Byg et lækkert havebord i en fart

Mangler du et havebord med plads til alle gæsterne, eller blot dit helt eget, elegante bord til terrassen? Så giver vi dig her tre gode bud med trin for trin-vejledninger.

Vil du bygge det rustikke havebord, der kan være klar til gæsterne allerede i aften? Eller det elegante flisebeklædte bord der ser dyrt ud uden at være det? Eller havemøbelsættet der kan klappes sammen, når sommeren går på hæld? Du bestemmer selv. Opskrifterne får du her.

1. Det hurtige havebord

havebord med gæster

Du bestemmer selv størrelsen, og det kan være klar på en dags tid.

Med sin helt simple, men solide opbygning er havebordet her nemt at lave. Du kan justere på opskriften og lave det så langt, som du har lyst til, eller du kan lave det præcis efter vores tegning. Så har du et flot, gedigent havebord allerede i morgen.

BYGGEVEJLEDNING: Solidt havebord

2. Elegant havebord med fliser

Havebord med fliser

En simpel konstruktion med flot bordplade af keramiske fliser.

Med sin flotte bordplade, der er lavet af keramiske fliser, ligner bordet her et dyrt designerprodukt. Men ikke alene koster det kun cirka 600 kroner, det er faktisk også ganske simpelt at bygge.

BYGGEVEJLEDNING: Elegance med keramiske fliser.

3. Sammenklappeligt bord med bænke

Bordet kan, ligesom bænkene, klapppes sammen og pakkes væk.

Havebordet her er helt klassisk. Men det kan noget, de færreste købeborde kan: Når vinteren nærmer sig, kan du klappe det sammen, så det næsten ingenting fylder i haveskuret.

Og så kan du oven i købet bygge en simpel bænk eller to til dit havebord. Og de kan selvfølgelig også slås sammen.

BYGGEVEJLEDNING: Klap havebordet sammen.

Andre læser lige nu ...