Sådan bygger du et walk in closet

Hullet til skydedøren skærer Simon i den tynde gipsvæg med en stiksav med lang klinge. Hullet har han tegnet op på væggen ved hjælp af et vaterpas, så det er knap 10 cm smallere og 2 cm lavere end den gamle dør, der skal kunne glide ind foran.

Det udsavede stykke fjerner Simon i et enkelt stykke - men væggen er også meget tynd. Havde den været så tyk, at stiksaven ikke kunne skære helt igennem, kunne han have boret igennem i hjørnerne og tegnet op og savet ud fra begge sider.

Karmen i hullet bygges i tre omgange. Først lukker og sikrer Simon gipspladernes kanter ved at gøre en lægte (A) af tykkelse som væggens skelet fast imellem dem. I næste omgang dækker han denne lægte og gipskanterne med et høvlet bræt (B).

Karmen rundes af med gerigter (C). De to lodrette gerigter skæres til med 45 graders vinkel i toppen og sømmes fast 2-3 mm fra karmens inderkant. Overliggeren saves 1 mm for lang, presses ned på plads med lim i kontaktfladen og sømmes fast.

Den gamle dør males efter alle kunstens regler. Først skrabes løs maling af, alt slibes med korn 80, og knaster dækkes med shellak. Så grundmales døren, og når malingen er tør, spartles huller ud. Derefter slibes med korn 80, og to-tre gange maling slutter af.

Beslagene (D), som døren skal hænge i, skrues fast i dørens overkant. Afstanden fra midten af beslaget og til hjørnet bør være 18 procent af dørbredden. Her er den 85 cm, så Simon regner med 0,18 x 85 = 15,3 cm.

I dørens bund fræses et styrespor, som skal gribe om et bundstyr (J) i gulvet. Sporet fræser Simon 2 cm dybt med et 8 mm slidsjern. Har du ikke overfræser, kan du lave det med en rundsav eller en nothøvl.

Skinnen (F), som døren skal køre i, skrues op i en lægte (K), som Simon har skruet fast i væg og spær. Afstanden mellem skinnens overside og døren skal i skinnesystemet fra Svalk være mellem 4,5 og 5,5 cm.

Døren hænges op i skinnen, ved at de to beslag på dørens overkant skubbes ind over vognene i skinnen. Ved at skrue på bolten i vognen justerer Simon dørens højde over gulvet og sikrer, at den hænger lodret.

Bagklædningen sømmes fast, før limen mellem bund, top og hylder er hærdet, så er det stadig muligt at sikre de rette vinkler. Da Simon lægger bagpladen i en fals, presser den elementet i facon. Mellem dykkerne (2,5 x 30 mm) holder Simon 10 cm, og han tjekker jævnligt, at mdf-pladen ikke buler.

Med blændpladen (H) skjules teknikken - skinnen og beslagene - diskret. Simon saver inddækningen ud af mdf-plade, som males. Den dækker ikke skinnen i hele længden - en del af skinnen skjules senere af skabene.

Bundstyret (J) skrues fast i gulvet, så døren lige netop har fat i den, både når den er åben, og når den er lukket.

Opmåling og udskæring af alle pladerne overlader Annette og Simon til trælasten. Medmindre du har en virkelig god dyk- eller rundsav med frisk klinge og føringsskinne, er det meget svært at få alle snit lagt tilstrækkelig rent, og skærer man galt en enkelt gang, koster det ofte mere, end trælasten tager for hele opskæringen. Fordelen ved selv at stå for opskæringen ville til gengæld være, at det på stedet er lettere at tage højde for de skæve vinkler og underlige knaster i et gammelt hus.

De udskårne plader grundes to gange. Mdf-pladerne suger maling til sig som en svamp, og det er en halvdyr fornøjelse at springe grunderen over og forsøge sig med den væsentligt dyrere slutmaling fra første gang, rullen sættes på pladerne.

Før slutmalingen slibes pladerne med fint sandpapir, gerne korn 150 eller højere. Også mellem flere lag slutmaling slibes let - det giver en jævn overflade, fjerner urenheder og giver malingen en god overflade at hæfte på.

Placeringen af hylder markerer Simon med udgangspunkt i bundkanten. De tre skuffer kræver hver 20 cm i højden, så underkanten af nederste hylde i skabene med skuffer lægges 60 cm fra bunden, mens underkanten af næste hylde er 90 cm fra bunden.

Der skal bores mange huller i de mange skabssider, før elementerne kan samles, for almindelige skruer kræver, at man borer for og undersænker. Simon fremstiller derfor et par skabeloner, såkaldte borelærer. I den ene passer hullerne til de faste hylder, i den anden passer de til bund- og topstykker.

Elementerne samles bedst på en plan flade. Simon kommer lim på kanten af en hylde, holder den på plads ind mod den ene skabsside efter mærkerne for underkanten og skruer den fast gennem de forborede huller. Mens de resterende kanter limes og skrues, tjekker han jævnligt vinklerne.

Bagklædningen sømmes fast, før limen mellem bund, top og hylder er hærdet, så er det stadig muligt at sikre de rette vinkler. Da Simon lægger bagpladen i en fals, presser den elementet i facon. Mellem dykkerne (2,5 x 30 mm) holder Simon 10 cm, og han tjekker jævnligt, at mdf-pladen ikke buler.

Alle dele til den bærende del af soklen skæres ud på mål. Den finere tilpasning sker, ved at soklen klodses op til vandret, før den gøres fast og skjules af pyntesoklen. Skabet skal udelukkende stå på de to lange vanger, så afstandsstykkerne skæres 1 cm “lavere”.

Simon borer omhyggeligt for i de smalle mdf-stykker for at undgå, at de flækker eller buler ud. Boret på 3 mm passer godt til skruerne, der er 3,5 mm. Om muligt sættes skruer mindst 12 mm inde på overfladen og mindst 70 mm fra hjørnet på pladekanten.

De to lange sokkelstykker samles omkring afstandsstykkerne med lim og skruer. Afstandsstykkerne skal hverken røre gulvet eller skabet, så de placeres 5 mm fra begge sider. Hvor soklen senere dækkes af pyntesoklen, undersænkes skruehovederne.

Den samlede sokkel rettes op og gøres fast i gulvet. For at have helt styr på placeringen har Simon forinden tegnet op, hvor hvert enkelt element skal stå. Med udgangspunkt i højeste punkt rettes soklen op med kiler, til den ligger helt vandret. Kilerne erstatter han så med små afstandsklodser i plast, som stiftes eller limes fast under de gennemgående vanger. Endelig låser Simon soklen fast til gulvet med møbelvinkler - små vinkeljern, der først skrues i soklen nær de understøttede punkter, derefter skrues fast i gulvet.

Pyntesoklen skrues på fra indersiden, så man slipper for at spartle skruehoveder. Da den sidder helt fremme under fronten, skal den slutte tæt til skabets bund. Gaber den lidt forneden, må den skæres omhyggeligt til - eller reddes af en diskret fejeliste.

Så skal det store puslespil samles. Simon prøver sig frem flere gange for at finde den bedste rækkefølge at lægge brikkerne i.

Simon venter med at gøre elementerne fast, til de alle er oppe - så kan han nemlig begynde med det forreste skab, der skal flugte med sokkelkanten.

Elementerne skrues sammen, mens de stadig står løst på soklen. Selv om skruerne spartles og males over til slut, sætter Simon skruerne i fra den side, der ses mindst. Før han borer for og sætter skruerne ind, låser han skabene sammen med spændetvinger.

Nu kan skabet skrues fast i soklen. Afstanden fra forkanten måles ud med tommestok - ved den forreste vange kan du måske klare dig med et godt øjemål, men for at sikre, at skabet aldrig finder på at tippe forover, er en skrue i bageste vange også fin.

Profillister dykkes fast på topstykkerne og alle lodrette kanter. Under skråvæggen dækkes gavlen af en 10 mm mdf-plade, der skæres til, så den skjuler hulrummet mellem skab og væg. Gavlen på skabet til højre spartles og males, før spejlet limes op.

De afsluttende maling samler hele skabet sammen - fra udspartlede skruer og dykkere til sokkel og profillister.

Bøjlestangen skrues fast i det ene høje skab - den maler Simon ikke, for bøjlerne ville hurtigt slide malingen grim.

Beslagene til skufferne skrues op, så skufferne hænger med 20 cm fra overkant til overkant. Det nederste beslag sættes ned på bundpladen, og laver du som Simon en afstandsklods på 19,8 cm, er det enkelt at placere de følgende skuffebeslag opefter.

Og nu har Annette og Simon overblik over deres samlede garderobe. Det er blevet en daglig glæde at finde tøjet frem på vejen ud i resten af huset, der er blevet fast plads til at stryge - og det er slut med at glemme et kært stykke tøj i en dyb kommodeskuffe!