Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Sådan rengør du en træfacade

Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Skal du male din træfacade, eller er der bare for meget snavs og alger? Så skal du vaske facade. Det kan du heldigvis både nemt og billigt klare selv. Her kan du blive klogere på, hvorfor du skal rengøre facaden, og hvordan du gør det.

Sådan rengør du en træfacade

Skal du male dit træhus, eller trænger træfacaden bare til at blive frisket lidt op? Så skal du vaske facade.

Hvorfor skal du vaske facade?

Særligt sol og regn er hårdt for udendørs træværk. Det sætter gang i træets nedbrydelse. Det er derfor vigtigt, at udendørs træværk holdes ved lige, og du skal også huske at male med træbeskyttelse.

Hvis du skal male din træfacade, skal du altid starte med rengøring.

Du skal rengøre facaden, for at farven bedre kan suge ind i træet. Hvis du springer rengøringen over, bliver resultatet ikke lige så godt, og det vil heller ikke holde lige så længe.

Vaske facade inden du maler

Start med at tjekke din træfacade igennem for ujævnheder, snavs og løs maling. Brug en børste og spartel efter.

Det er vigtigt, at du får fjernet grønalger. Her kan du fx bruge algemiddel til at rengøre med. Du kan bruge en havesprøjte til at fordele algemidlet på facaden.

Hele facaden skal skrubbes godt igennem med en børste, en kost eller en grov svamp, og bagefter skal du vaske efter med rent vand.

Hvis du har mod på det, kan du vaske facaden med højtryksrenser, så arbejdet går hurtigere og nemmere. Det kræver lidt forsigtighed, og at du sætter dig grundigt ind i metoden. Der er meget kraft på, når du højtryksrenser, så du skal derfor passe på ikke at ødelægge træet.

Når træfacaden er tør, kan du gå i gang med at slibe og fjerne gammel maling.

Herefter kan du gå i gang med at male den helt rene træfacade.

Alger på facade vaskes væk

Vaske facade uden at male

Du behøver ikke altid male, når du er færdig med at vaske facade.

Du skal dog være opmærksom på, at du helst ikke skal bruge højtryksrenser, hvis det er gammelt træværk, da det kan skade træet og farven på træet.

Når du skal vaske facade uden at male, skal du gøre på samme måde, som hvis du havde tænkt dig at male. Du kan med fordel stadig bruge et algemiddel til at rengøre med, men almindelig opvaskesæbe kan udmærket også bruges.

I nogle tilfælde kan det også være nok rengøring blot at bruge en børste til at rengøre facaden med, så det værste snavs bliver børstet af facaden.

Børste snavs væk inden vaske facade

Hvad koster det at vaske facade?

Der findes mange firmaer, der tilbyder at rengøre træfacader, men det er langt billigere, hvis du gør det selv.

Det kræver ikke en masse dyre rengøringsmidler eller specielt udstyr, og du sparer derfor mange penge på at vaske facade selv.

Når du vasker facaden selv, koster det derfor ikke andet end prisen på dine rengøringsmidler og lidt knofedt.

Opret Profil

purchase.course_name_message

Opret Profil
Bestilling
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage