Kursus: BYG SKUR

I Gør Det Selv's store håndværkerkursus får du al den uvildige rådgivning og vejledning, du skal bruge for at bygge et skur. Her kan du blandt andet lære om de grundlæggende teknikker, se hvordan du skal gribe projektet an, samt få en gennemgang af konstruktionsprincipper og materialer. Samtidig får du 17 komplette byggevejledninger med i købet. God fornøjelse!

1. Inden du går i gang

Alt dette får du i håndværkerkurset BYG SKUR:

  • Rådgivning fra vores hold af håndværkere og eksperter.
  • Håndværkerviden, der sikrer et professionelt resultat.
  • 17 byggevejledninger, du kan bruge som opskrifter.
  • Trin for trin-vejledninger og udførlige arbejdstegninger.
  • Masser af video, 3D-modeller og materialelister.
  • Kort sagt: Du lærer at bygge et skur.

Overblik over håndværkerkurset

Overvejer du at bygge et skur, er du landet det helt rette sted. I dette store håndværkerkursus gennemgår vi nemlig alt, hvad du har brug for at vide for at opnå et professionelt resultat.

Som du kan se i menuen, lægger vi ud med alle de indledende overvejelser, du skal gøre dig. Det er eksempelvis vigtigt at beslutte, hvordan skuret skal se ud og placeres, og så skal du også kende en masse grundlæggende konstruktions-principper, så du er sikker på, at bygge det rigtigt.

Når du har læst de mange spændende kapitler og lært alt, hvad vores store hold af eksperter og håndværkere har at tilbyde, er du klar til at gå i gang med selve arbejdet. Derfor får du også 17 byggevejledninger med i købet. Det er din garanti for et godt resultat.


Tjek reglerne

Det er vigtigt at finde ud af, om du overhovedet må bygge et skur på din grund. Det kræver blandt andet, at du får styr på bebyggelsesprocenten. Undersøg også, om der skulle være særlige regler i lokalplanen eller evt. din grundejerforening.

Et skur betragtes som en såkaldt småbygning, ligesom fx drivhus og carport. Og overstiger dit samlede antal småbygninger 50 m2, inklusiv det nye skur, skal du søge om byggetilladelse. Er dit samlede areal på småbygninger under 50 m2, behøver du normalt ikke byggetilladelse.

Du skal også være opmærksom på, at der er særlige skrappe regler, hvis du bygger i skel, mens de er lidt lempeligere, hvis du rykker skuret 2,5 meter væk fra skel. Fx må et skur i skel ikke bygges højere end 2,5 m over terræn, inkl. taget.


Hvor stort skal skuret være?

Du skal først og fremmest finde ud af, hvor stort dit skur skal være – eller må blive. Det vil ofte afhænge af, hvad du skal bruge det til. Så du skal afdække dit pladsbehov og finde ud af, hvad du gerne vil opbevare i skuret. Men bebyggelsesprocenten på din grund kan også spille en rolle og sætte begrænsninger på, hvor stort dit skur egentlig må blive.

Hvis du har svært ved at vurdere, hvor stort dit skur skal være, kan du evt. lægge brædder ud på jorden, hvor du forestiller dig skuret skal være. Så kan du nemt prøve dig frem og se, hvordan det passer.


Overvej placeringen

Tænk over, hvor du vil placere dit skur. Placeringen afhænger selvfølgelig også af, hvad du skal bruge det til. Er det fx et cykelskur, er det smart med en central placering tæt på huset, indkørslen og vejen. Er skuret til haveredskaber og -møbler, kan det sagtens ligge nede i baghaven. Har du en gavl på dit hus, kan du overveje at placere et skur her. Så har du allerede en side i modsætning til, hvis skuret er fritliggende, og du sparer materialer og dermed udgifter.

Tænk også over underlaget, da det er vigtigt, at skuret får en solid fundering. Derfor vil et område med fx blød mosejord være et dårligt valg, mens du sagtens kan bygge skur, hvor der er en almindelig græsplæne eller fx oven på en fliseterrasse.


Hvad skal det bruges til?

Skal du blot have plads til en plæneklipper, nogle haveredskaber og vinteropbevaring af havemøbler, behøver skuret ikke at være så stort. Her handler det mest om tørvejr. Det samme gælder, hvis du har brug for et cykelskur. Ønsker du at bruge skuret som værksted eller til opbevaring af dit elektriske værktøj, vaterpas og maling, der ikke tåler frost, bør du have et isoleret skur. Et isoleret skur kan du også bruge til opbevaring af fx tøj – ting, du typisk kunne have på et loft eller i en kælder.

Skal skuret bruges til brænde, skal konstruktionen derimod være luftig, da træet så tørrer bedst. Overvej også, om du skal have store ting ud og ind ad dit skur. Så kan det nemlig være en ide at vælge en skydedør eller dobbeltdør til skuret.

LÆS OGSÅ: Sådan bygger du et skur af billige materialer


Skal skuret være frostfrit?

Hvis du vil opbevare fx elektrisk værktøj og maling har du brug for et isoleret skur. Og så er det smart at tænke isoleringen ind fra starten, når du bygger - det gælder blandt andet om at bygge, så der bliver plads til isoleringen i gulv, vægge og loft. Det kan også lade sig gøre at isolere et skur efterfølgende, men det er langt mere besværligt.

Et isoleret skur skal sikres mod mus og rotter, så du ikke får skadedyr i skuret. Der findes fx særlige metalbånd, der kan sættes op nederst på væggene, som sikrer, at der ikke kan kravle dyr ind. Du kan også lukke af forneden med fintmasket net eller eternitplader. Vælger du den mere kompakte eternit, skal du sørge for, at der er et par ventilationsriste også.

LÆS OGSÅ: Sådan bygger du et isoleret skur


Lys og strøm

Du bør tænke over, hvor meget lys du har brug for i skuret – hvis du overhovedet har brug for noget. Er skuret ‘bare’ til haveredskaber og plæneklipper, kan du sagtens bygge uden vinduer eller elektricitet. Hvis du synes, det er rart med noget dagslys i skuret, kan du sætte et vindue i eller evt. vælge en dør med glas. Vær også opmærksom på, at du kan komme langt med et tag i klar plast, der giver et rigtig godt naturligt ovenlys.

Ønsker du elektricitet i dit skur, fordi du fx skal bruge det som værksted, eller vil du bare gerne have ordentligt lys, når det er mørkt, skal du have trukket strøm. Det kræver en autoriseret elektriker at lave tilslutningen, men du vil ofte kunne lave noget af forarbejdet selv.


Hvordan skal det se ud?

Dit skur vil falde naturligt ind og virke harmonisk, hvis du bygger det i en stil, der passer til de øvrige bygninger på din grund. Så tænk over, hvilken trætype eller andet materiale vil passe til de øvrige bygninger? Har du fx et klinkbygget træhus, er det en god ide også at vælge en klinkbeklædning til skuret. Hvis du har et pudset hus med sort træværk, vil det være harmonisk at fortsætte med sort træværk. Det typiske skur er bygget af trykimprægneret træ, men du kan også vælge en beklædning af fx vedligeholdelsesfri komposit eller eksklusivt, mørkt ædeltræ.

Det udseende, du vælger til dit skur, (beklædningsbrædder, tag, evt. vinduer og døre), har betydning for, hvordan du bygger træ-konstruktionen. Fx skal hældningen på tagkonstruktionen passe til den type tag, du har valgt.

Taget har i øvrigt også betydning for skurets udseende. Et højt sadeltag er noget mere iøjnefaldende end et diskret tag med en hældning i den ene side. Ligesom et sort ståltag eller mørkegråt tagpaptag er mere neutralt end fx et lyseblåt tag af trapezplade eller et rødt tegltag.


Tænk indretning fra start

Indretningen af dit skur afhænger af, hvad du skal bruge det til. Uanset, hvad det er, du skal have plads til, får du den optimale udnyttelse, hvis du også tænker “i højden”. Hylder i forskellige højder kan være praktiske, men overvej også, hvordan du kan udnytte pladsen fx med ophæng i loftet eller op ad væggen.

Overvej også, hvilken type underlag du vil have. I et uisoleret skur består gulvet typisk af fliser. Det kan også være, du synes, ærtesten er fint i fx et cykelskur, og at dit brænde blot kan ligge på nogle paller. Det kan du dog ikke nøjes med i et isoleret skur, hvor der også skal isoleres ned mod jorden, og gulvet fx kan lukkes af med krydsfinerplader.

Bygger du et større skur, kan det være smart at bygge en skillevæg, så du fx har cykler i den ene ende og haveredskaber i den anden.


Hvad med vedligeholdelse?

Hvor meget er du interesseret i at vedligeholde dit skur? Hvis du hader at male, er det en dårlig ide at vælge en træbeklædning, der skal have træbeskyttelse hvert 3.-4. år. Så er det måske en bedre ide at vælge en vedligeholdelsesfri komposit. Du kan også vælge fx Superwood eller Thermowood, der er træ imprægneret på en særlig måde, så holdbarheden er ekstralang. Superwood findes også formalet i sort, så det ikke er nødvendigt at male før om nogle år.

Tænk konstruktiv-træbeskyttelse ind i dit skur-projekt. Det vil sige, at du bygger, så træet holder længst muligt. Vælger du fx en lodret 1-på-2 beklædning, skæres brædderne til forneden med et skråt snit, så vandet hurtigt løber væk, og træet ikke rådner og skal udskiftes.


Pris, kvalitet og levetid

Dit valg af materialer har stor betydning for, hvor lang en levetid dit skur vil have. Et tag af de billigste trapezplader har fx en levetid på typisk 5-6 år. Der findes også dyrere trapezplader i en meget bedre kvalitet med en levetid på helt op til 15-20 år. Så overvej, om du vil holde prisen nede og leve med at skulle udskifte dele af skuret, eller om du er villig til at betale lidt mere for materialer af bedre kvalitet, der typisk holder meget længere.

Det kan ofte betale sig selv at udvælge træ til et træskelet, som er den traditionelle opbygning af et skur. Gå efter træ, der er så lige og regulært som muligt – det er klart det nemmeste at arbejde med. Og det stærkeste, så skuret holder længst muligt.

Sørg for, at du er klar til at bygge, når materialerne er i hus. Lader du træet ligge i bare 1-2 uger, risikerer du, at det slår sig og bliver skævt.

2. Vinkel og vater

Når du skal bygge den grundlæggende konstruktion for dit skur, er kodeordene vinkel og vater. Er fundamentet og trærammen i vinkel og vater, altså med skarpe 90-graders retvinklede hjørner fra bund til top, er det bare så meget nemmere, at få materialerne til at passe - samtidig med, at det ser bedre ud (og bliver stærkest muligt). Det er mindst ligeså vigtigt, at bund- og topremmene er i vater, så vægten fra den øvrige konstruktion fordeles ligeligt ud på fundamentet, og døre, vinduer og tag ikke bliver skæve.


Opmåling og afsætning

Mål op til skuret, når du har besluttet dig for, hvor det skal placeres. Afsæt hjørnerne fx med jernspyd eller små pinde, og sæt evt. murersnor op imellem, så du har markeret størrelsen på skuret og kan tjekke, at det bliver retvinklet.


Helt rette vinkler

Det er vigtigt, at skuret er retvinklet – det er ikke bare det pæneste, men også det letteste at arbejde med. Når du skal tjekke, om noget er retvinklet, kan du bruge den gamle græker Pythagoras læresætning om en retvinklet trekant - i daglig håndværkertale, kaldet "3-4-5-reglen."

3-4-5-reglen går ud på, at hvis den ene side i en trekant er 3 m og den anden 4 m, så skal den tredje være 5 m, for at trekanten er retvinklet. Du behøver altså kun at tænke på 3-4-5 – eller 1,5-2-2,5, hvis det passer bedre med de aktuelle mål hos dig. Du kan hurtigt lave en trekant efter disse principper, som du retter dine markeringer ind efter, så du er sikker på, at det bliver retvinklet.


Få konstruktionen i vater

Uanset hvilken type fundament, du vælger at bygge med, skal konstruktionens bund- og topremme samt tværliggere være i vater og alle stolper i lod.


Vaterpas eller cirkellaser

Du kan selvfølgelig altid vælge at bruge et almindeligt vaterpas, når du vil sikre, at konstruktionens dele ender med at være i vater og lod. Men det er meget nemmere med en cirkellaser. Den kan du nemlig placere midt på byggepladsen, og så laver den en fin lasercirkel, der er 100 procent i vater hele vejen omkring sig.

Det klassiske vaterpas
Sørg for flittigt at bruge vaterpasset. Både når du støber stolpesko, og når du skal indstille de bærende remme i bund og top.

TIP!

Start med at tjekke, at vaterpasset rent faktisk viser vater. Læg det på en plan flade, tjek libellen (det lille glas med boblen i), vend vaterpasset 180 grader og tjek, at libellen viser præcis det samme mål.

Smart cirkellaser
Placer en cirkellaser midt inde på byggepladsen og tænd. Nu vil cirkellaseren vise en rød laserstreg hele vejen rundt omkring sig, som er i perfekt vater. Det er ekstremt smart, for så kan du lynhurtigt sikre dig, at eksempelvis remmene på alle fire sider står i præcis samme højde.

TIP!

Laserstregen fra en cirkellaser kan være svær at se udendørs, når solen skinner fra en skyfri himmel. Det gode er så, at du sagtens kan gå ud og lave finjusteringen, når mørket falder på.

3. Fundament og fastgørelse

3 solide fundamenter

Dit skur skal have en solid fundering, så det ikke vælter i en storm, og så det får en så lang levetid som muligt. Derfor anbefaler vi, at du netop bygger skuret med et punktfundament i stedet for med stolper gravet ned i jorden. Når træ har direkte jordkontakt, bliver det hurtigere nedbrudt – det gælder også, selv om det er trykimprægneret.


Stolpesten

Stolpebærere også kaldet stolpesten er færdigstøbte betonklodser, som graves ned i jorden. De har en stolpesko foroven, som du kan fastgøre en stolpe eller et træskelet til. Stolpeskoene fås som faste beslag i forskellige størrelser, og du kan også få justerbare. Betonklodserne fås i forskellige størrelser alt efter, hvor stort og tungt et byggeprojekt du har gang i. Ulempen er, at der er en del gravearbejde, som skal være ret præcist, og så er de store betonklodser tunge at bakse med.

3D-model

Stolpesten

Stolpesten graves ned og byder på en nem og stærk fundering til dit skur.

Åbn 3D-model


Støbte fundamenter

Støbte fundamenter er punktfundamenter, du selv støber direkte på stedet. Grav et hul, og støb en klods af beton direkte i bunden af hullet. Sæt et rør af plast eller kraftig pap ned i hullet (inden betonen tørrer), som rager lidt op over terræn, og fyld det med beton. Placer en stolpesko i betonen, som passer til dimensionerne på det træ, du bygger med. Det er en meget fleksibel og billig løsning, så du kan få det, præcis som du ønsker. Der er et hav af stolpesko at vælge imellem. Ulempen er, at der er en del gravearbejde, og at du skal vente på, betonen hærder.

3D-model: Støbning af punktfundament i rør med stolpesko
3D-model

Støbes i rør

Selve stolpeskoene støbes fast i 10 cm rør, så bliver det nemmere at styre.

Åbn 3D-model


Jordskruer

Jordskruer er kæmpestore skruer med gevind, som drejes ned i jorden. De fås i flere forskellige størrelser, enten med beslag foroven eller med et gevind til montering af en bolt. Løsningen er meget fleksibel – hurtig montering, nem at flytte og genbruge, og så slipper du for gravearbejdet. Ulempen er prisen, der er noget højere end på løsningerne med beton.

3D-model

Jordskruer

Jordskruerne skrues ned gennem jorden og er beregnet til at holde den nederste rem/strø.

Åbn 3D-model

4. Træskelet og tagkonstruktion

Hvilket træskelet og hvilke dimensioner du skal vælge til spær og stolper, kommer helt an på dit ambitionsniveau. Vil du fx have et fuldisoleret skur med en tung tagkonstruktion, skal du bruge kraftigere dimensioner og en tættere konstruktion, end hvis du vælger et primitivt brændeskur.

I hver af byggevejledningerne, der følger med dette håndværkerkursus, er materialerne afstemt projekterne - sagt på en anden måde: Vi har allerede lavet udregningerne for dig.

Dette helt primitive skelet er bestående af stolper (A), bundremme (B + B1) samt topremme (C). Både stolper og remme er af høvlet spærtræ i målene 45 x 145 mm. I dette tilfælde er der tale om et brændeskur, uden den helt store belastning på konstruktionen. Skulle konstruktionen bære en højere vægt, ville vi bygge med nogle kraftigere stolper (eller skrue flere spær sammen).


Find de rigtige spær - og vend dem rigtigt

Når du bygger carport, udhus eller andre småbygninger, behøver du hjælp til at beregne spærenes dimensioner.

Som gør det selv-folk kan vi sagtens klare selv at bygge carport, udhus, garage eller gæstehus. Vi behøver måske ikke engang en vejledning, for hvor svært kan det være? Svaret på det spørgsmål melder sig for mange, når de når til tagkonstruktionen. For hvor kraftige skal spærene egentlig være for at kunne klare det spænd, vi har tænkt os? Det er ikke så nemt at regne ud, hvis man ikke har en ingeniør- eller tømreruddannelse bag sig.

Vi kan ikke uddanne dig til ingeniør. Men vi kan give dig et nemt redskab i form af tabeller, som du kan gå ind i med dit spænd på spæret og direkte aflæse en dimension. Her omtales kun simple bjælkespær. Er du interesseret i andre spærtyper, kan du ofte finde oplysninger på spærfabrikkernes hjemmesider.

Til bjælkespær anvender man oftest halvtømmer eller endnu “slankere” træ på “højkant”.

Ved halvtømmer forstås tømmer, hvor højden er det dobbelte af bredden.


Spæret skal stå rigtigt

Spær skal stå på højkant. Så kort kan det siges. Når man ikke blot kan snyde, fx for at spare på pladsen, ved at lægge dem ned, skyldes det, at styrken i et spær i høj grad afhænger af, at det er vendt rigtigt, altså på højkant.

Står spæret på højkant, har det sin fulde styrke. Er træet fx 50 x 100 mm, er styrken, når det står på højkant, ikke blot dobbelt, men snarere fire gange så stor, som hvis det ligger ned. Der er altså kun én måde at vende det på: op at stå på højkant.

PÅ HØJKANT
Vendt sådan har spæret sin fulde styrke og kan bære et tag.

LIGGENDE
På denne måde forsvinder størsteparten af spærets styrke. Nu kan det ikke bære, men vil bue.

Find de rigtige dimensioner

I tabellerne kan du med udgangspunkt i bredden af den bygning, du vil bygge, se, hvilke dimensioner spærene skal have på hhv. isolerede bygninger med let og tungt tag og uisolerede bygninger som fx carporte. På tegningen kan du se, hvad der forstås ved længde, spændvidde og spærafstanden.

Det er ikke helt ligegyldigt, om dit tag har en lav hældning (under 1:4) eller en noget større. På tegningerne kan du se, hvordan du i de to tilfælde måler spærets spændvidde (den del af spæret, der ikke er understøttet).

Husk resten af bygningen
Du skal naturligvis også være opmærksom på, at det ikke er nok, at taget kan holde. Det skal også holdes oppe, så den øvrige konstruktion skal også dimensioneres korrekt. Det kommer vi dog ikke nærmere ind på her.

Spændvidden er udgangspunkt
Find den ønskede bredde på din bygning og derved en spændvidde (L) (se tegning). Vælg en spærafstand (S), der passer til lægter, plader, eller hvad du vil fortsætte med oven på spærene. Gå ned i spalten med spærafstanden, til du støder på din spændvidde. Og du kan nu gå ud til venstre og finde dimensionen på dine spær.

Tag med hældning
Tabellerne er beregnet for “vandrette” spær (fladt tag). Men du kan også anvende dem til tage med hældning. Spændvidden kan regnes som vandret mål ved hældninger indtil 1:4. Ved større hældninger er det på den sikre side at gå ind med det skrå spærmål som spændvidde. Så sikrer du dig, at du i hvert fald ikke har underdimensioneret spærene.

Sådan bruger du tabellerne
Eksempel: du vil bygge et isoleret skur på 4 x 4 meter med let tagbeklædning. Tagpladerne kræver en spærafstand på 0,6 m. Gå ind i første tabel - under spærafstand 0,6. Fortsæt ned gennem tabellen, til du når 4,0 (spændvidden). Så kan du aflæse den korrekte spærdimension (63 x 175 mm).

Hældning under 14 grader (1:4)
Spændvidden på tag med lav hældning er afstanden mellem de to stolper, målt vandret. Altså afstanden A-B.

Hældning over 14 grader
Spændvidden på et tag med større hældning end 14 grader er afstanden mellem de to stolper langs hældningen, altså afstanden A-B.

Bjælkespær rækker op til 6 meter

Isolerede bygninger
Bjælkespær er fornuftige at bruge til isolerede bygninger med op til 6 meters spændvidde på spærene. Vi accepterer en nedbøjning for henholdsvis egen last og snelast på maks. 1/400 af spændvidden. Styrkeklassen er mindst K 18. Ved dimensioneringen deler man tagene op i lette og tunge tage.

S = spærafstand

L = spændvidde

Styrke og stivhed
Når ingeniøren skal beregne et bjælkespær, beregner han først dimensionen ud fra styrken, dernæst ud fra stivheden. Stivheden er den accepterede nedbøjning af det belastede spær - altså det rent synsmæssige. Det er oftest stivheden, der afgør dimensionen, fordi bæreevnen opnås, inden stivheden er acceptabel.

Her er en bygning med stolper (carport) bagest. Og træskeletvæg forrest (garage, skur og beboelse). L er spændvidden mellem under støtningerne. S er spær afstanden fra midte til midte. Der er ikke vist eventuelle lægter oven på spærene.


Isoleret bygning med let tag

Gælder for let tag (maks. 25 kg/kvadratmeter). Styrkeklasse K 18. Eksempelvis profilerede plader eller tagpap på krydsfiner.


Isoleret bygning med tungt tag

Gælder for tungt tag (maks. 55 kg/kvadratmeter). Styrkeklasse K 18. Eksempelvis tagsten af tegl eller beton.


Uisoleret carport, garage, udhus mv.

Gælder for tage med let tagbeklædning af plast- og metalplader samt brædder eller plader med tagpap. Styrkeklassen af træet skal være mindst K 14.


Find den rette tagbelægning

Hvordan dit tag skal bygges afhænger af, hvilken type tag du vælger. Hver type tag har sin metode. Her nogle af de mest almindelige:

Tagpap/shingels lægges på en 20 mm tagkrydsfinerplade. Her skal der monteres aluprofiler rundt i kanten af taget, en særlig tagfods-aluprofil i den lave side af taget, hvor vandet løber ned – i en tagrende, hvis du monterer sådan en. Tagpap findes både i mindre stykker, der er selvklæbende, eller i baner, som skal lægges i en særlig tagpapklæber. Shingels er tagpap i “moduler”, der er skåret i form som en slags “tunger”, så det færdige tag minder lidt om et tegltag. Tagpap og shingels skæres til med en skarp hobbykniv.

Trapezplader skrues fast til langsgående taglægter med særlige selvskærende skruer med hætter. Skruerne skal placeres på hver anden top på det bølgede tag. Trapezplader kan skæres til med fukssvans eller vinkelsliber. Langs kanterne kan evt. lukkes af med bølget polystyrenbånd, der passer til pladernes bølgeform. Den stoppes blot på plads.

Ståltagplader skrues fast til langsgående taglægter med særlige selvskærende skruer. På et ståltag placeres skruerne i hver anden bølgedal. Ståltagplader skæres til med en speciel skæremaskine, der kan lejes, evt. en vinkelsliber. Men undgå helst at skære i stålplader, da det ødelægger det beskyttende lag topcoating. Hvis coatingen ødelægges, ruster pladerne lettere. Stålplader kan bestilles på mål, så du er fri for at skære i dem. Hvis du vil undgå, at vandet løber ned på bagsiden af stålpladerne i den høje side, kan du lægge en stribe silikonefugemasse ca. 5 cm fra kanten. Så beskytter du den underliggende trækonstruktion.

Eternitplader monteres til langsgående taglægter med særlige skruer med hætter gennem forborede huller på toppen af pladerne. Eternit kan skæres til med en vinkelsliber. Langs kanterne kan evt. lukkes af med bølget polystyrenbånd, der passer til eternittens bølgeform. Den stoppes blot på plads.

5. Beklædning

Selv om det næsten er ærgerligt, når nu man har bygget et superlækkert skelet ovenpå et nøje anlangt punktfundament, så er det altså kun de yderste planker og brædder, man ser. I dette kapitel handler det om de 5 mest almindelige typer beklædning, man typisk bruger til småbygninger: En på to, profil, liste, klink og blokhus.


En på to

En på to er en meget klassisk og meget brugt beklædning. Den kan laves med standardbrædder, og selvom den er simpel, giver den lidt visuelt spil på en facade.

Sådan gør du: Beklædningen vil du typisk sætte fast direkte på et træskelet (på skuret) eller på afstandslister eller sømlægter, hvis det er en isoleret bygning, du vil beklæde. Her sidder listerne, dine beklædningsbrædder skal gøres fast til, typisk oven på en vindspærre, der beklæder isoleringslaget.

Vigtigt: Den største faldgrube i en på to-beklædningen opstår, når du skal skrue eller sømme det yderste lag brædder fast. Det inderste lag brædder har du sat med en indbyrdes afstand, der giver det yderste bræddelag mulighed for at overlappe med minimum 25 mm.

Det er fristende at skrue skruerne i andet lag ind igennem brædderne nedenunder, men det må du IKKE gøre! Skruer eller søm skal ramme mellemrummet i det nederste lag brædder og gøres fast direkte ind i skelettet eller lægten. Hvis du skruer igennem begge lag brædder, risikerer du, at to brædder vrider sig i hver sin retning, og så flækker brædderne.

Det er nemmest, hvis skurets bredde passer med hele brædder.

Fastgørelse

Der er kun én rigtig måde at skrue de to lag brædder fast på.

Skruen i første lag sidder en smule forskudt fra midten af brættet, så det ikke flækker. Skruen er dobbelt så lang som brættets tykkelse.

Skruerne, der holder yderste bræt fast, er placeret min. 25 mm fra brættets kant og skrues ned i mellemrummet i nederste bræddelag og direkte ind i træskelet eller liste. Skruerne er her minimum tre gange brættets tykkelse.


Profil

Profilbeklædning laves med brædder, der er forsynet med fer og not, så de griber ind i hinanden. Så skal du ikke spekulere på overlap, blot lade feren går helt i bund i noten.

Sådan gør du: Feren, som er den del, der stikker ud, skal altid vende opad, hvis du laver en vandret beklædning. På den måde undgår du, at vandet kan trænge ind og lægge sig i noten på brættet nedenunder.

Når du skruer eller sømmer, så skal skrue eller søm i det nederste bræt i en vandret beklædning sidde 25-30 mm inde i forhold til kanten på nederste bræt. Sidder profilbrædderne lodret, skal du holde minimum 50 mm’s afstand til enden af brættet, for at undgå at træet flækker.

I hver underliggende lægte sætter du så én skrue (eller ét søm), igen 25-30 mm inde fra brættets kant, så det ikke flækker.

Vigtigt: Hvis dine profilbrædder er bredere end 140 mm, skal du sætte to skruer i hvert bræt, en i hver side, og igen holde 25-30 mm’s afstand til kanterne.

Brædderne skrues fast på et skelet uden på isoleringen.

Fastgørelse

Du skal være opmærksom på bræddernes bredde, når du skruer.

Skruer eller søm skal sidde 25-30 mm inde fra brættets kant.

I brædder, der er mere end 140 mm brede, skal der sidde to skruer.

Skruernes længde skal være to gange brættets tykkelse.


Liste

Listebeklædningen er næsten magen til en på to-varianten, men ikke helt. For mens brædderne i en på to har samme bredde, er det yderste lag i listebeklædningen smallere, altså nærmere en liste end et bræt.

Sådan gør du: Brædder og lister kan både sidde vandret og lodret, alt efter smag. Begge versioner ses bl.a. i en del nybyggeri, hvor enten hele eller udvalgte afsnit af facaden er beklædt på denne måde.

Det inderste lag brædder skal selvsagt sidde ret tæt, således at listen i andet lag overlapper begge brædder nedenunder, og helst med 25 mm’s overlap.

Det nederste bræt sættes fast med én skrue i hver underliggende lægte, og skruen placeres en smule fra brættets midte. Men da andet lag kun består af en liste, skal der også kun bruges én skrue her, igen placeret en smule fra brættets midte, så den ikke flækker.

Vigtigt: Det er vigtigt, at skruen i det yderste lag IKKE går igennem brædderne nedenunder. For de to lag skal kunne arbejde uafhængigt af hinanden, og de smalle lister flækker nemt, hvis du skruer de to lag træ sammen.

De tynde lister skrues på mellemrummene mellem brædderne.

Fastgørelse

Skruerne skal placeres meget præcist, særligt i de tynde lister.

Én skrue pr. lægte i første lag, en smule forskudt fra midten. Skruen er min. to gange brættets tykkelse.

I yderste lag (listelaget) sidder der én skrue pr. lægte, en smule forskudt fra midten. Skruen må IKKE gå igennem brædderne nedenunder. Skruen skal være minimum tre gange bræddernes tykkelse.

I de smalle lister er det særligt vigtigt at bore for, inden du skruer, så listerne ikke flækker.


Klinkbeklædningen er en gammel klassiker, formentlig inspireret af den måde, man byggede træbåde på, hvor hvert bræt overlappede det underliggende bræt.

Du ser ofte klinkbeklædninger på bygninger, hvor der er investeret lidt ekstra i træet, fx cedertræ. Løsningen kan se meget eksklusiv og lækker ud. Men selv med billigere, malet træ giver løsningen et særligt spil hen over facaden.

Sådan gør du: Du kan købe smigskårede brædder, der er designet til at lægge på klink. De er forsynet med en fals, så de passer pænt ind i hinanden. Du kan også vælge at lægge almindelige ru brædder på klink efter samme princip. Det giver et lidt grovere udtryk.

Vigtigt: Da hvert bræt sidder lidt på skrå på grund af overlappet, skal du være omhyggelig, når du skruer, så du skruer i den vinkel, brættet ligger i, så skruens hoved kan ligge plant med brættets overflade.

Der skal sidde én skrue i hvert bræt ud for hver underliggende lægte. Skruen skal sættes cirka 30 mm oppe i forhold til brættets underkant. På den måde holder hvert bræt fast på overkanten af brættet nedenunder.

Det går stærkt, hvis du sømmer med sømpistol.

Fastgørelse

Skruerne skal sidde præcist, så brædderne klemmer hinanden fast.

Der sættes én skrue ud for hver lægte. Skruen skal være dobbelt så lang som brættets tykkelse.

Skruen sættes 25-30 mm inde på brættet. På den måde presser det overliggende bræt på det underliggende og klemmer dette fast. Du må IKKE skrue igennem brættet nedenunder.


Blokhus

Blokhusbrædder er for mange lig med sommerhus. Beklædningen med de karakteristiske let buede brædder er brugt på mange, særligt ældre, sommerhuse.

Den traditionelle blokhusbeklædning er med vandret liggende brædder, men de kan også monteres lodret.

Brædderne kan fås i mange træsorter, fra prisbilligt trykimprægneret fyrretræ til mere eksklusivt lærk eller douglasgran. Derfor kan prisen også variere betydeligt.

Sådan gør du: Brædderne er forsynet med fer og fals, så de passer ind i hinanden, og feren skal vende opad, hvis brædderne monteres vandret. På den måde undgår du, at der kan trænge vand ind og lægge sig i falsen.

Vigtigt: Brædderne sættes typisk op vandret. Så starter du forneden (og husker at holde minimum 10 cm’s afstand til jorden), skruer første bræt fast og fortsætter opad.

Når du sømmer eller skruer brædderne fast, skal de have én skrue eller ét søm ud for hver underliggende lægte. Skruen placeres 25-30 mm fra brættets underkant. På den måde presser hvert bræt ind på det underliggende bræt.

Her sættes brædderne på rammer inden montagen.

Fastgørelse

Vær forsigtig med ikke at skrue igennem feren på brædderne.

Der sættes én skrue ud for hver lægte. Skruen skal være dobbelt så lang som brættets tykkelse.

Skruen sættes 25-30 mm inde på brættet. På den måde presser det overliggende bræt på det underliggende og klemmer dette fast. Du må IKKE skrue igennem brættets fer.

6. Døre og gulve

Der findes tonsvis af forskellige løsninger til døre og gulve, du kan vælge, når du skal bygge skur. Den mest almindelige er dog det helt simple skur med en stor dør eller skydedør, som står på en flisebelægning.

I dette kapitel viser vi, hvordan du bygger en kraftig skydedør, og så kan du også se principperne i, hvordan du laver en simpel flisebelægning, der sagtens kan holde til, at du bygger et skur ovenpå.


Monter en skydedør

Skydedøre er en pladsbesparende måde at åbne og lukke af til et rum på. Selve døren har vi bygget på værkstedet af 50 x 100 mm tømmer beklædt med 12 mm sporplade. Og den skal monteres på et kraftigt skydedørsbeslag.


Simpel fliseterrasse som bund

Vælger du at bygge dit skur med et gulv af havefliser, gælder samme regler omkring opbygningen, som hvis du byggede en simpel fliseterrasse. Her kan du se de grundlæggende principper.

Opbygning af underlag
Opbygningen er relativt simpel. Fliser på toppen, afretningsgrus i et lag på 2-3 cm, og så et lag stabilgrus på 10-15 cm.

Grav mulden af
Der skal graves cirka 17-23 cm dybere end den planlagte terrasseflade - og ned til den rå jord (ligger råjorden længere nede, må du grave dybere). Råjorden komprimeres med en såkaldt jordloppe, der lukker musegange og myreboer. Dernæst fyldes stabilgrus på.

Komprimer stabilgruset
Du bør bruge en maskine på 90-100 kg for at komprimere i dybden. For kun at få et tyndt lag afretningsgrus skaber vi en plan overflade 3-4 cm under flisernes bund.

Gruset rettes af
Ovenpå stabilgruset lægges et lag afretningsgrus 2-3 cm), som rettes af. Læg et par lange vandrør og ret overfladen af, så den bliver helt lige.

Fliserne lægges.
Når bunden er klar, skal fliserne lægges.

Kantsikring
Sidste punkt er, at sikre at fliserne ikke skrider med tiden. Det gøres med en stribe beton langs kanten af belægningen.

7. Lær det af håndværkeren

Tekst og billeder er selvfølgelig uundværlige, når man skal sætte sig ind i teorien omkring et nyt byggeprojekt. Men en håndfuld gode videoer, der viser håndværkeren i aktion, giver en bedre forståelse, når det drejer sig om selve håndgrebene. Derfor har vi naturligvis også samlet en række relevante videoer, du kan have glæde af at nærstudere, når du nu skal i gang med at bygge.


Vinkel til større projekter

Den laver du nemt selv af tre brædder.


Montering af vinkelbeslag

Vend beslaget rigtigt og giv samlingen optimal styrke.


Montering af jordskrue

Brug vaterpasset ofte - så står skruen helt lodret.


Rem mellem jordskruer

Med kiler får du få remmen til at ligge helt vandret.


Stolpesko støbt i rør

Så får du nemt stolpeskoene i vater og til at flugte hinanden.


Snorlige skruer på beklædning

Med en boreskabelon går det hurtigt og bliver helt præcist.


Lægning af tagshingles

Med shingles i små moduler er det let at lægge tagpap.


Tagpap i to lag

Med to selvklæbende lag bliver taget helt tæt.


Montering af fodblik

Fodblikket leder vandet væk og beskytter facaden.


Inddækninger på tagpap-tag

Med trekantlister lægges tagpappet rigtigt på plads.


Montering af vindskeder

Få en tæt samling - uanset hvilken hældning taget har.

8. Værktøj

Når du skal bygge skur, får du brug for en lang række af forskellige værktøjer. Et par af de helt gode er cirkellaseren, som gør det ekstremt nemt at få konstruktionen i vater, samt dyksaven/rundsaven, der er uundværlige til de lange og lige snit. Her kan du se, hvordan de mest oplagte skur-værktøjer fungerer.


Skruemaskine

I videoen her lærer du alt om det mest populære stykke gør det selv-værktøj. Ud over at skrue skruer i og bore huller i en lang række forskellige materialer, findes der masser af tilbehør, der gør dig i stand til at bore store huller, skrue møtrikker og franske skruer i, undersænke skruer, slibe, polere og meget mere.


Slagskruemaskine

Slagskruemaskinen kan bruges til det samme som skruemaskinen og lidt til. For den er meget stærkere. I denne video viser vi, hvordan du bruger maskinen til nemt at bore store, dybe huller i træ og montere lange skruer, møtrikker og kraftige franske skruer. Det kræver blot det rigtige tilbehør og den rigtige indstilling.


Rundsav

I videoen her lærer du alt om om rundsavens muligheder, klinger og funktioner. Rundsaven er bomstærk og kan med den rigtige indstilling klare alt fra grove til helt fine snit - både lige og forskellige vinkler. Og med den rigtige klinge kan du bruge saven i både træ, metal, gasbeton, murværk og kunststof.


Kap-geringssav

I denne video kan du se, hvordan du indstiller og bruger saven, så du får fuld udnyttelse af den. Kapsaven er genial, når du skal save mange ens, korte snit på tværs af brædder og reglar. Du kan både save lige, vinklede og tiltede snit i bl.a. træ, metal, fibercement og laminat - gennemgående eller i præcis den dybde, du ønsker.


Dykkerpistol

I videoen her lærer du om dykkerpistolens funktioner og indstillingsmuligheder. Pistolen er en stor hjælp til en lang række opgaver, hvor du gerne vil sømme hurtigt og med en hånd fri til at holde på emnet, fx ved montering af fodpaneler, gerigter, skyggelister, forskallingsbrædder og udhængsbrædder.


Cirkellaser

I denne video lærer du at indstille og betjene cirkellaseren. Den kan både kaste en ubrudt lasermarkering 360 grader rundt og sætte en knivskarp laserprik i én retning. Når du har styr på betjeningen, bliver det nemt at afsætte præcise højdemål over længere afstande, fx når du skal nivellere gulv eller bygge terrasse.

9. Byggevejledninger

I byggevejledningerne kan du se, hvordan byggeriet udføres trin for trin. Du får også udførlige arbejdstegninger, 3D-modeller, du selv kan vende og dreje, masser af relevante videoer, tonsvis af tips og tricks og en fuld materialeliste, så du ved, hvilke materialer du skal købe. Byggevejledningerne er din garanti for et godt resultat!

Byggevejledninger skur

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Skur