Kursus: BYG SKUR

Overvejer du at bygge et skur, er du landet det helt rette sted. I dette store håndværkerkursus gennemgår vi nemlig alt, hvad du har brug for at vide for at opnå et professionelt resultat.

Som du kan se i menuen, lægger vi ud med alle de indledende overvejelser, du skal gøre dig. Det er eksempelvis vigtigt at beslutte, hvordan skuret skal se ud og placeres, og så skal du også kende en masse grundlæggende konstruktions-principper, så du er sikker på, at bygge det rigtigt.

Når du har læst de mange spændende kapitler og lært alt, hvad vores store hold af eksperter og håndværkere har at tilbyde, er du klar til at gå i gang med selve arbejdet. Derfor får du også 17 byggevejledninger med i købet. Det er din garanti for et godt resultat.

Det er vigtigt at finde ud af, om du overhovedet må bygge et skur på din grund. Det kræver blandt andet, at du får styr på bebyggelsesprocenten. Undersøg også, om der skulle være særlige regler i lokalplanen eller evt. din grundejerforening.

Et skur betragtes som en såkaldt småbygning, ligesom fx drivhus og carport. Og overstiger dit samlede antal småbygninger 50 m2, inklusiv det nye skur, skal du søge om byggetilladelse. Er dit samlede areal på småbygninger under 50 m2, behøver du normalt ikke byggetilladelse.

Du skal også være opmærksom på, at der er særlige skrappe regler, hvis du bygger i skel, mens de er lidt lempeligere, hvis du rykker skuret 2,5 meter væk fra skel. Fx må et skur i skel ikke bygges højere end 2,5 m over terræn, inkl. taget.

Du skal først og fremmest finde ud af, hvor stort dit skur skal være – eller må blive. Det vil ofte afhænge af, hvad du skal bruge det til. Så du skal afdække dit pladsbehov og finde ud af, hvad du gerne vil opbevare i skuret. Men bebyggelsesprocenten på din grund kan også spille en rolle og sætte begrænsninger på, hvor stort dit skur egentlig må blive.

Hvis du har svært ved at vurdere, hvor stort dit skur skal være, kan du evt. lægge brædder ud på jorden, hvor du forestiller dig skuret skal være. Så kan du nemt prøve dig frem og se, hvordan det passer.

Tænk over, hvor du vil placere dit skur. Placeringen afhænger selvfølgelig også af, hvad du skal bruge det til. Er det fx et cykelskur, er det smart med en central placering tæt på huset, indkørslen og vejen. Er skuret til haveredskaber og -møbler, kan det sagtens ligge nede i baghaven. Har du en gavl på dit hus, kan du overveje at placere et skur her. Så har du allerede en side i modsætning til, hvis skuret er fritliggende, og du sparer materialer og dermed udgifter.

Tænk også over underlaget, da det er vigtigt, at skuret får en solid fundering. Derfor vil et område med fx blød mosejord være et dårligt valg, mens du sagtens kan bygge skur, hvor der er en almindelig græsplæne eller fx oven på en fliseterrasse.

Skal du blot have plads til en plæneklipper, nogle haveredskaber og vinteropbevaring af havemøbler, behøver skuret ikke at være så stort. Her handler det mest om tørvejr. Det samme gælder, hvis du har brug for et cykelskur. Ønsker du at bruge skuret som værksted eller til opbevaring af dit elektriske værktøj, vaterpas og maling, der ikke tåler frost, bør du have et isoleret skur. Et isoleret skur kan du også bruge til opbevaring af fx tøj – ting, du typisk kunne have på et loft eller i en kælder.

Skal skuret bruges til brænde, skal konstruktionen derimod være luftig, da træet så tørrer bedst. Overvej også, om du skal have store ting ud og ind ad dit skur. Så kan det nemlig være en ide at vælge en skydedør eller dobbeltdør til skuret.

LÆS OGSÅ: Sådan bygger du et skur af billige materialer

Hvis du vil opbevare fx elektrisk værktøj og maling har du brug for et isoleret skur. Og så er det smart at tænke isoleringen ind fra starten, når du bygger - det gælder blandt andet om at bygge, så der bliver plads til isoleringen i gulv, vægge og loft. Det kan også lade sig gøre at isolere et skur efterfølgende, men det er langt mere besværligt.

Et isoleret skur skal sikres mod mus og rotter, så du ikke får skadedyr i skuret. Der findes fx særlige metalbånd, der kan sættes op nederst på væggene, som sikrer, at der ikke kan kravle dyr ind. Du kan også lukke af forneden med fintmasket net eller eternitplader. Vælger du den mere kompakte eternit, skal du sørge for, at der er et par ventilationsriste også.

LÆS OGSÅ: Sådan bygger du et isoleret skur

Du bør tænke over, hvor meget lys du har brug for i skuret – hvis du overhovedet har brug for noget. Er skuret ‘bare’ til haveredskaber og plæneklipper, kan du sagtens bygge uden vinduer eller elektricitet. Hvis du synes, det er rart med noget dagslys i skuret, kan du sætte et vindue i eller evt. vælge en dør med glas. Vær også opmærksom på, at du kan komme langt med et tag i klar plast, der giver et rigtig godt naturligt ovenlys.

Ønsker du elektricitet i dit skur, fordi du fx skal bruge det som værksted, eller vil du bare gerne have ordentligt lys, når det er mørkt, skal du have trukket strøm. Det kræver en autoriseret elektriker at lave tilslutningen, men du vil ofte kunne lave noget af forarbejdet selv.

Dit skur vil falde naturligt ind og virke harmonisk, hvis du bygger det i en stil, der passer til de øvrige bygninger på din grund. Så tænk over, hvilken trætype eller andet materiale vil passe til de øvrige bygninger? Har du fx et klinkbygget træhus, er det en god ide også at vælge en klinkbeklædning til skuret. Hvis du har et pudset hus med sort træværk, vil det være harmonisk at fortsætte med sort træværk. Det typiske skur er bygget af trykimprægneret træ, men du kan også vælge en beklædning af fx vedligeholdelsesfri komposit eller eksklusivt, mørkt ædeltræ.

Det udseende, du vælger til dit skur, (beklædningsbrædder, tag, evt. vinduer og døre), har betydning for, hvordan du bygger træ-konstruktionen. Fx skal hældningen på tagkonstruktionen passe til den type tag, du har valgt.

Taget har i øvrigt også betydning for skurets udseende. Et højt sadeltag er noget mere iøjnefaldende end et diskret tag med en hældning i den ene side. Ligesom et sort ståltag eller mørkegråt tagpaptag er mere neutralt end fx et lyseblåt tag af trapezplade eller et rødt tegltag.

Indretningen af dit skur afhænger af, hvad du skal bruge det til. Uanset, hvad det er, du skal have plads til, får du den optimale udnyttelse, hvis du også tænker “i højden”. Hylder i forskellige højder kan være praktiske, men overvej også, hvordan du kan udnytte pladsen fx med ophæng i loftet eller op ad væggen.

Overvej også, hvilken type underlag du vil have. I et uisoleret skur består gulvet typisk af fliser. Det kan også være, du synes, ærtesten er fint i fx et cykelskur, og at dit brænde blot kan ligge på nogle paller. Det kan du dog ikke nøjes med i et isoleret skur, hvor der også skal isoleres ned mod jorden, og gulvet fx kan lukkes af med krydsfinerplader.

Bygger du et større skur, kan det være smart at bygge en skillevæg, så du fx har cykler i den ene ende og haveredskaber i den anden.

Hvor meget er du interesseret i at vedligeholde dit skur? Hvis du hader at male, er det en dårlig ide at vælge en træbeklædning, der skal have træbeskyttelse hvert 3.-4. år. Så er det måske en bedre ide at vælge en vedligeholdelsesfri komposit. Du kan også vælge fx Superwood eller Thermowood, der er træ imprægneret på en særlig måde, så holdbarheden er ekstralang. Superwood findes også formalet i sort, så det ikke er nødvendigt at male før om nogle år.

Tænk konstruktiv-træbeskyttelse ind i dit skur-projekt. Det vil sige, at du bygger, så træet holder længst muligt. Vælger du fx en lodret 1-på-2 beklædning, skæres brædderne til forneden med et skråt snit, så vandet hurtigt løber væk, og træet ikke rådner og skal udskiftes.

Dit valg af materialer har stor betydning for, hvor lang en levetid dit skur vil have. Et tag af de billigste trapezplader har fx en levetid på typisk 5-6 år. Der findes også dyrere trapezplader i en meget bedre kvalitet med en levetid på helt op til 15-20 år. Så overvej, om du vil holde prisen nede og leve med at skulle udskifte dele af skuret, eller om du er villig til at betale lidt mere for materialer af bedre kvalitet, der typisk holder meget længere.

Det kan ofte betale sig selv at udvælge træ til et træskelet, som er den traditionelle opbygning af et skur. Gå efter træ, der er så lige og regulært som muligt – det er klart det nemmeste at arbejde med. Og det stærkeste, så skuret holder længst muligt.

Når du skal bygge den grundlæggende konstruktion for dit skur, er kodeordene vinkel og vater. Er fundamentet og trærammen i vinkel og vater, altså med skarpe 90-graders retvinklede hjørner fra bund til top, er det bare så meget nemmere, at få materialerne til at passe - samtidig med, at det ser bedre ud (og bliver stærkest muligt). Det er mindst ligeså vigtigt, at bund- og topremmene er i vater, så vægten fra den øvrige konstruktion fordeles ligeligt ud på fundamentet, og døre, vinduer og tag ikke bliver skæve.

Mål op til skuret, når du har besluttet dig for, hvor det skal placeres. Afsæt hjørnerne fx med jernspyd eller små pinde, og sæt evt. murersnor op imellem, så du har markeret størrelsen på skuret og kan tjekke, at det bliver retvinklet.

Det er vigtigt, at skuret er retvinklet – det er ikke bare det pæneste, men også det letteste at arbejde med. Når du skal tjekke, om noget er retvinklet, kan du bruge den gamle græker Pythagoras læresætning om en retvinklet trekant - i daglig håndværkertale, kaldet "3-4-5-reglen."

Uanset hvilken type fundament, du vælger at bygge med, skal konstruktionens bund- og topremme samt tværliggere være i vater og alle stolper i lod.

Dit skur skal have en solid fundering, så det ikke vælter i en storm, og så det får en så lang levetid som muligt. Derfor anbefaler vi, at du netop bygger skuret med et punktfundament i stedet for med stolper gravet ned i jorden. Når træ har direkte jordkontakt, bliver det hurtigere nedbrudt – det gælder også, selv om det er trykimprægneret.

Stolpebærere også kaldet stolpesten er færdigstøbte betonklodser, som graves ned i jorden. De har en stolpesko foroven, som du kan fastgøre en stolpe eller et træskelet til. Stolpeskoene fås som faste beslag i forskellige størrelser, og du kan også få justerbare. Betonklodserne fås i forskellige størrelser alt efter, hvor stort og tungt et byggeprojekt du har gang i. Ulempen er, at der er en del gravearbejde, som skal være ret præcist, og så er de store betonklodser tunge at bakse med.

Støbte fundamenter er punktfundamenter, du selv støber direkte på stedet. Grav et hul, og støb en klods af beton direkte i bunden af hullet. Sæt et rør af plast eller kraftig pap ned i hullet (inden betonen tørrer), som rager lidt op over terræn, og fyld det med beton. Placer en stolpesko i betonen, som passer til dimensionerne på det træ, du bygger med. Det er en meget fleksibel og billig løsning, så du kan få det, præcis som du ønsker. Der er et hav af stolpesko at vælge imellem. Ulempen er, at der er en del gravearbejde, og at du skal vente på, betonen hærder.

Jordskruer er kæmpestore skruer med gevind, som drejes ned i jorden. De fås i flere forskellige størrelser, enten med beslag foroven eller med et gevind til montering af en bolt. Løsningen er meget fleksibel – hurtig montering, nem at flytte og genbruge, og så slipper du for gravearbejdet. Ulempen er prisen, der er noget højere end på løsningerne med beton.

Hvilket træskelet og hvilke dimensioner du skal vælge til spær og stolper, kommer helt an på dit ambitionsniveau. Vil du fx have et fuldisoleret skur med en tung tagkonstruktion, skal du bruge kraftigere dimensioner og en tættere konstruktion, end hvis du vælger et primitivt brændeskur.

I hver af byggevejledningerne, der følger med dette håndværkerkursus, er materialerne afstemt projekterne - sagt på en anden måde: Vi har allerede lavet udregningerne for dig.

Når du bygger carport, udhus eller andre småbygninger, behøver du hjælp til at beregne spærenes dimensioner.

Som gør det selv-folk kan vi sagtens klare selv at bygge carport, udhus, garage eller gæstehus. Vi behøver måske ikke engang en vejledning, for hvor svært kan det være? Svaret på det spørgsmål melder sig for mange, når de når til tagkonstruktionen. For hvor kraftige skal spærene egentlig være for at kunne klare det spænd, vi har tænkt os? Det er ikke så nemt at regne ud, hvis man ikke har en ingeniør- eller tømreruddannelse bag sig.

Vi kan ikke uddanne dig til ingeniør. Men vi kan give dig et nemt redskab i form af tabeller, som du kan gå ind i med dit spænd på spæret og direkte aflæse en dimension. Her omtales kun simple bjælkespær. Er du interesseret i andre spærtyper, kan du ofte finde oplysninger på spærfabrikkernes hjemmesider.

Til bjælkespær anvender man oftest halvtømmer eller endnu “slankere” træ på “højkant”.

Ved halvtømmer forstås tømmer, hvor højden er det dobbelte af bredden.

Selv om det næsten er ærgerligt, når nu man har bygget et superlækkert skelet ovenpå et nøje anlangt punktfundament, så er det altså kun de yderste planker og brædder, man ser. I dette kapitel handler det om de 5 mest almindelige typer beklædning, man typisk bruger til småbygninger: En på to, profil, liste, klink og blokhus.

Der findes tonsvis af forskellige løsninger til døre og gulve, du kan vælge, når du skal bygge skur. Den mest almindelige er dog det helt simple skur med en stor dør eller skydedør, som står på en flisebelægning.

I dette kapitel viser vi, hvordan du bygger en kraftig skydedør, og så kan du også se principperne i, hvordan du laver en simpel flisebelægning, der sagtens kan holde til, at du bygger et skur ovenpå.

Skydedøre er en pladsbesparende måde at åbne og lukke af til et rum på. Selve døren har vi bygget på værkstedet af 50 x 100 mm tømmer beklædt med 12 mm sporplade. Og den skal monteres på et kraftigt skydedørsbeslag.

Tekst og billeder er selvfølgelig uundværlige, når man skal sætte sig ind i teorien omkring et nyt byggeprojekt. Men en håndfuld gode videoer, der viser håndværkeren i aktion, giver en bedre forståelse, når det drejer sig om selve håndgrebene. Derfor har vi naturligvis også samlet en række relevante videoer, du kan have glæde af at nærstudere, når du nu skal i gang med at bygge.

Den laver du nemt selv af tre brædder.

Vend beslaget rigtigt og giv samlingen optimal styrke.

Brug vaterpasset ofte - så står skruen helt lodret.

Med kiler får du få remmen til at ligge helt vandret.

Så får du nemt stolpeskoene i vater og til at flugte hinanden.

Med en boreskabelon går det hurtigt og bliver helt præcist.

Med shingles i små moduler er det let at lægge tagpap.

Med to selvklæbende lag bliver taget helt tæt.

Fodblikket leder vandet væk og beskytter facaden.

Med trekantlister lægges tagpappet rigtigt på plads.

Få en tæt samling - uanset hvilken hældning taget har.

Når du skal bygge skur, får du brug for en lang række af forskellige værktøjer. Et par af de helt gode er cirkellaseren, som gør det ekstremt nemt at få konstruktionen i vater, samt dyksaven/rundsaven, der er uundværlige til de lange og lige snit. Her kan du se, hvordan de mest oplagte skur-værktøjer fungerer.

I videoen her lærer du alt om det mest populære stykke gør det selv-værktøj. Ud over at skrue skruer i og bore huller i en lang række forskellige materialer, findes der masser af tilbehør, der gør dig i stand til at bore store huller, skrue møtrikker og franske skruer i, undersænke skruer, slibe, polere og meget mere.

Slagskruemaskinen kan bruges til det samme som skruemaskinen og lidt til. For den er meget stærkere. I denne video viser vi, hvordan du bruger maskinen til nemt at bore store, dybe huller i træ og montere lange skruer, møtrikker og kraftige franske skruer. Det kræver blot det rigtige tilbehør og den rigtige indstilling.

I videoen her lærer du alt om om rundsavens muligheder, klinger og funktioner. Rundsaven er bomstærk og kan med den rigtige indstilling klare alt fra grove til helt fine snit - både lige og forskellige vinkler. Og med den rigtige klinge kan du bruge saven i både træ, metal, gasbeton, murværk og kunststof.

I denne video kan du se, hvordan du indstiller og bruger saven, så du får fuld udnyttelse af den. Kapsaven er genial, når du skal save mange ens, korte snit på tværs af brædder og reglar. Du kan både save lige, vinklede og tiltede snit i bl.a. træ, metal, fibercement og laminat - gennemgående eller i præcis den dybde, du ønsker.

I videoen her lærer du om dykkerpistolens funktioner og indstillingsmuligheder. Pistolen er en stor hjælp til en lang række opgaver, hvor du gerne vil sømme hurtigt og med en hånd fri til at holde på emnet, fx ved montering af fodpaneler, gerigter, skyggelister, forskallingsbrædder og udhængsbrædder.

I denne video lærer du at indstille og betjene cirkellaseren. Den kan både kaste en ubrudt lasermarkering 360 grader rundt og sætte en knivskarp laserprik i én retning. Når du har styr på betjeningen, bliver det nemt at afsætte præcise højdemål over længere afstande, fx når du skal nivellere gulv eller bygge terrasse.

I byggevejledningerne kan du se, hvordan byggeriet udføres trin for trin. Du får også udførlige arbejdstegninger, 3D-modeller, du selv kan vende og dreje, masser af relevante videoer, tonsvis af tips og tricks og en fuld materialeliste, så du ved, hvilke materialer du skal købe. Byggevejledningerne er din garanti for et godt resultat!