Byggevejledning
Let
Svær
Du kan nemt skjule de rådne facadebrædder med en aluliste nederst på facaden - især hvis du er heldig at finde et aluprofil, der stort set ikke kræver tilpasning.

Du kan nemt skjule de rådne facadebrædder med en aluliste nederst på facaden - især hvis du er heldig at finde et aluprofil, der stort set ikke kræver tilpasning.

Sådan gør du

Det nederste af brædderne på en facade er ekstra udsat for fugt, fx fra vand, der sprøjter op fra jorden, når det regner kraftigt. Med tiden kan det skabe råd i den nederste del af brædderne, mens resten af facaden ingenting fejler.

Derfor ville det være ærgerligt at skifte hele facaden, ud over at det er et stort og dyrt projekt. Og fjollet, for mindre kan sagtens gøre det.

Du finder blot en standard-aluprofil i byggemarkedet, som du sætter op nederst på facaden, så du skjuler det rådne træ. Nemmere bliver det ikke!

LÆS OGSÅ: Facadebeklædning - Se mulighederne her!

Standard-alulister – til mange formål

Aluprofillister i forskellige størrelser og udformninger findes efterhånden som standardvarer i de fleste byggemarkeder. De behøver ikke kun at bruges som tagfod, sålbænk og lign. De kan sagtens bruges til andet end det, de måske oprindeligt er beregnet til – med stor fordel, da materialet har meget lang levetid og stort set er vedligeholdelsesfrit. Derfor er de også geniale som fx en slags “offerbræt” på et skur.

Findes aluprofilerne ikke i nøjagtig den facon, der passer hos dig, kan du selv bukke og tilpasse dem, som du ønsker –eller få det gjort hos en smed.

Flere aluprofiler findes formalede, så du kan være heldig at finde en, der passer i farven, så du slipper for at male.