Træfacade

Her på siden finder du en masse inspiration og byggevejledninger til, når du vil bygge en facade af træ. Vi viser dig også, hvilke materialer du skal vælge og, hvordan du passer og vedligeholder en træfacade.

    Hvad er en træfacade?

    En træfacade er en facade, som er beklædt med træ.

    Hvis den yderste skal på dit hus dvs. klimaskærmen er af træ, har du en træfacade. Er den bærende konstruktion af træ, betragtes hele dit hus som et træhus.

    Træfacade opbygning

    En træfacade vil typisk være opbygget af beklædningsbrædder, vindpap, skelet, isolering, dampspærre og en indervæg i fx gips, træ eller gasbeton.

    Træ og fugt er ikke godt, og det er derfor vigtigt, at du har en korrekt monteret og tæt dampspærre i din træfacade, så der ikke opstår fugt i beklædningen.

    Læs mere her: Guide: Alt du skal vide om dampspærre

    Hvilken træbeklædning skal jeg vælge?

    En træfacade kan bygges af forskellige former for facadebrædder, som også kan monteres forskelligt.

    Du kan eksempelvis bruge profilbrædder, blokhusbrædder, kalmarbrædder, lister osv.

    LÆS OGSÅ: Sådan sætter du klinkbrædder op

    Træfacaden kan opbygges i en på to-beklædning, profilbeklædning, listebeklædning, klinkbeklædning osv.

    De forskellige beklædningsbrædder og deres forskellige monteringsteknikker giver et forskelligt udtryk.

    I denne artikel kan du læse meget mere om træfacade-opbygning, og hvordan de forskellige teknikker ser ud: Sådan monterer du facadebeklædning

    Når du bygger din træfacade, bør du overveje, hvilken type beklædningsbrædder du vil bruge. Skal det fx være almindelige trykimprægnerede beklædningsbrædder eller ædeltræ, som har et naturligt indhold af olie i træet? Eller skal du vælge Thermowood eller Superwood?

    LÆS MERE: Beklædningsbrædder - se hvilken type du skal vælge!

    Hvis du vil have en vedligeholdelsesfri facade, som samtidigt har et naturligt look, kan du bruge beklædningsbrædder i komposit eller fibercement.

    Komposit består af en blanding af træ og plastik, og fibercement er cement, der er forstærket med fibre. Det gør de to materialer enormt slidstærke og vedligeholdelsesfrie.

    Brædder af fibercement ligner træ, men det kan ikke rådne ligesom træ.

    Fibercement findes både som plader og brædder, og de er lette at arbejde med.

    Læs mere om: Fibercement: Brædder der ALDRIG rådner

    Fordele og ulemper ved en træfacade

    Træ på facaden giver et flot og naturligt udtryk og er derfor blevet et populært valg som facadebeklædning.

    Det er en billig form for facadebeklædning, men der kan være en del vedligeholdelsesarbejde med en træfacade.

    Vejret er hårdt for træværket, og du skal derfor sørge for at holde din træfacade sund ved at give facaden træbeskyttelse.

    Især regn kan påvirke træfacaden, så der dannes fugt. Det kan få dine facadebrædder til at rådne.

    Heldigvis behøver du ikke udskifte hele din træfacade, hvis et enkelt bræt er rådnet. Du kan sagtens nemt selv udskifte enkelte brædder, montere nye brædder ovenpå de gamle eller løse problemet med et såkaldt offerbræt. Her skæres den nederste rådne del af træbeklædningen væk og erstattes med et nyt bræt i bunden. Sådan kan du slippe for at udskifte alle brædder.

    LÆS MERE: Skjul de rådne facadebrædder

    Hvornår skal et træhus males?

    Sol og regn sætter gang i træværkets nedbrydelse og er derfor hårdt for din træfacade.

    Derfor er det vigtigt, at du vedligeholder med enten træbeskyttelse eller maling.

    Inden du maler din træfacade, skal du sørge for at rengøre den grundigt. Læs mere her: Sådan rengør du en træfacade

    Kan man beklæde mursten med træ?

    Har du et murstenshus, kan du sagtens beklæde facaden helt eller delvist med træ.

    Det er i dag meget populært at opbygge en træfacade på mursten i forbindelse med tilbygninger, så murstenene spiller sammen med træværket udtryksmæssigt.

    Det giver et moderne og naturligt udseende på facaden.

    Hvad koster træbeklædning af hus?

    Det er forskelligt, hvor meget en træfacade koster. Det kommer nemlig helt an på, hvilken type facadebrædder du vil beklæde med.

    Almindelige trykimprægnerede brædder, som kun er imprægneret i overfladen er fx meget billigere end brædder som Superwood, der er gennemimprægnerede. Til gengæld har de dyrere brædder en meget længere levetid og kræver ikke lige så meget vedligeholdelse.

    Hvis du selv bygger din træfacade, sparer du mange penge sammenlignet med professionel montering.

    Du kan sagtens få en flot facade med træbeklædning, når du gør det selv.