Mår på loftet - Sådan bekæmper du måren

En mår på loftet kan lave store skader i isoleringen og spreder en fæl lugt. Læs om bekæmpelse af mår, og hvordan du undgår, at den flytter ind på loftet.

En mår på loftet kan lave store skader i isoleringen, og den bringer ofte en fæl lugt med sig på grund af afføring og de døde dyr, som måren slæber med hjem til den nye hule.

Men du kan faktisk gøre meget for selv at bekæmpe måren og undgå flere besøg i fremtiden.

Klik på overskrifterne for at komme direkte til afsnittet i artiklen.

Har du mår på loftet?

Mår på loftet

Er måren flyttet ind på loftet, vil du kunne se det på efterladte ekskrementer og skader på isoleringen.

En mår er aktiv om natten, hvor den jager. Derfor lægger man ofte ikke mærke til den, før det er for sent og den er flyttet ind.

Desuden vil man højst sandsynligt heller ikke møde en mår, da de er meget menneskesky. Du vil måske i stedet opdage dens efterladenskaber såsom ekskrementer, døde dyr og skader på blandt andet isoleringen.

Om sommeren kan du være heldig at møde en mår i haven, fordi det bliver hurtigere lyst og den derfor ikke er færdig med at jage, når solen står op.

Måren gør umiddelbart ingen skade i haven, men på det tidspunkt vil det være en rigtig god idé at få tjekket taget for utætheder og holde ekstra øje med udhuset og skuret, hvor måren også gerne flytter ind.

Læs om flere skadedyr i hjemmet her.

Hvordan lyder en mår på loftet?

Hvis skaden er sket og du har fået mår på loftet, så er larmen ofte det første tegn.

Det kan være alt fra en stille puslen til tungere tumleri og skrig, og den vil ofte kunne holde husets beboere vågne om natten.

En mår vil larme mere end mus eller rotter, og hvis det pusler på loftet, kan du drysse et tyndt lag mel ud, hvor typen af fodspor kan afsløre hvilket dyr, det drejer sig om.

Hvordan skræmmer man en mår væk?

Du kan måske være heldig at skræmme måren væk, hvis du gør livet på loftet surt for den.

Her er 4 metoder til at skræmme en mår væk:

  1. Måren er nataktiv og ikke glad for høje lyde, så derfor kan man have held med at stresse den ved at spille høj musik på loftet i dagtimerne, når den hviler. Der er også mange, der forsøger sig med at afspille ultralyd, som med en frekvens på 20 kHz ikke kan opfanges af det menneskelige øre. Men man kan til gengæld komme til at genere husets mere velkomne kæledyr, som hunde eller katte.
  2. Måren og katten går efter de samme byttedyr og er derfor ikke ligefrem bedste venner, men undgår helst kontakt med hinanden. Du skal altså ikke regne med, at husets kat tager sig af måren på samme måde som mus og rotter, men du kan dog være så heldig, at katten får måren til at foretrække et andet hus.
  3. Måren er ikke begejstret for stærke lugte, som for eksempel naftalin og hjortetakolie, men det vil sjældent være nok til at få den til at flytte. Det kan dog være med til at stresse den. Det kan eventuelt kombineres med høj musik i de tidlige morgentimer, hvor måren ellers ville gå til ro.
  4. På samme måde kan en mår blive stresset af lys, som for eksempel en projektørlampe. Hvis man bruger lys og lyd til at stresse måren, kan det være en god idé at kunne tænde og slukke for det i løbet af dagen, da måren ellers kan vænne sig til det.

Bekæmpelse af mår med gift

Det er ikke tilladt at bruge gift mod en ubuden mår. Du må gerne stille en mårfælde op, som fanger dyret levende uden at skade det, hvis du har et jagttegn og er over 18 år.

Der ses de bedste resultater ved at stille fælden udenfor, hvor man kan bruge hønseæg som lokkemad.

Fælden skal gerne tjekkes flere gange om dagen, og den skal være under opsyn af en person over 18 år.

Hvis du har jagttegn, må du gerne selv aflive måren med et skydevåben. Ellers kan aflivning foretages af en dyrlæge eller en jæger med gyldigt jagttegn.

Undgå besøg fra mår

Mår i tagrende

Måren kan let kravle op på taget via træer, vedbend og nedløbsrør.

Den bedste måde at forebygge besøg af måren er at sørge for, at den ikke kan komme ind.

En husmår kan komme igennem åbninger på størrelse med et hønseæg, så de skal lukkes.

Et tag bliver nedbrudt over tid, så derfor vil der opstå utætheder, som giver adgang for måren. Derfor er det en god idé, at taget jævnligt bliver tjekket og vedligeholdt.

En mår er adræt og har skarpe kløer, så den vil kunne kravle op af en husmur. Der skal derfor helst ikke være noget at kravle op af, såsom vedbend eller træer og hegn i nærhed af huset. En mår kan også nemt kravle op af nedløbsrøret og videre op i tagrenden, men det kan klares med et barrierebælte, der forhindrer måren i at klatre hele vejen op.

Måren kan springe langt, så træer, buske og hegn kan give direkte adgang til taget.

Det kan være en god idé at klippe træets grene eller buske til, så du minimerer adgangsvejene, og udstyre hegn og træstamme med mårsikring, som gør det sværere for måren at kravle op.

Fakta om mår

Der er mange dyr, der graver huller i jorden, men her er det altså ikke en mår, der har været på spil.

Måren kan dog godt finde på at flytte ind i en forladt rævegrav, men graver ikke selv.

Hvis du døjer med huller i græsplænen, kan det for eksempel være rotter, der er på spil.

LÆS OGSÅ: Grævling i haven - Sådan håndterer du dem

Hvad spiser en mår?

En husmår spiser helst fugle, fugleæg eller mindre pattedyr, som mus og rotter. Den kan også spise insekter, frøer eller ådsler.

Det er som regel ræven, man mistænker, hvis der har været ballade i hønsehuset, men det kan faktisk også have været en mår, der har været på spil. Den går primært efter mindre fugle, men kan også tage større fugle som høns eller ænder.

Skovmår eller husmår?

Danmark er umiddelbart det eneste land i Skandinavien, hvor man kan møde husmåren, men der har dog været enkelte tilfælde af husmår i Skåne i senere år.

Ifølge Miljøstyrelsen vejer en husmår typisk 1-2,3 kg, hvor hannen er større end hunden.

Måren parrer sig i juli og august, og får 2-4 unger i april efter en lang drægtighedsperiode.

Den nemmeste måde at se forskel på en husmår og en skovmår er, at husmårens snude er lys, mens skovmårens snude er sort. Derudover har husmåren en hvid halsplet, mens skovmåren har en gul halsplet.

På trods af navnet har en mår ikke meget tilfælles med en mårhund, der minder mere om en vaskebjørn.