruges én skrue her, igen placeret en smule fra brættets midte, så den ikke flækker.
Vigtigt: Det er vigtigt, at skruen i det yderste lag IKKE går igennem brædderne nedenunder. For de to lag skal kunne arbejde uafhængigt af hinanden, og de smalle lister flækker nemt, hvis du skruer de to lag træ sammen.
Fastgørelse
Skruerne skal placeres meget præcist, særligt i de tynde lister.
Én skrue pr. lægte i første lag, en smule forskudt fra midten. Skruen er min. to gange brættets tykkelse.
I yderste lag (listelaget) sidder der én skrue pr. lægte, en smule forskudt fra midten. Skruen må IKKE gå igennem brædderne nedenunder. Skruen skal være minimum tre gange bræddernes tykkelse.
I de smalle lister er det særligt vigtigt at bore for, inden du skruer, så listerne ikke flækker.
Klink
Klinkbeklædningen er en gammel klassiker, formentlig inspireret af den måde, man byggede træbåde på, hvor hvert bræt overlappede det underliggende bræt.
Du ser ofte klinkbeklædninger på bygninger, hvor der er investeret lidt ekstra i træet, fx cedertræ. Løsningen kan se meget eksklusiv og lækker ud. Men selv med billigere, malet træ giver løsningen et særligt spil hen over facaden.
Sådan gør du: Du kan købe smigskårede brædder, der er designet til at lægge på klink. De er forsynet med en fals, så de passer pænt ind i hinanden. Du kan også vælge at lægge almindelige ru brædder på klink efter samme princip. Det giver et lidt grovere udtryk.
Vigtigt: Da hvert bræt sidder lidt på skrå på grund af overlappet, skal du være omhyggelig, når du skruer, så du skruer i den vinkel, brættet ligger i, så skruens hoved kan ligge plant med brættets overflade.
Der skal sidde én skrue i hvert bræt ud for hver underliggende lægte. Skruen skal sættes cirka 30 mm oppe i forhold til brættets underkant. På den måde holder hvert bræt fast på overkanten af brættet nedenunder.
Fastgørelse
Skruerne skal sidde præcist, så brædderne klemmer hinanden fast.
Der sættes én skrue ud for hver lægte. Skruen skal være dobbelt så lang som brættets tykkelse.
Skruen sættes 25-30 mm inde på brættet. På den måde presser det overliggende bræt på det underliggende og klemmer dette fast. Du må IKKE skrue igennem brættet nedenunder.
Blokhus
Blokhusbrædder er for mange lig med sommerhus. Beklædningen med de karakteristiske let buede brædder er brugt på mange, særligt ældre, sommerhuse.
Den traditionelle blokhusbeklædning er med vandret liggende brædder, men de kan også monteres lodret.
Brædderne kan fås i mange træsorter, fra prisbilligt trykimprægneret fyrretræ til mere eksklusivt lærk eller douglasgran. Derfor kan prisen også variere betydeligt.
Sådan gør du: Brædderne er forsynet med fer og fals, så de passer ind i hinanden, og feren skal vende opad, hvis brædderne monteres vandret. På den måde undgår du, at der kan trænge vand ind og lægge sig i falsen.
Vigtigt: Brædderne sættes typisk op vandret. Så starter du forneden (og husker at holde minimum 10 cm’s afstand til jorden), skruer første bræt fast og fortsætter opad.
Når du sømmer eller skruer brædderne fast, skal de have én skrue eller ét søm ud for hver underliggende lægte. Skruen placeres 25-30 mm fra brættets underkant. På den måde presser hvert bræt ind på det underliggende bræt.
Fastgørelse
Vær forsigtig med ikke at skrue igennem feren på brædderne.
Der sættes én skrue ud for hver lægte. Skruen skal være dobbelt så lang som brættets tykkelse.
Skruen sættes 25-30 mm inde på brættet. På den måde presser det overliggende bræt på det underliggende og klemmer dette fast. Du må IKKE skrue igennem brættets fer.
6. Døre og gulve
Monter en skydedør
Simpel fliseterrasse som bund
Vælger du at bygge dit skur med et gulv af havefliser, gælder samme regler omkring opbygningen, som hvis du byggede en simpel fliseterrasse. Her kan du se de grundlæggende principper.
Opbygning af underlag
Opbygningen er relativt simpel. Fliser på toppen, afretningsgrus i et lag på 2-3 cm, og så et lag stabilgrus på 10-15 cm.
Grav mulden af
Der skal graves cirka 17-23 cm dybere end den planlagte terrasseflade - og ned til den rå jord (ligger råjorden længere nede, må du grave dybere). Råjorden komprimeres med en såkaldt jordloppe, der lukker musegange og myreboer. Dernæst fyldes stabilgrus på.
Komprimer stabilgruset
Du bør bruge en maskine på 90-100 kg for at komprimere i dybden. For kun at få et tyndt lag afretningsgrus skaber vi en plan overflade 3-4 cm under flisernes bund.
Gruset rettes af
Ovenpå stabilgruset lægges et lag afretningsgrus 2-3 cm), som rettes af. Læg et par lange vandrør og ret overfladen af, så den bliver helt lige.