Fakta om robiniestolper

Alle detaljer og egenskaber som pris, styrke og holdbarhed. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med robinietræsstolper.

Læs mere om

  • Pris
  • Holdbarhed
  • Vedligeholdelse
  • Dimensioner
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer stolper og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med robinietræsstolper.

Beskrivelse: Robiniestolper

Stolper af robinie er naturligt imprægneret og et solidt alternativ til trykimprægnerede stolper.

Robinietræ er en af de allermest holdbare europæiske træsorter. Særligt i kontakt med jorden udmærker robinie sig ved at modstå råd og svampeangreb.

30-40 år er ikke en urealistisk levetid for et træstolpe i robinie.

Robiniestolper sælges primært som runde pæle, men kan også fås som firkantede stolper.

Prisen på robinie er ganske høj.

Priseksempel

100x100 mm: ca. 240 kr. pr. meter
50x100 mm: ca. 160 kr. pr. meter
Ø 40-60 mm: ca 50 kr. pr. meter
Ø 200-220 mm: ca. 500 kr. pr. meter

Opdateret januar 2025

Priserne er eksempler. Priserne varierer ganske meget, så se dig godt for og indhent evt. flere tilbud.

Hvor bruges: Robiniestolper

Stolper af robinie kan bruges til alle typer hegn og beklædes med fx brædder eller rionet.

Fordele

  • Ekstrem lang holdbarhed
  • Stor styrke

Ulemper

  • Ganske dyr løsning
  • Robinie får let kosmetiske vindridser (smårevner)

Styrke

Robiniestolper er mindst lige så stærke som andre træstolper.

Holdbarhed

25-40 år

Holdbarheden afhænger af forholdene. Står stolpen godt drænet, og måske endda under tag, kan den holde i mange årtier.

Vedligeholdelse

Træ har generelt godt af jævnlig oliebehandling, men det er ikke et krav for robinie.

Dimensioner

  • Firkantede: 100 x 100 mm
  • Runde: Ø 4, 6, 8, 10, 12, 14, 20 mm

Dimensionerne kan variere fra producent til producent.

Sammenlign med andre stolper

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med robinietræsstolper uden støbning

Princip: Stolpen skal stå i et hul, der er 90 cm dybt (frostfri dybde) på et drænlag af grus. Stolpen omgives af hårdt stampet jord. Stolperne forbindes med revler, der beklædes med brædder.

Hullerne til stolperne eller pælene skal være cirka 90 cm dybe. På den måde risikerer du ikke, at vandet i jorden fryser til og skubber til bunden af stolpen. Her sikrer et metalrør samme afstand mellem alle pæle.

Stolper og pæle skal altid stå lodret. Tjek i begge retninger og stiv gerne af med skråstivere, inden revler eller beklædning er monteret.

Her sætter vi en stolpe i egetræ, men princippet for robinie er det samme.

Når de runde pæle er sat, kan du efterregulere højden ved at slå dem lidt længere ned med en stor hammer. Firkantede pæle er for svære at slå ned, så de skal reguleres ind fra starten eller skæres af på toppen til sidst.

Sådan arbejder du med robinietræsstolper med støbning

Princip: Stolpen står i et hul, der er 90 cm dybt (frostfri dybde) på et drænlag af grus. Stolpen er omgivet af beton, enten i én støbning eller to for ekstra styrke.

Princippet kan med fordel bruges til større skure eller hegn, der ofte er udsat for kraftig vind.

Stolpen skal stå i et hul, der er minimum 90 cm dybt. I bunden lægger du lidt grus, som også når lidt op omkring stolpen.

Stolpen stiller du i hullet, og fylder lidt ekstra grus omkring. Stolpen kan støttes af lægter, så den står i lod under arbejdet.

Støber du ét anker omkring stolpen, kan du gøre det direkte på gruset. Laver du to støbninger, fylder du jord ovenpå første støbning og støber så igen lidt højere oppe – og får endnu mere styrke.

Du behøver ikke at komme vand i. Betonen kan selv suge fugt fra jorden. Er det meget tørt, kan du hælde lidt vand i hullet undervejs.Herefter kan du fylde op med jord, der stampes godt til flere gange undervejs.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal sætte stolper.

FAQ