Bøg-bordplade

En køkkenbordplade af bøgetræ er slidstærk og fornuftig i pris. Men den har nogle svagheder, som du bør have med i dine overvejelser, inden du køber.

Specifikationer, dimensioner og priser

Beskrivelse: Bøg

En køkkenbordplade af bøgetræ består af en masse træstave, der er limet sammen til en stor plade. Det kan være korte stave eller lange stave. Farven er lys gylden.

En stavlimet køkkenbordplade af bøg kan i princippet produceres uendelig lang, det er kun transport og opbevaring, der sætter grænsen. Producenterne stopper dog som regel ved 6 meter.

En stavlimet plade i god kvalitet er uden knasthuller og revner. Samtidig får du en plade, der ikke revner, når den tørrer ud.

En ulempe ved bøgetræ er dog, at det bliver mørkere med tiden.

Priseksempel

  • Korte stave (lavpris), ubehandlet (242 x 61 x 2,6 cm): ca. 1.100 kr.
  • Korte stave, olieret (300 x 62 x 3 cm): ca 4.200 kr.
  • Lange stave, olieret (300 x 62 x 3 cm): ca. 17.200 kr.

Opdateret april 2024

Lavprisbordpladen er ubehandlet og som regel ikke skåret ren i enderne. Den er som regel også tyndere og kan have knasthuller og sprækker. De dyre plader er renskåret og oliebehandlet flere gange på begge sider.

Hvor bruges: Bøg

Stavlimede plader af bøg bruges ofte til køkkenborde, men er også velegnede til hylder og andre typer borde.

Bøgetræ er en hård træsort og meget slidstærk, hvorfor det bl.a. anvendes til parketgulve. Træsorten er også fin nok til køkkenbordplader, så længe der ikke får lov at stå vand på dem ved fx vandhane og vask.

Fordele

  • Rimelig pris
  • Slidstærk

Ulemper

  • Tåler ikke meget vand
  • Bliver mørkere med tiden
  • Ikke egnet til vådrum

Styrke

Hård

Selv om bøg er en hård træsort, kan den godt få ridser og mærker. De kan dog let fjernes med slibepapir og en efterfølgende oliering.

Holdbarhed

Olieres 1-2 gange om året.

En køkkenbordplade af bøg skal have køkkenbordsolie flere gange om året. Det gør pladen mere modstandsdygtig over for pletter, og med hvidpigmenteret olie holder bøg-pladen sit lyse udseende længere.

Dimensioner

  • Tykkelse: 2-5 cm
  • Dybde: 60-160 cm
  • Længde: 250-600 cm

Der er forskel på, hvilke tykkelser og længder de enkelte firmaer har på programmet. Nogle sælger kun 27 mm tykke plader, andre har flere tykkelser at vælge imellem. Mest almindelige er plader på 3 x 62 x 300 cm.

Se alternativer til bøg-bordplade

Vi har samlet byggematerialer i grupper. Her kan du sammenligne flere lignende materialer i et overskueligt skema og få inspiration til og overblik over dine muligheder.

Du kan blandt andet se priser, fordele og ulemper på tværs, så du kan vælge det materiale, der passer bedst til dit projekt.

Princip

En bordplade af træ skal skrues fast til køkkenskabene nedefra, op igennem forreste og bagerste ramme.

Hullerne bagtil skal passe til skruernes tykkelse, men fortil skal hullerne være ovale, så pladen kan arbejde. Ellers risikerer du, at den begynder at bue, fordi træet udvider sig og trækker sig sammen, når luftfugtigheden svinger.

Montering

Har du ikke købt den nye køkkenbordplade på mål, skal den tilpasses. Det bedste er at gøre det med en rundsav eller en dyksav med en føringsskinne, så bliver snittet snorlige.

På billederne i denne billedserie vises principperne for arbejdet i bordplader af forskellige træsorter. Alle principper gælder også for arbejdet med en bordplade af bøg.

Når du skal skære ud til en vask eller en kogetop, vil der ofte følge en opmærknings-skabelon med. Gør der ikke det, kan du i stedet markere yderkanten af vasken/kogetoppen med malertape og herefter strege op et stykke inde. Det er denne streg, hullet skal skæres ud efter.

Metoden sikrer, at vasken/kogetoppen kan lægges ned og være godt understøttet hele vejen rundt.

Afmærkningen kan med fordel ridses op med en hobbykniv, så træet flosser mindst muligt, når hullet saves.

Hullet til vask eller kogetop saves ud med en stiksav. For at få plads til klingen skal du starte med at bore et mindst 8 mm stort hul i et af hjørnerne.

Det er en god ide at understøtte "hullet", mens du saver, så du ikke risikerer, at det brækker af undervejs og måske ødelægger pladen.

Hvis pladen købes ubehandlet, skal den slibes og derpå olieres to gange på begge sider, før montering. Kanter og udskæringer skal mættes med olie.

Hvis du monterer pladen først og kun olierer på oversiden, er der risiko for, at pladen slår sig. Den ubehandlede underside optager nemlig lettere fugt end oversiden og kan udvide sig mere.

Skal køkkenbordet samles af flere plader, er det vigtigt, at de flugter. Derfor samler man dem med lim og fladdyvler (fisk). De holder de to pladedele fast i samme højde.

På undersiden spændes de to plader sammen med særlige samlebeslag i huller, der fræses ud i pladen.

Varianter

Kortstavsplader: Limes sammen af en masse små forskudte klodser. Derfor kan pladerne laves i metermål, nærmest så langt man ønsker. Standard er dog 5 eller 6 meter.

Langstavsplader: Er lavet af gennemgående lister, som giver en roligere overflade. Til gengæld er længden begrænset, ofte omkring 3,5 meter, og prisen er op til 4 gange højere.

Hvidolieret bøg: Bøgetræ gulner med tiden, men hvis du vælger en hvidolieret plade og passer den med hvidpigmenteret træolie, forsinkes denne proces.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal montere en køkkenbordplade af træ.

FAQ