7 TIPS: Flotte og effektive bedkanter

En støttemur kan holde på jorden, hvis haven skråner. Og så kan den sprede glæde og godt humør, hvis den som her forvandles til et farvestrålende indslag med gamle potteskår.

Skal mosaikmuren holde i mange år i det danske klima, stiller det krav til opbygningen: Start med at grave en 90 cm dyb rende, og støb så et fundament af beton (1 del cement og 3 dele grus til 5 dele sten). Herefter bygges muren op af fundablokke, der også fyldes med beton. Sæt den første række blokke i tørbeton (0-4 mm) eller i cementmørtel (1 del cement til 3 dele grus) for at få den helt vandret. Læg evt. armeringsjern i den øverste række blokke for at forebygge revnedannelse.

LÆS OGSÅ: Afgræns bedet med jernkanter

Når muren er rejst, kommer den kreative del af projekt farvestrålende havemur: Træk flise-klæb på muren med en meget grov tandspar-tel (7 x 7 mm), og tryk skårene godt fast i klæberen. Køb så en sæk fugemørtel til udendørs brug, og pres mørtlen godt ind mellem skårene med en blød gummispartel. Når mørtlen er stivnet en anelse, jævnes overfladen med en svamp vredet op i vand. Til slut mangler du kun at polere hvert enkelt potteskår med en bom-uldsklud - det gøres, når mørtlen har tørret så længe, at den er blevet hvid.

Faste rammer om grønsagerne holder på jorden og gør køkkenhaven lettere at passe. Byg kasserne af træ, der ikke behøver træbeskyttelse eller trykimprægnering, fx lærk, robinie eller ædelt træ. Kantbrædderne skrues fast til stolper, som bankes ned i jorden i kassernes hjørner og på langsiderne.

Grønsager kan naturligvis sagtens stå på lange rækker i en traditionel køkkenhave. Men ofrer du tid og penge på at lægge jordstykket i bed-kasser, får du mange fordele i belønning:

Når først bedene er anlagt og jorden er forbedret med god muld eller kompost, slipper du lettere fra arbejdet i køkkenhaven. Det tunge gravearbejde forår og efterår er så godt som overflødigt, fordi jorden bliver ved at være porøs, når der aldrig trædes på den.

Den gode, løse jord sikrer også, at du kan så og plante tættere - og dermed høste mere. Rødderne vil nemlig søge i dybden frem for ud til siderne, når de har mulighed for det.

Endelig spares der såvel gødning som kompost, fordi de gode sager ikke spildes på et stort område, der også omfatter gangarealer.

Det er ikke helt ligegyldigt, hvor store kasserne bygges. Du skal kunne nå ind til midten af kassen fra begge sider uden for store anstrengelser. Og derfor er en bredde på 90-120 cm som regel passende. Pas også på, at bedene ikke bliver så lange, at du fristes til at træde ind over dem i stedet for at gå udenom. Kanternes højde kan være fra 15 til 30 cm.

LÆS OGSÅ: Dyrkning af gulerødder

Snorlige græskanter er en selvfølge i den velplejede have. De trækker en skarp grænse mellem bed og plæne, så havens linjer træder tydeligt frem. Heldigvis kan linjerne sikres én gang for alle: med plastkanter, der bankes ned i jorden og sætter en stopper for græssets fremmarch.

De fleste haveejere synes godt om snorlige og skarpe plænekanter. Men de færreste holder af at bruge tiden på at klippe kanterne med en saks eller stikke dem rene med spaden.

Hører du til såvel de først- som de sidstnævnte, er det værd at investere i en plastkant, der kan holde græsset på plads. Den fås i mange forskellige fabrikater og udformninger. Det vigtigste er, at kanten er så solid, at den kan bankes godt ned i jorden, og så fleksibel, at den kan formes efter dit bed. Spørg efter kanterne i havecenteret, eller se fx på www.halm-vare.dk eller www.daehnfeldt-garden.dk.

Bed bag brostenene. Kantstenene af beton skaber en solid afgrænsning af terrassen. Samtidig tjener kanten det praktiske formål, at den holder jorden fra bedet bagved væk fra terrassen.

LÆS OGSÅ: Aldrig mere ukrudt!

Mange stenterrasser bliver endnu flottere med en markant afslutning, fx i form af en række betonbrosten, der hæver sig over de øvrige sten. Kanten laves som regel af betonsten i samme farvenuance som resten af terrassen. Men overvej først, om resultatet måske bliver endnu bedre med en kontrastfarve, der også kan bruges andre steder i belægningen.

Pileflet a la tovværk. Pilen flettes i tykke bundter efter den såkaldte rulleteknik, så resultatet minder om tovværk. Stolperne, der bør have en diameter på 4-6 cm og være af lærk, eg, pil eller trykimprægneret fyr, bankes 30-40 cm ned i jorden. Afstanden mellem stolperne er 15-20 cm.

Lad det være sagt med det samme: Pileflet hører ikke til de kanter, der holder længst. På den anden side hører det heller ikke til de dyreste eller de mest besværlige at etablere. Derfor kan du sagtens flette nye, kønne kanter, når de gamle nedbrydes i løbet af nogle år.

Den største holdbarhed får du ved at flette med en kraftig pil (mindst én cm i diameter). Desuden er det en fordel at fore kanten med plast, så jorden ikke ligger direkte op ad pilen.

LÆS OGSÅ: 4 TRIN til en perfekt hæk!

Sådan flettes bedkanten:

Læg to bundter af 3-6 pilegrene med den tykke ende bag pindene til venstre, hvor fletværket startes.

Flet det ene bundt (det mørke på tegningen) frem foran 2. stolpe og tilbage bag 3. stolpe.

Flet på samme vis med det andet (lyse) bundt, men en stolpe forskudt.

Fortsæt nu to stolper frem med det mørke, så to stolper med det lyse og så fremdeles. Vrid undervejs bundtet væk fra dig selv - så vil de to bundter slynge sig om hinanden og låse om stolperne.

Tilføj jævnligt grene, så bundtet holder tykkelsen.

Klip af ved sidste stolpe - og begynd forfra.

LÆS OGSÅ: Sådan planlægger du dit nye staudebed