Hold på vandet med et grønt tag
Med et grønt tag sender du 60% af regnvandet tilbage til atmosfæren.
Et grønt tag består af måtter med planter (sedum-måtter), der holder på vandet, så det ikke løber direkte ud i kloakken og belaster rensningsanlæggene. De grønne planter producerer ilt og er samtidig med til at nedbringe CO2 indholdet i luften.
Hvis dit tag hælder under 27 ° og kan tåle en belastning på 50 kg pr. m2, så er denne grønne løsning en god mulighed. Spørg på kommunen først. Mange større byer har lavet regler for, hvor stor en del af nybyggede (flade) tage, der skal være dækket af beplantning for at bekæmpe luftforureningen.
Konklusion: Du aflaster kloakkerne, du producerer frisk luft – og du får et smukt hus, som falder ind med naturen.
Åbne "utætte" belægninger
En åben belægning (også kaldet permeabel) lader vandet sive direkte ned i jorden, i stedet for at løbe hen hvor du ikke vil have det. Den mest kendte form for permeabel belægning er det armerede græs, du ser på parkeringspladser. Den er glimrende til din indkørsel, men ikke så god på terrassen. Her kan du til gengæld få flere forskellige slags belægningssten, som lægges med en 2 cm fuge, der tillader, at vandet løber ned.
Stenene lægges næsten som alle andre, men fugegruset, afretningslaget og bærelaget er af et særligt drænende grus, der ikke indeholder ler. Det er gruset, som tillader vandet at trænge ned i den omliggende jord. Bor du et sted, hvor der kommer meget vand ned, kan du have gavn af at lægge faskiner under belægningen, så de kan opfange noget af vandet i skybrudsperioder.
Konklusion: En oplagt mulighed hvis du vil have større arealer belagt med sten og vil hurtigt af med regnvandet.
Større tagrender og flere nedløbsrør
Hvis tagrenden ikke kan følge med, løber vandet ud over kanten og skader dit hus. Du kan enten skifte dine tagrender ud til nogle, der er større.
Du kan fx gå fra 10 cm til 14 cm render, det er en forøgelse på 40%. Men du kan også sætte flere nedløb op, når du har regnet ud, hvordan du får ført vandet væk fra nedløbene (fx via en faskine eller et regnbed). Går du fra 1 nedløb til 2 kan du aflede 100% mere vand.
Går du fra 1 nedløb til 2 kan du aflede 100% mere vand.
Skifter du til større render, skal du skifte rendejernene ud, og det kræver, at du fjerner de nederste 40-50 cm af tagebelægningen. Du kan dog på nogle huse montere konsoljern i stedet, det er nemmere og billigere. Spørg der, hvor du køber tagrender.
Konklusion: Du kan aflede fra 40-100 % mere vand fra dit tag med større tagrender og flere nedløb.
Udnyt vandet med et regnbed
Du gør miljøet en tjeneste ved at lave et regnbed og udnytte regnvandet i stedet for at lede det direkte i kloakken.
Et regnbed er en lille forsænkning i haven, som du leder regnvand fra taget hen til. Det er blot at lede vandet fra nedløbsrøret ned i en rende, der fungerer som et lille vandløb gennem haven hen til regnbedet. Derfor skal bedet placeres i en lavere del af haven, så vandet fra taget frit kan løbe derned.
Et regnbed skal dimensioneres efter tagets størrelse. Et 200 m² tag kræver et regnbed på 4 m³. Laver du det 20 cm dybt regnbed fylder det således 20 m² i haven. Det kan tage almindelige regnskyl, men skal du være sikret mod skybrud også, skal du anlægge et større bed og evt. grave et par faskiner ned under bedet.
Før du anlægger bedet, skal du have tilladelse af kommunen og have lavet en nedsivningstest, så du ved, om jorden kan tage vandet. Bedet anlægges i et stort hul, som er 40-50 cm dybt. Nederst ligger et 10-20 cm tykt lag grusblandet jord og ovenpå et 10 cm tykt lag muldjord.
Bedet plantes til med blomster, der både kan tåle at stå i meget fugtig jord og i helt tør jord. Det er nemlig ikke meningen, du skal rende og vande bedet, bare fordi det ikke regner.
Konklusion: Et regnbed er både et flot element i haven og en miljørigtig måde at skaffe sig af med regnvandet på. Vand fra taget, fra terrassen og fra indkørslen – du kan lede det hele hen i bedet.
LÆS OGSÅ: Skybrudssikring: Forbered dit hus på skybrud
Brug regnvandstønder
Sæt en regntønde på et eller flere af dine nedløbsrør og spar en mindre formue. Den nemmeste og hurtigste måde at spare penge på er ved at montere en regntønde. Ikke alene holder du vand væk fra det offentlige kloaksystem, du får også en masse gratis vand, du kan vande have med fra tidligt forår til sent efterår.
Du sparer både vandafgift og vandafledningsafgift, når du ikke skal bruge vandhanen, og det løber nemt op i et par tusind kroner hvert år. Alt, hvad du skal bruge, er en tønde med aftapningshane i bunden og en tilslutning til nedløbsrøret, som sikrer, at tønden ikke løber over.
Konklusion: En regntønde kan kun hjælpe dig af med noget af regnvandet, men du får gratis vand til planterne, så løsningen er et godt supplement til andre løsninger.
Rens husets tagbrønde
Alle (tag-)brønde neden for dine nedløbsrør skal renses forår og efterår, og evt. skiftes ud, så vandet kan løbe væk. Er der revner eller huller, skal de repareres, da vandet ellers kan skade dit hus, når det siver ud af brønden og ind i fundamentet.
Konklusion: Tagbrønde stopper til i løbet af året og skal renses jævnligt, ellers risikerer du, at vandet ødelægger fundamentet.
Saml vandet i faskiner
Du kan samle regnvand i plastik-kassetter i jorden og lade det sive langsomt ud derfra. Hvis jorden i din have kan klare at få tilført en masse vand (det tjekker du med en såkaldt nedsivningstest), og hvis kommunen giver grønt lys, så kan du grave nogle store plastikkassetter ned under græsplænen.
Regnvandet fra dit tag kommer via nedløbsrørene gennem en særlig brønd med et sandfilter ned i kassetterne. Brønden renser vandet for urenheder, så plastikkassetterne ikke stoppes til indefra. Plastikkassetterne kobles sammen nede i udgravningen og pakkes ind i stof (geo-tekstil), som sørger for, at der ikke ryger jord ind i kassetterne udefra.
En faskine giver din jord tid til at opsuge regnvandet fra en bygning eller en terrasse, så du slipper for at føre det til en kloak.
Du kan ikke nøjes med en kassette: Hvis du har et tag på 120 m² , en have på 600 m² og en terrasse på 30 m², skal du sætte 17 kassetter ned. Regn med, at du skal grave 10-15 m³ jord op, før kassetterne kan komme i jorden.
Konklusion: Faskiner kan tage alt det vand, der lander på taget af dit hus, hvis jorden omkring er egnet til det, og du bruger tilstrækkeligt mange. Husk at ansøge kommunen om tilladelse.
