Beklædningsbrædder - se hvilken type du skal vælge!

Beklædningsbrædderne til annekset her er den ultimative luksus - mahogni.

Beklædningsbrædder findes i mange forskellige varianter, så det er nemt at finde nogle, der passer til netop dit gør det selv-projekt.

Typisk bruges beklædningsbrædder til facader på fx hus, skur eller anneks, til hegn, højbede og andre udendørs træprojekter.

Beklædningsbræddernes udseende

Når du skal vælge beklædningsbrædder afhænger det i høj grad af, hvad du synes er pænt, men også hvad der passer bedst til dit byggeri rent praktisk.

Nogle beklædningsbrædder er høvlede, andre har en mere ru overflade. Nogle er beregnet til lodret montering, andre til vandret, og det skal du naturligvis tage højde for, når du fx bygger den konstruktion, som beklædningsbrædderne skal monteres uden på.

LÆS OGSÅ: Fibercement: Brædder der ALDRIG rådner

Vedligeholdelsesfri beklædningsbrædder i komposit

Du skal også tage stilling til, hvor meget du vil vedligeholde dine beklædningsbrædder. De fleste beklædningsbrædder er af træ, men der findes faktisk også vedligeholdelsesfri brædder i komposit.

Beklædningsbrædder i komposit skal ikke males, men leveres formalede i forskellige farver. Hvis de bliver beskidte eller algebefængte, kan de blot vaskes i et passende rengøringsmiddel.

Beklædningsbrædder: Vedligeholdelsesfri beklædningsbrædder i komposit

Beklædningsbrædder af komposit er geniale, hvis du ønsker et hegn, der ikke skal males. Brædderne samles med fer og not i såkaldte H-stolper.

LÆS OGSÅ: Få en flot facade med træbeklædning

Trykimprægnerede beklædningsbrædder

Du bør også gøre dig tanker om, hvor meget dine beklædningsbrædder skal kunne holde til, og hvor vigtig trykimprægneringen er.

LÆS OGSÅ: Trykimprægneret træ - godt eller skidt?

Der findes både beklædningsbrædder med og uden træbeskyttelse, og skal du fx bruge beklædningsbrædder til en hel facade, kan du overveje at bruge såkaldt thermowood eller superwood. Det er træ, som har en meget lang levetid, fordi det har fået en særlig effektiv form for træbeskyttelse.

Selv om du vælger trykimprægnerede beklædningsbrædder, skal du sørge for at vedligeholde dem maling, for at de har en så lang levetid som muligt.

Beklædningsbrædder: Trykimprægnerede beklædningsbrædder

Beklædningsbrædder i såkaldte superwood har en meget lang levetid, fordi de er imprægneret på en særlig effektiv måde. Disse er formalede i sort til en såkaldt klinkbygget beklædning, der samles med fer og not.

Montering af beklædningsbrædder

Det er meget almindeligt, at beklædningsbrædder monteres med fer og not - altså at brædderne i den ene side har en langsgående tap og i den anden side en langsgående rille, som bræddernes tap passer i. Beklædningsbrædderne monteres altså ved, at de skubbes sammen og sømmes eller skrues fast typisk til en trækonstruktion.

Brædder til vandret klinkbeklædning samles typisk også med fer og not, hvor brædderne skubbes sammen og fastgøres med søm eller skruer.

LÆS OGSÅ: Sådan sætter du klinkbrædder op