Indholdsoversigt
1. Trussel oppefra
Hvorfor truer vandet?
Mængden af nedbør er steget, fordi temperaturen stiger. Det gør, at atmosfæren indeholder mere fugt, og samtidig er der større fordampning fra jordoverfladen. Nedbøren kommer til at stige yderligere 15 % resten af århundredet, forventer man. Endnu værre for dig som husejer er det, at den større mængde nedbør bliver koncentreret på langt flere skybrud, end vi historisk har haft. Så spidsbelastningen af kloaknettet bliver både kraftigere og hyppigere.
Sådan løser du det
De store mængder nedbør giver problemer, hvis det ikke bliver ledt effektivt væk fra tagfladen, og hvis kloaknettet presses ud over sin kapacitet. Løsningen ligger derfor i at kunne aflaste kloakken samt sikre, at tagrenderne er dimensioneret korrekt til de nye forhold.
Faskine
Sådan gør du: Du leder vandet fra nedløbsrøret til en nedgravet samlebrønd. Herfra fordeles vandet videre til regnvandskassetter.
Derfor virker det: Vandet bliver ledt til regnvandskassetter i stedet for kloakken. Den aflastning kan forhindre, at kloakken overbelastes ved skybrud.
Tagrende
Sådan gør du: Udskift din tagrende med en større. Tidligere anbefalede man størrelse 11, men nu giver 12 god mening.
Derfor virker det: Det forøger kapaciteten gevaldigt. Vælger du størrelse 12 i stedet for 11, kan den aflede 50 pct. mere vand.
Grønt tag
Sådan gør du: Når du skal have et nyt tag, kan du til mange hustyper få anlagt et levende tag.
Derfor virker det: Et typisk grønt tag kan optage omkring 50 % af regnvandet i løbet af et år. Under skybrud er effekten dog mere begrænset.
Mere nedbør
Mængden af nedbør er de seneste 100 år steget med 20 %. Det forklarer en række af de problemer, husejere i dag står med. Og der er udsigt til yderligere stigning på op til 15 % frem mod år 2100.
Konkret betyder den stigende nedbør, at der sidste år faldt mere end 250.000 liter mere nedbør på en typisk parcelgrund sammenlignet med mængden, da huset blev bygget i 1930. Det svarer til at tømme fire propfyldte badekar ud hver eneste dag i tillæg til den nedbør, der var bygget efter i sin tid. Så det er ikke mærkeligt, at husene har problemer med at klare vandet.
For at gøre ondt værre, så kommer nedbøren fremover til at blive fordelt mere koncentreret med klart flere skybrud, som for alvor sætter huset under pres.
2. Trussel fra siden
Hvorfor truer vandet?
Truslen fra siden skyldes en kombination af flere ting. Den øgede regnmængde gør, at overfladen bliver mættet, og vandet kan samle sig og presse mod husmuren fra siden. Det stigende grundvand gør det sværere for vandet at sive ned, og kældermuren ender derfor med at være under en konstant vandbelastning, som gør, at der uundgåeligt trænger fugt igennem.
Derudover gør flere områder med stenbelægning, at der er færre steder, hvor vandet kan sive ned. Derfor kan det ende med at samle sig i pytter op mod husmuren.
Sådan løser du det
To ting kan forhindre, at vand fra siden giver fugtproblemer i kælderen. Enten skal indersiden være bedre til at afvise fugten og holde den ude, eller også skal vandet uden for muren ledes væk, så det ikke trykker ind på husmuren. Det mest effektive er at lede vandet væk med et omfangsdræn, men det er samtidig et stort og dyrt projekt.
Omfangsdræn
Sådan gør du:
Det er den helt omfattende opgave, som både er bekostelig og hårdt arbejde. Der skal graves ud langs hele husets facade, så der kan lægges drænrør ned. Derudover skal der udgraves til en regnvandsbrønd, hvor drænrør fører vandet hen. Til sidst skal regnvandsbrønden kobles til en faskine eller kloaksystemet.
Når du alligevel har gravet facaden under terræn fri, er det oplagt samtidig at sætte isoleringsplader på. Ud over at isolere holder de særlige kælderplader også vandet effektivt væk.
Derfor virker det:
Omfangsdrænet fungerer som en form for nedgravet tagrende, der leder vandet væk fra dit hus. Stigende nedbør og grundvandsspejl giver et større tryk af vand på dit hus’ fundament. Bliver den vandbelastning tilstrækkelig stor, vil der uundgåeligt trænge fugt ind igennem kældervæggene.
I mindre omfang giver det afskallet puds og dårligt indeklima, mens det i værste fald giver decideret oversvømmede kældre. Ved konstant at lede vandet væk fra facaden undgår du, at det trænger igennem. Sætter du tilmed vandtætte plader på den udgravede mur, har du gode chancer for at undgå problemer med vand fra siden.
LÆS MERE: Undgå vand i kælderen
Vandtæt spartel
Sådan gør du:
Bank den gamle løse puds af, og puds i stedet kældervæggene op med en vandtæt spartelmasse. Når massen er helt tør efter en uges tid, kan den overmales med diffusionsåben maling.
Derfor virker det:
Fugten i kældervæggene fra siden stammer fra regnvand og højt grundvand. I moderate mængder kan det stoppes med den særlige vandtætte spartelmasse, som kan holde fugten ude, men fortsat er diffusionsåben.
Hvis vandbelastningen er meget stor, vil løsningen være utilstrækkelig, og så er du nødt til at lave omfangsdræn.
Linjedræn
Sådan gør du:
Fjern sten og afretningsgrus, så renden kan placeres i beton. Markér belægningens højde ved at spænde en snor ud, som du kan sigte efter. Renden skal trykkes ned, så den ligger 3-5 mm lavere end belægningen.
Når betonen er tør, fylder du afretningsgrus på og lægger sten, så de støder tæt til risten.
Derfor virker det:
Stenbelægninger gør, at vandet ikke kan trænge ned. Det skal derfor føres væk, ellers risikerer du, at det løber ind mod huset eller samler sig i pytter, hvor det kan underminere gruset.
Linjedrænet samler vandet og fører det videre til en faskine eller kloak.
3. Trussel nedefra
Hvorfor truer vandet?
Grundvandsspejlet er steget dramatisk. De seneste 30 år er det kommet 1 meter tættere på overfladen og ligger nu i gennemsnit kun 1,5 meter nede.
Det giver både problemer i kældre og haver. Hvis grundvandsspejlet ligger højt, kan vandet ikke trænge ned i samme mængder som hidtil. Derfor kan du nu stå i en situation, hvor kældergulvet bliver fugtigt i perioder med meget nedbør, og haven står helt eller delvist under vand.
Sådan løser du det
Du skal sørge for, at grundvandet ikke kan komme op i et kritisk højt niveau i kælderen. Det kan gøres ved at samle det og løbende pumpe det væk, når det nærmer sig.
I haven er du nødt til at hjælpe vandet med bedre at kunne sive ned i jorden i stedet for at samle sig på overfladen.
Når jorden er mættet nedefra, siver vandet langsommere ned. Derfor kan det være nødvendigt at undgå stenbelægninger og i stedet armere græsplænen samt lave regnvandsbed i haven, hvor vandet kan samle sig uden at være til gene.
Indvendigt dræn
Sådan gør du:
Problemerne opstår typisk, hvis du vil sænke gulvets niveau i kælderen for at opnå en bedre loftshøjde. Hvis grundvandsspejlet ligger højt, bliver det et problem, når du sænker gulvhøjden. Det øgede tryk fra grundvandet lige under gulvet kan give fugtigt gulv og områder, hvor vandet decideret kan trænge op igennem revner.
Under gulvet lægges drænledninger, som leder grundvandet videre til en brønd, hvorfra det pumpes til faskine eller kloak. Brønden er her placeret indendørs i kælderens teknikrum, men kan også sagtens placeres udendørs, hvis der er plads ved siden af kælderrummet.
Derfor virker det:
Højden på grundvandet varierer en del både afhængigt af årstiden, og hvor regnfuld en periode vi er inde i. Når grundvandet kommer over højden på drænledningerne, løber vandet ned i dem og føres løbende væk. Brøndens pumpe aktiveres, når den er fyldt over et vist niveau.
Der sker derfor et konstant dræn af grundvand, når det kommer for tæt på gulvniveauet. Det gør, at det ikke lægger pres på nedefra, som kan få vandet til at trænge igennem revner og opfugte gulvet generelt.
Græsarmering
Sådan gør du:
Opbygningen er den samme, som hvis du lagde stenbelægning. Du skal grave ned til fast jord, lægge stabilgrus og læggegrus og til slut plastikarmeringen, som fyldes med jord og græsfrø. Når græsset vokser op, vil armeringen være stort set usynlig.
Derfor virker det:
Hver gang du sløjfer et område med planter eller græs for at lave en stenbelægning, er der i sagens natur et mindre areal til at optage den samme mængde regn.
Når du græsarmerer et område, kan regnen sive igennem, men det har stadig tilstrækkelig styrke til, at det kan bruges til parkering, terrasse eller gangsti.
Regnvandsbed
Sådan gør du:
Regnvandsbedet graves ud et lavt sted i din have, så nedbøren enten af sig selv eller via nogle anlagte kanaler føres hen til området.
I bedet blandes der grus i det øverste lag, så vandet lettere kan trænge ned. Plant stauder, græsser og buske, som er egnede til i perioder at stå i store mængder vand og i andre perioder at tørre ud.
Derfor virker det:
Vandet bliver ledt væk fra overfladen, hvor det kan oversvømme haven eller ende med at trænge ind mod huset.
En stor del af vandet optages af planternes rødder, mens resten siver videre ned til grundvandet.
LÆS OGSÅ: 6 metoder til at dræne din græsplæne
Stigende grundvand
Grundvandsspejlet er steget 1 meter de seneste 30 år og ligger nu blot 1,5 meter under overfladen i gennemsnit.
Højt grundvand betyder, at det i våde perioder kan komme helt op til overfladen og i det hele taget gøre det svært at slippe af med vandet, da løsninger som dræn og faskiner bliver mindre effektive.
