Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Multipuds
Multipuds er cementbaseret tyndpuds med en stor vedhæftningsevne.
Multipuds er en populær betegnelse for pudse- og hæftemørtler, der ofte bærer navnet “multi”.
Hvis du vil pudse en væg glat, uanset om den i forvejen er pudset eller fx beklædt med fliser eller glasvæv, så kræver det en smule håndelag.
Men med de pudsemørtler, der et sted i navnet kalder sig "multi" eller “hæfte”, går det ganske nemt. Den type puds hæfter på stort set alle materialer og er ret nemt at få pænt og glat.
Nogle produkter er lidt grovere end andre, så du kan selv vælge, hvor fin en struktur din væg skal ende med.
Priseksempel
25 kilo hæftemørtel: 200 kroner
20 kilo multi pudse- og filtsemørtel: 450 kroner
Opdateret januar 2025
Prisforskellene fra produkt til produkt kan være store, og der kan også være forskel på finhed og hæfteevne. Men i det store hele ligner produkterne hinanden.
Hvor bruges: Multipuds
Multipuds bruges til pudsning af vægge inde og ude.
Disse typer mørtel har stor klæbeevne og er velegnede, hvis du vil omdanne en let ujævn væg til en glat væg.
Vil du dække sprøjtepuds, hessian, glasvæv eller gamle fliser, er multipuds et godt produkt til formålet.
Fordele
- Hæfter på stort set alle flader
- Nemt at bearbejde
- Giver en glat overflade efter filtsning
- Kan overmales
Ulemper
- En helt jævn overflade kræver en smule øvelse
- Nogle produkter kræver to lag for helt fin struktur
- Store prisforskelle fra produkt til produkt
Styrke
Multipuds giver en ret stærk overflade, og der skal meget til at slå pudset i stykker.
Rækkeevne
Cirka 1 kilo pr. millimeter pr. kvadratmeter
Rækkevidden varierer fra produkt til produkt. Vær opmærksom på, om det er et krav, at der lægges to lag. Så er rækkevidden selvsagt mindre end ved ét lag.
Dimensioner
- 5, 15, 20 og 25 kilo sække
Alle produkter sælges som tørvare i sække på 20-25 kilo. Enkelte produkter sælges desuden opblandet i spande.
Se alternativer til multipuds
Princip
Montering
Pudset kan kun sidde fast, hvis underlaget også gør det. Har du buler i glasvævet, så skær dem ud. Mulipuds kan sagtens skjule overgangen mellem væggen med og uden væv.
Følg anvisningerne på emballagen. Når du har blandet den rette mængde tørstof med vand, skal du - efter grundig omrøring - stå med en luftig pudsemørtel, der kan danne mønstre. meget på samme måde som flødeskum.
Du trækker mørtlen på med en stålbræt eller en bred spartel. Hvis du holder spartlen i en vinkel på cirka 45 grader, kan du lægge et ensartet, tynd lag på. Du kan trække mørtlen på i flere retninger, men slut af med at trække forsigtigt nedefra og op, så overfladen bliver jævn.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal pudse med multipuds.