5 tips til jorden i køkkenhaven

Både ja og nej. Hvad du vælger at gøre afhænger af, hvilken ”skole” eller tankegang, du bekender dig til. Den traditionelle skole siger ja til at grave køkkenhaven grundigt igennem en gang om efteråret (efterårsgravning), fordi:

• Regn, frost, tø og sne igen og igen i løbet af vinterhalvåret får jorden til at blive ”mør”, til at skørne.
• Til foråret falder jorden nemt fra hinanden: Hiv blot en rive igennem køkkenhaven, og du har den fineste muld, klar til såning.
• Efterårsgravning er specielt velegnet til lerjord.
• Når du graver jorden om efteråret, skal du lade den ligge i ujævne store klumper; ikke noget med at glatte den ud, så går hele fidusen bare af.

4 grunde til ikke at grave jorden igennem:

Den økologiske skole siger nej og vurderer, at det er bedst at bearbejde jorden så lidt som muligt (kaldet reduceret jordbehandling), fordi:

1. Gravearbejde på sigt ødelægger jorden, som mister naturlig fugtighed og næringsstoffer.
2. Regelmæssig jorddækning med organisk materiale er bedre, fordi det holder jorden fugtig og beskytter mod hurtige temperaturændringer.
3. Ulempe ved reduceret jordbehandling er, at det tager længere tid at forbedre en dårlig jord.
4. I praksis vil der dog typisk være behov for en indledende kultivering og for at vende grøngødning ned i jorden, når køkkenhaven skal tages i brug allerførste gang – fx hvis du omlægger et stykke af græsplænen til køkkenhave.

LÆS OGSÅ: 10 nemme grøntsager og krydderurter til køkkenhaven

Grøntsager skal have den rette mængde af både vand og næringsstoffer for at kunne trives. En ren lerjord er så kompakt, og den holder så godt fast på vandet, at planterne ikke kan suge det til sig. Det er kort sagt nødvendigt at gøre noget, hvis du skal have succes med dyrkningen. Bland lerjorden med sand, grus og god kompost, så den får en løsere struktur.

2 tips til køkkenhave i lerjord:

1. Læg et bræt på jorden, hvis den er våd, når du skal ind på rækkerne i køkkenhaven. Anlæg stier i køkkenhaven, og belæg dem med grus eller lignende.
2. Lav højbede.

Køkkenhaven har brug for gødning hvert år, fordi du jo høster al det, du dyrker i den, i stedet for at lade det være, så det kunne indgå i det naturlige kredsløb.

Men for meget gødning er også skidt. Præcis, hvor ofte du skal gøde, afhænger bl.a. af hvilke grøntsager du dyrker, og hvilken slags gødning du bruger. Generelt er det en god idé at begynde med en grundig gødning i april, inden du sår i køkkenhaven, og så følge op med ny gødning, når planterne vokser meget.

LÆS MERE: Én type gødning til det hele

Ordet grøngødning er egentlig en smule misvisende, da der er tale om mere end blot gødning. Kort sagt handler det om at bruge bestemte planter til at forbedre jorden (i køkkenhaven).

De forskellige planter har forskellige egenskaber:

Nogle planter binder kvælstof i jorden, andre skaber et tæt grønt tæppe, som holder ukrudt væk, og andre har et kraftigt rodsystem, som er med til at bryde en kompakt jordstruktur op (fx lerjord), så den efterfølgende er bedre egnet til at dyrke grøntsager i.

Planterne skal sås på forskellige tidspunkter

Alt efter, hvad du vil opnå med grøngødningen, skal planterne sås på forskellige tidspunkter i løbet af året – nogle betyder, at du ikke kan nå at dyrke grøntsager på det samme areal det samme år, mens andre (fx blodkløver) kan bruges som eftersåning i sensommeren, når du har høstet årets grøntsager.

Fælles for grøngødning er, at planterne skal have lov at visne ned og formulde i jorden, så de også giver værdi som kompost. Desuden er det først, når de kvælstofsbindende grøntgødningsplanter bliver formuldet, at kvælstoffet bliver bundet til jorden.

Planter til grøngødning

Det meste af grøngødningen har desuden også den store fordel, at den beskytter jorden mod regn og udvaskning af næringsstoffer i vinterhalvåret, hvor jorden i køkkenhaven ellers ville stå bar og ubeskyttet.

Eksempler på egnede planter til grøntgødning:

• Binde kvælstof i jorden: bælgplanter (ærter og bønner), blodkløver, rødkløver m.fl.
• Hæmme ukrudt: hvede, honningurt.
• Løsne jordstrukturen: lupin.

Redaktionen anbefaler: Alt du skal vide om lupiner

Den bedste jord at dyrke grøntsager i er muldjord. Ren lerjord er for kompakt til, at planterne kan få fat på næringsstofferne. Og ren sandjord er så løs i struk- turen, at næringsstofferne bare bliver vasket ud.

I princippet kan du godt kigge på et geologisk Danmarks-kort, og se hvilken slags jord din have ligger på. I praksis giver det ikke så meget mening, fordi havejord ofte er tilført forskellige jordtyper og kompost gennem årene, og dermed har ændret karakter – i hvert fald i det øverste muldlag, hvor du dyrker grøntsager.

LÆS OGSÅ: Jordforbedring - det skal du vide