10 flotte træer til haven

Hvilke træer er gode til haven? Det kan være svært at finde rundt i, hvilke træer du skal plante i din have. Her får du en liste med 10 bud på nogle flotte træer til haven, som du kan plante.

Træer til haven kan være noget af en jungle at finde rundt i. Hvilke træer er gode til haven? Hvilke skal have sol eller skygge? Hvor stort skal træet være? Hvilke træer kan stå i krukker?

I denne artikel får du en liste med 10 bud på nogle smukke træer til haven, der passer ind i de fleste haver.

1. Træer i krukker og potter

Sukkertopgran i krukke

En sukkertopgran er et stedsegrønt træ, som du både kan plante i krukker og direkte i din have.

Har du en lille have, er det slet ikke umuligt at have træer.

Der er nemlig nogle træer, som egner sig fint til at stå i krukker. Her skal du blot være opmærksom på at frostsikre krukken til vinteren.

Der findes flere stedsegrønne træer til haven, som egner sig særligt godt i en potte eller krukke.

Du kan fx plante en sukkertopgran i krukke. Den holder sig flot hele året rundt, og kan blive mellem 1-4 meter højt, alt efter hvilken sort du vælger.

Et andet bud på et træ i krukke kunne være ceder, dværgsyren, stjernemagnolie eller buksbom, som alle er vinterhårdføre planter, der godt kan klare sig gennem vinteren.

2. Frugttræer i krukker

Træ i potte

Det er ikke nødvendigt at have en stor have for at kunne plante frugttræer. Visse frugttræer kan nemlig sagtens plantes i krukker.

Du behøver heller ikke have en stor have for at kunne have frugttræer. Flere frugttræer findes nemlig i sorter, som sagtens kan plantes i krukker.

Du kan fx plante et figentræ i en krukke. Har du plads, kan figentræet naturligvis også plantes direkte i haven.

Figentræer giver nogle lækre frugter i sensommeren. Se her, hvordan du dyrker dit eget figentræ.

Hvis du ønsker dig et æbletræ i haven, kan du plante et søjleæbletræ i en krukke.

Denne æblesort vokser ikke med mange sidegrene og bliver derimod et slankt træ, hvor æblerne hænger som på en søjle.

3. Blomstrende træer til haven

Mellemstore træer til haven

Der findes mange blomstrende træer, som vil se godt ud i de fleste haver, fx et magnolietræ.

Ønsker du at pryde haven med et blomstrende træ, kunne et bærmispel være en mulighed.

Træet findes i forskellige højder, så alt efter hvor meget plads du har, eller hvor højt du ønsker træet, er der forskellige muligheder.

Et andet smukt træ til haven, som blomstrer, kunne være magnolia, også kaldet tulipantræ.

Hvis du ikke vil plante træer, kan du i stedet plante en blomstrende busk, fx rhododendron eller syrener. Her kan du læse om 10 hårdføre buske som tåler alt!

4. Japanske træer til haven

Smukke træer til haven

Der findes mange forskellige sorter af japansk kirsebærtræ. De er alle utroligt flotte og passer ind i enhver have.

Har du et sted i din have med masser af sol, kan du med fordel plante det kendte japanske kirsebærtræ med lyserøde blomster.

Et japansk kirsebærtræ er noget af det smukkeste i foråret, når træet blomstrer med lyserøde blomster.

Der findes mange forskellige sorter af japansk kirsebærtræ, men de fleste bliver omkring 8-10 meter højt, og langt de fleste af de japanske træer egner sig desuden fint til vores klima.

5. Tørketålende træer

Blomstrende træer til haven

Tørketålende træer er tit eksotiske, men der findes også tørketolerante træer, som passer til vores klima i Norden, fx et pilebladet pæretræ.

Ønsker du et træ, der er modstandsdygtig overfor tørke, er et pilebladet pæretræ en god mulighed.

Træet kaldes også ‘Nordens Oliven’, da det er hårdført på lige fod med oliventræer i syden.
Træet blomstrer i april, og giver i løbet af sommeren små oliven-lignende frugter. Frugterne kan dog ikke spises!

Derudover er mange løv- og nåletræer også forholdsvist tørketålende træer.

6. Træer med røde bær

Plante med røde bær

Der findes mange træer med røde bær, men du skal være opmærksom på, at nogle har spiselige bær, mens andre ikke har.

Selvom de ikke alle er spiselige, kan det se utroligt smukt ud med træer, der har røde bær.

Du kan fx plante en røn, som er et smukt, løvfældende træ, der tilmed tiltrækker bier og insekter, og som dermed er godt for biodiversiteten.

Med en højde på op til 3-6 meter og en bredde på op til 2-3 meter, er træet velegnet til større haver eller evt. en lang indkørsel eller allé.

Rønnetræer blomstrer fra maj-juni med hvide blomster og de røde bær modnes herefter. Træet er hårdført og egner sig godt til vores klima.

Nogle andre bud på flotte træer med røde bær kunne også være hvidtjørn, som er et lille træ, der vokser med smukke hvide blomster. Blomsterne dufter desuden helt fantastisk. På træet kommer der røde stenæbler, som kan plukkes i oktober og bruges i fx marmelade.

Ønsker du i stedet en busk med røde bær, er et godt bud kristtorn, som mange forbinder med jul og dekorationer.

7. Opstammede træer til haven

Små opstammede træer til haven

Opstammede træer passer godt ind i haver med lidt plads, da træernes stamme er uden grene og giver plads ved jorden.

Et opstammet træ er et træ, hvor de nederste grene langs stammen er fjernet.

Det kan være en god idé at plante opstammede træer, hvis der ikke er meget plads i din have.

Der findes flere muligheder, hvis du ønsker at plante et opstammet træ.

Du kan fx vælge en kugleakacie, der med sine lysegrønne, fjerlignende blade vil pynte i enhver have. Træet egner sig bedst i halvskygge og i læ for kraftig vind.

Der findes desuden flere små opstammede træer til haven, som er særdeles velegnede til at plante i små bede eller i forhaven.

Et bud kunne fx være en japansk dværgløn, der er et japansk ahorntræ, dog i miniudgave.

Ønsker du i stedet en busk, findes hortensia også i en opstammet version, som er hårdfør og kan klare vores klima.

8. Store træer til haven

Træer til haven 3 meter

Der findes mange muligheder, hvis du vil have et stort træ i haven. Det kunne fx være et lindetræ.

Et stort træ betegnes som et træ med en stammeomkreds på mindst 20-25 cm og over 5 meter højt.

Et træ i den størrelse kræver typisk professionel hjælp til at få plantet. Det kunne fx være et birketræ, piletræ, kastanjetræ eller et lindetræ.

Ønsker du at plante et ungt træ, som på sigt bliver stort, kan træer i ahorn-sorten være en mulighed.

Der findes desuden mange fyretræer, der kan blive meget store. De fleste fyretræer er stedsegrønne og pynter i haven året rundt.

Nogle af de store træer kan kræve en beskæring, hvis de vokser meget. Læs her, hvordan du beskærer træer og buske.

9. Hurtigtvoksende træer til haven

Stedsegrønne træer til haven

Et piletræ er et af flere hurtigtvoksende træer, som du kan plante i din have.

Nogle træer vokser hurtigere end andre, og har du travlt, findes der flere træer, som vokser relativt hurtigt.

Det eventyrlige piletræ er kendt for at vokse hurtigt - op til 3 meter om året.

Piletræer trives godt i fugtige jordtyper og i både fuld sol og delvis skygge.

Et piletræ passer med sine elegante tynde grene og små lysegrønne blad godt ind i mange havestilarter.

Andre bud på hurtigtvoksende træer til haven kunne fx være poppel og hestekastanje, der kan blive hhv. helt op til 10 meter højt og 3-6 meter.

10. Specielle træer til haven

Flotte træer til haven

Vil du plante nogle specielle træer til haven, er et abetræ et godt bud.

Hvis du ønsker nogle specielle træer til haven, som ser lidt anderledes ud, end vi er vant til i Norden, er der her flere bud.

Det kunne fx være et kinesisk mahognitræ, som er et løvfældende træ, der står med først helt fine, lyserøde blade, hvorefter bladene bliver mere lysegrønne og skinnende.

Nogle andre bud på specielle træer til haven kunne også være en atlasceder, som er et fint, tyndt nåletræ med blågrønne nåle, eller et abetræ, der også er et nåletræ.

Abetræets grene vokser både op og bagud, og nålene er ret skarpe, hvilket giver et ret specielt udseende, som dog kan være meget dekorativt i haven.