Tegn på egern i haven
Sådan får du egern i haven
Byg selv et egernhus
Sådan bygger du et egern-foderhus
Hvis du vil tiltrække egern til din have, må du først og fremmest sørge for, at der er masser af føde, som egernet kan samle.
Du kan derfor bygge et egern-foderhus, hvor maden er let tilgængelig for egern.
På tegningen herunder kan du se, hvordan egernfoderhuset er konstrueret.
Sådan gør du
Start med at markere på krydsfinerpladen, hvor du skal save. Du skal markere en bagplade, en bundplade, to sider og et låg.
Marker 1 cm ind på de to sidestykkers korte sider, som måler 14 cm. Her skal vi nemlig lave en rille.
Indstil dybden på rundsaven til 0,5 cm og skær rillen i sidestykkerne ud fra dine markeringer. Når du har savet rillen én gang, gør du det igen ved siden af, så rillen også bliver ca. 0,5 cm bred.
For at skære låget i smig, så det passer på bagpladen, indstiller vi rundsavens vinkel til 15 grader og saver forsigtigt til.
Sav plexiglasset i de rigtige mål. Det skal ikke være lige så højt som sidestykkerne, da der skal være luft op til låget. Her saver vi det 16 cm x 12 cm.
Lav nogle markeringer på bundpladen og bagstykket, så du ved, hvor du skal bore for. Du kan bruge sidestykkerne som skabelon.
Mal evt. dit egern-foderhus med træbeskyttelse. Her bruger vi vandbaseret træbeskyttelse, og du kan derfor også sagtens male det indvendigt.

















