Det skal du vide, før du bygger pergola

At bygge en pergola er ikke et specielt vanskeligt projekt, og der er masser af muligheder for at designe og konstruere den variant, der passer allerbedst hjemme i din have.

Som med alt andet gør det selv-arbejde betaler det sig dog at bruge lidt tid på at planlægge og sætte dig ind i de forskellige muligheder og teknikker, inden du går i gang.

Her får du overblik over projektets forskellige dele:

Ordet pergola stammer fra Italien og betyder “søjlegang med slyngplanter”.

I sin mest simple form er den fritstående og består af to rækker lodrette stolper, der er forbundet parvis med langsgående remme, og derudover er de forbundet til hinanden ved hjælp af overliggere, der danner et “tag”, som klatreplanter kan vokse ind over.

Den fritstående pergola kan du bruge som “overdækning” til en havegang eller som en rumdeler i den store have.

I praksis bruges ordet pergola dog også ofte om en konstruktion, som du kan bygge hen over en terrasse, der ligger op til huset.

Her er den ene række stolper erstattet af en rem på muren. Denne konstruktion er næsten magen til en klassisk overdækning til terrassen.

Så ønsker du en dag at få et fast tag over terrassen, er det nemt. Det kræver blot, at du fjerner eller tilpasser overliggerne og lægger et tag (fx trapezplader) i stedet.

Læs mere om overdækkede terrasser.

Langt det mest almindelige er at bygge pergolaen af træ. Og her kan du vælge at bruge alt fra billigt fyrretræ til dyrt eksotisk træ.

Men uanset hvad du vælger, kan det godt betale sig at være grundig med at udvælge træet, når du står ude i trælasten.

Så har du nemlig mulighed for at fravælge det dårlige træ med kraftige krumninger, mange revner eller knaster (eller huller efter knaster, der er faldet).

Den ekstra tid i trælasten betaler sig tilbage, når du skal bygge.

LÆS OGSÅ: 10 ting, du skal tjekke, når du vælger træ

Gravet ned eller monteret i beslag

Der findes en række forskellige teknikker til forankring af stolper.

Helt grundlæggende kan man dog sige, at de enten sættes i dybe huller i jorden eller monteres til et beslag, der er forankret i jorden, så stolpen løftes fri (typisk ca. 10 cm) fra jorden.

Valget af metode afhænger både af beskaffenheden af den jord, som stolperne skal sættes i, og af hvad du har lyst til at investere - både af penge og af arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: Lodrette stolper med lang levetid

Når stolpen graves ned

Vælger du at grave/støbe stolperne ned i jorden, er det vigtigt at vælge noget træ, der kan holde til jordkontakt uden at rådne.
Mest almindeligt er det at bruge trykimprægneret træ. Men der findes også stolper, der er imprægneret fra naturens side, fx Robinie. Disse naturligt imprægnerede varianter er noget dyrere end trykimprægneret træ.
Endelig er der også mulighed for at vælge uimprægnerede stolper, som du beskytter - enten med trætjære eller ved at “svide” dem med en gasbrænder 10 cm til begge sider fra jordplan.

Når stolpen monteres i beslag

Da kontakten med jorden er stolpens svageste punkt, kan det give god mening at montere den i et beslag, der støbes fast i jorden og løfter stolpens endetræ et stykke op over jordniveau.
Det kan være i stolpespyd, jordskruer, færdigstøbte stolpesten med stolpesko eller i stolpesko, som du selv støber fast i jorden.
Valget af metode afhænger dels af jordens beskaffenhed, og dels af hvor meget du er parat til at betale, og hvor meget du gider at grave.
Fx er jordskruer supernemme at skrue ned i kompakt lerjord, men de er en væsentlig dyrere løsning end stolpesko, du selv støber fast.

Du kan roligt bruge bygningsbeslag, når pergolaens dele skal samles.

Monterer du dem rigtigt sørger de for, at konstruktionen både bliver stærk og stabil. Og vælger du bagefter at male med farvet træbeskyttelse, bliver de godt camouflerede.

Har du mod på det, evner til det, og synes du om udseendet, så er pergolaen dog det oplagte sted til hak i hak-samlinger, buede former og flotte snedkerdetaljer.

Vælger du at samle uden beslag, kan de langsgående remme skrues fast i hak, som du skærer øverst i alle stolperne.

Overliggerne forsynes ligeledes med et hak, som du saver og stemmer ud, så de kan lægges stramt ned over de langsgående remme.

Helt generelt gælder det, at du sikrer udendørs træværk længst mulig levetid, hvis du beskytter det med træbeskyttelse.

Når det er sagt, så er en pergola ikke så sårbar overfor fugt som fx et lukket hegn eller en facade af træ. Pergolaens åbne konstruktion gør nemlig, at vinden hurtigt tørrer træet.

Dog er det vigtigt at huske på at beskytte alt endetræ. Her trænger regnvand nemt ned og nedbryder træet.

Når du bygger pergola, er det derfor oplagt at forsyne åbent endetræ med en dækkapsel af metal. Alternativt kan du give det et skrå snit, så løber regnvandet meget nemmere af.

Et andet godt trick er at sætte endetræet “i blød” i en grundingsolie tilsat fungicider. Når det suger godt med olie op, bliver det mere modstandsdygtigt.

Her vi samlet alle vores byggevejledninger til pergolaer: Byggevejledninger til pergolaer

Når du bruger en byggevejledning fra Gør Det Selv, får du en systematisk trin for trin-gennemgang af hele projektet. Der er fotos af alle de svære detaljer, arbejdstegninger, 3D-modeller, forklarende videoer og komplet materialeliste.

Det er din garanti for et godt resultat.

Video 1: Stolper på række
Video 2: Støbte stolper
Video 3: Nemt dybdestop med tape

Her får du overblik over projektets forskellige dele:

Indholdsoversigt

Vælg den rigtige placering

Find det bedste træ

Montering af stolper

Gravet ned eller monteret i beslag

Når stolpen graves ned

Når stolpen monteres i beslag

Sådan samles pergolaen

Træbeskyttelse forlænger levetiden

Klatreplanter

Se byggevejledninger til pergolaer

Video

Video 1: Stolper på række

Video 2: Støbte stolper

Video 3: Nemt dybdestop med tape