Hvor meget vil du betale?
Der er meget store forskelle på kvadratmeterpriserne for sten og grus til øverste lag på en belægning. De billigste priser starter ved omkring 50 kroner pr. kvadratmeter. Og helt oppe i den anden ende kan du få fx Ølandsfliser til op til over 1.500 kroner pr. kvadratmeter.
Du kan være heldig at gøre et godt køb på nettet, dog er det ikke alle typer belægning, vi vil anbefale at købe på tilbud. Nogle er fx ikke frostsikre, og så risikerer du at skulle lave det hele om efter et par år.
I skemaet herunder får du et godt overblik over dine muligheder. Du kan blandt andet sammenligne priser, fordele og ulemper på tværs af materialerne.
Sammenlign (15 materialer)
Granitskærver

Beskrivelse
Små granitsten med uregelmæssige former og skarpe kanter. De måler fra 8-64 mm og findes i grå, sorte, hvid og rød – efter den granit de kommer fra.
Priseksempel
1100-1700 kr. pr. ton (rækker til 12-13 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Bruges i Indkørsler, havestier, bede og til mindre terrasser
Fordele
- Holdbar og stabil overflade
- Kræver meget lidt vedligeholdelse
- Mindre modtagelig for ukrudt end øvrige småsten
- Billig pris pr. m2
Ulemper
- Tungt at arbejde med
- Indkørsler kræver maskiner til anlæggelse
- Svær at holde fri for sne
Holdbarhed
50-100 år (ved efterfyldning af sten)
Vedligeholdelse
Huller skal efterfyldes og komprimeres. Evt. ukrudt fjernes manuelt.
Rækkeevne
1 ton rækker til 12-13 m2 (i et 5 cm tykt lag).
Dimensioner
- 5-8 mm
- 8-11 mm
- 11-16 mm
- 16-32 mm
- 32-64 mm
Betonfliser

Beskrivelse
Betonfliser er kvadratiske eller rektangulære belægningssten af beton, der fås i mange størrelser og flere tykkelser.
Priseksempel
125-165 kr/m2
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Betonfliser bruges både til terrasser, havestier og indkørsler.
Fordele
- Nemme at lægge
- Giver en plan flade
- Lette at holde fri for sne
Ulemper
- Kræver grundigt udført underlag
- Rødder kan underminere
- Tåler ikke højtryksrensning
- Modtagelige for alger
Holdbarhed
Minimum 50 år
Vedligeholdelse
Alger (flisepest) fjernes ved behov.
Rækkeevne
Der går fra 3-11 betonfliser på 1 m2 - afhængig af størrelse.
Dimensioner
- Tykkelse: 5 og 8 cm
- Bredde: 30, 40, 50 og 60 cm
- Længde: 30, 40, 50 og 60 cm
Belægningstegl

Beskrivelse
Teglsten til belægning minder om mursten, men er mere slidstærke og frostsikre. Findes i forskellige farver og størrelser.
Priseksempel
500-1000 kr/m2 (lagt på den flade side).
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Belægningstegl eller teglsten kan bruges til terrasser, havestier og indkørsler. Kan også bruges indendørs, fx som gulv under brændeovnen.
Fordele
- Skridsikre
- Holder farven
- Frostsikre
Ulemper
- Misfarves af stenmel og ukrudtshæmmende fugesand.
- Får hvide skjolder af tø-salt (med Urea).
Holdbarhed
Minimum 100 år
Vedligeholdelse
Fejes eller vaskes, og fugerne efterfyldes med sand.
Rækkeevne
Ca. 35 sten/m2 (lagt på den flade side).
Ca. 77 sten/m2 (lagt på højkant).
Dimensioner
- Tykkelse: 4-7 cm
- Bredde: 5-10,5 cm
- Længde: 20-29,5 cm
Chaussesten

Beskrivelse
Chaussesten er granitklodser, der måler ca. 10x10x10 cm og vejer ca. 2 kg. Fås både nye og brugte med glat, slidt overflade.
Priseksempel
- Nye sten:1100-1850 kr. pr. ton (rækkker til 5 m2)
- Slidte sten: 1800-3600 kr. pr. ton (rækker til 5 m2)
- Sten i halv tykkelse: 2875-5000 kr. pr. ton (rækker til 10 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Chaussesten anvendes både til indkørsler, terrasser og havestier. Og som et dekorativt indslag sammen med fx betonfliser.
Fordele
- Let at lægge (nye sten)
- Flot, holdbar overflade
- De brede fuger afleder vand
Ulemper
- Kun velegnet til indkørslen, hvis de kombineres med betonfliser.
- Svære at skære til
- Ikke sneskovls-venlig belægning
- Fugerne kan gro til
Holdbarhed
Minimum 50 år
Vedligeholdelse
Fejes og spules ved behov. Fuger holdes fri for ukrudt og efterfyldes ved behov.
Rækkeevne
1 ton rækker til ca. 5 m2. Det svarer til ca. 500 sten.
Dimensioner
- Tykkelse: 8-10 cm
- Bredde: 8-10 cm
- Længde: 8-10 cm
Brosten

Beskrivelse
Brosten er granitblokke, der måler ca. 21 x 14 x 14 cm og vejer fra 10-14 kg. De fås nye, men også som gamle med slidt overside.
Priseksempel
- Nye brosten: 2600- 3600 kr. pr. ton (rækker til 2,6 m2)
- Gamle brosten: op til 4000 kr. pr. ton (rækker til 2,6 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Både nye og brugte brosten bruges til havestier, indkørsler og terrasser.
Fordele
- Holder for evigt
- Flot, rustik overflade
- Tåler tung trafik
Ulemper
- Tunge at håndtere
- Svære at skære til
- Skal sorteres under lægningen
- De ret brede fuger er ikke havestols-venlige
Holdbarhed
Minimum 100 år
Vedligeholdelse
Fejes og spules ved behov. Fuger holdes fri for ukrudt og efterfyldes ved behov.
Rækkeevne
1 ton rækker til ca. 2,6 m2. Det svarer til ca. 85 sten á 12 kilo.
Dimensioner
- Tykkelse: 13-15 cm
- Bredde: 13-15 cm
- Længde: 18-22 cm
Betonsten

Beskrivelse
Betonsten er et populært valg til terrasser og indkørsler. De tåler tung trafik og den lille størrelse gør dem nemme at håndtere.
Priseksempel
- Hele sten /21 x 14 x 7 cm): ca.160 kr/m2
- Halve sten (10,5 x 14 x 7 cm): ca. 130 kr/m2
- Sten i dobbelt tykkelse (14 x 21 x 14 cm): ca. 375 kr/m2
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Betonsten bruges som belægning til terrasser, havestier og indkørsler og til konstruktion af højbede, støttemure m.m.
Fordele
- Nemme at lægge
- Fås i forskellige farver og faconer
- Tåler tung trafik
Ulemper
- Underlaget er besværligt at etablere
- Rødder kan underminere
- Tåler ikke højtryksrensning
- Modtagelige for alger
Holdbarhed
Minimum 50 år
Vedligeholdelse
Alger (flisepest) fjernes ved behov.
Rækkeevne
Der går 34 betonsten på 1 m2.
Dimensioner
- Betonsten: 14 x 21 cm - 5, 6, 6,5, 7 og 8 cm tykke
- SF-sten: 10,5x19 cm - 6, 8 og 10 cm tykke
Ølandsbrud

Beskrivelse
Ølandsbrud er svenske kalksten, der findes i forskellige farver og faconer og i varianter, der både kan bruges ude og inde.
Priseksempel
Ølandsbrud: 430-510 kr/m2
Ølandssten (fliser): 1300-1600 kr/m2
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
De grove Ølandsbrud bruges typisk til stier, trædesten og mindre udepladser. Fliserne bruges indendørs til gulve og vægge og - i varianter til udendørs brug - til terrasser, stier og indkørsel.
Fordele
- Ekstrem lang holdbarhed
- Kan købes brugt
- Får flot patina med tiden
Ulemper
- Høj pris pr. m2
- Kan være meget ujævne
- Svingende farvenuancer
- Tåler ikke højtryksrens
- Ølandssten (fliser) bliver glatte i vådt vejr
Holdbarhed
Minimum 100 år
Vedligeholdelse
Overfladen rengøres regelmæssigt og behandles med forsegler af og til.
Rækkeevne
Der går 1-25 sten på 1 m2 - afhængig af størrelsen.
Dimensioner
- Ølandsbrud: Uregelmæssige former fra ca. 20x20 cm til ca. 100x100 cm - op til 8 cm tykke
- Ølandssten (fliser): 20x20, 30x30 og 40x40 cm - 0,9-2 cm tykke
Sandsten

Beskrivelse
Sandsten er utroligt holdbare natursten af sammenpressede sandkorn og mineraler. Fås i mange forskellige farver.
Priseksempel
350-1200 kr/m2
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Sandsten kan bruges til både terrasser, udendørs trapper, gangstier og indkørsler.
Fordele
- Tåler ekstrem varme og hård frost
- Fås i mange farver og størrelser
- Stor slidstyrke
Ulemper
- Tåler ikke tø-salt
- Høj pris pr. M2
- Slebne og polerede sandsten bliver glatte i vådt værd
Holdbarhed
Minimum 100 år
Vedligeholdelse
Fejes, vaskes eller højtryksrenses, men kun med rent vand.
Rækkeevne
Der går 2-25 sten pr. m2 – afhængigt af størrelsen.
Dimensioner
- Tykkelse: 3-7 cm
- Bredde: 20-60 cm
- Længde: 20-90 cm
Trædesten

Beskrivelse
Trædesten anvendes som enkelte sten eller til gangstier i bede og græsplæner mm.
Priseksempel
- Trædesten i beton: 10-110 kr. pr. stk.
- Trædesten i granit: 55-435 kr. pr. stk.
- Trædesten i skifer: 125-215 kr. pr. stk.
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Trædesten bruges i bede og til at markere en havesti. Ses også som dekoration på terrasser.
Fordele
- Hurtige at lægge
- Mange valgmuligheder (materialer, størrelser og faconer)
- Kræver et minimum af vedligeholdelse
Ulemper
- Dyre i natursten
Holdbarhed
Betonsten: 50 år
Natursten: Mindst 100 år
Vedligeholdelse
Kræver meget lidt vedligeholdelse
Rækkeevne
1-25 sten på en m2 (afhængig af størrelse og lægningsafstand).
Dimensioner
- Fås i meget forskellige størrelser - afhængig af materialet og type
Perlesten

Beskrivelse
Perlesten er små natursten, der måler 2-8 mm på den mindste led. De fås i hvide og brunlige nuancer.
Priseksempel
500-1600 kr. pr. ton (rækker til ca. 16 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Bruges til havestier og gangarealer, indkørsler og til bunddække i bede.
Fordele
- Nemme at lægge ud pr. håndkraft
- Billig pris pr. m2
Ulemper
- Skal luges og rives jævnligt
- Skal tilføres nye sten årligt
- Kræver kantsikring
- Svære at holde fri for sne
- Sætter sig i bildæk
Holdbarhed
Minimum 100 år (ved korrekt vedligeholdelse og efterfyldning af sten)
Vedligeholdelse
Skal luges, rives hyppigt og efterfyldes årligt.
Rækkeevne
1 ton rækker til ca. 16 m2 (i et 5 cm tykt lag).
Dimensioner
- 2-8 mm
Stigrus

Beskrivelse
Stigrus er grus, der indeholder ler eller stenmel tilsat småsten eller skærver, som regel 2-8 mm.
Priseksempel
1200-1800 kr. pr. ton (rækker til ca. 10 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Stigrus er velegnet til havestier og indkørsler.
Fordele
- God dræning
- Fast og stabil overflade
- Let at vedligeholde
Ulemper
- Skal holdes fri for ukrudt
- Kanter skal rettes til
- Skal efterfyldes
- Svær at rydde for sne
Holdbarhed
5-10 år (ved efterfyldning af grus)
Vedligeholdelse
Belægningen skal luges, og kanter skal rettes af. Huller efterfyldes og tromles efter behov.
Rækkeevne
1 ton rækker til ca. 10 m2 (komprimeret til 5 cm tykkelse).
Dimensioner
- 0-8 mm
Nøddesten

Beskrivelse
Nøddesten er mellemstore natursten, der måler 16-32 mm på den mindste led. De fås i hvide og brunlige nuancer.
Priseksempel
500-1600 kr. pr. ton (rækker til ca. 12 m2)
Uppdaterad januar 2025
Hvor bruges
Bruges i indkørsler og til bunddække i bede.
Fordele
- Flot, klassisk udseende
- Kan lægges ud pr. håndkraft
- Billig pris pr. m2
Ulemper
- Skal luges og rives jævnligt
- Skal tilføres nye sten årligt
- Kræver kantsikring
- Svære at holde fri for sne
Holdbarhed
Minimum 100 år (ved korrekt vedligeholdelse og efterfyldning af sten)
Vedligeholdelse
Skal holdes fri for ukrudt, glattes ud hyppigt og efterfyldes årligt.
Rækkeevne
1 ton rækker til ca. 12 m2 (i et 5 cm tykt lag).
Dimensioner
- 16-32 mm
Pigsten

Beskrivelse
Pigsten er almindelige sten fra 7-14 cm i diameter. Større pigsten kaldes også for marksten. Findes i mange farver og faconer.
Priseksempel
1595-2200 kr. pr. ton (rækker til 8-9 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Pigsten bruges primært på gangstier og som dekoration i haven og på terrassen.
Fordele
- Rustikt udseende
- Holder nærmest for evigt
- Flotte i kombination med glatte overflader
Ulemper
- Besværlige og tidskrævende at lægge
- Svære at gå på
- Der skal luges mellem stenene
Holdbarhed
Minimum 100 år
Vedligeholdelse
Kræver lugning mellem stenene. Ved behov fejes og spules og fuger efterfyldes.
Rækkeevne
1 ton dækker ca. 8-9 m2
Dimensioner
- Pigsten: 7-14 cm
- Marksten: 15-30 cm
Stenmel

Beskrivelse
Stenmel er pulveriseret sten (ofte granit).
Priseksempel
400-1500 kr. pr. ton (rækker til ca. 10 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Velegnet som belægning på havestier og under skærver i indkørsler. Bruges også som underlag for granitskærver og fliser og i stedet for fugesand.
Fordele
- God dræning
- Fast og stabil overflade
- Let at vedligeholde
Ulemper
- Kan blive glat, når det regner
- Kan udvaskes i kraftig regn
- Støver i tørt vejr
Holdbarhed
Minimum 10 år (som øverste belægning på en sti)
Vedligeholdelse
Eventuelle huller skal efterfyldes, jævnes ud og stampes.
Rækkeevne
1 ton rækker til ca. 10 m2 (komprimeret til 5 cm tykkelse).
Dimensioner
- 0-2 mm
Ærtesten

Beskrivelse
Ærtesten er små natursten, der måler 8-16 mm på den mindste led. De fås i hvide og brunlige nuancer.
Priseksempel
500-1600 kr. pr. ton (rækker til ca. 12 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Bruges i indkørsler, til havestier og til bunddække i bede.
Fordele
- Nemme at lægge ud pr. håndkraft
- Billig pris pr. m2
Ulemper
- Skal luges og rives jævnligt
- Skal tilføres nye sten årligt
- Kræver kantsikring
- Svære at holde fri for sne
Holdbarhed
Minimum 100 år (ved korrekt vedligeholdelse og efterfyldning af sten)
Vedligeholdelse
Skal holdes fri for ukrudt, rives hyppigt og efterfyldes årligt.
Rækkeevne
1 ton rækker til ca. 12 m2 (i et 5 cm tykt lag).
Dimensioner
- 8-16 mm
Gør Det Selvs udvalgte

Betonfliser
– hurtige og nemme at lægge på et større areal

Betonsten
– rimelig pris og lette at håndtere pga. størrelsen

Perlesten
– dækker et stort areal for få penge
Styrke og vedligeholdelse
Belægningens funktion har afgørende betydning for materialevalget. Nogle belægninger egner sig dårligt eller slet ikke til en indkørsel med tung trafik, mens andre fx kræver relativt meget vedligeholdelse eller er svære at holde rene for sne.
En indkørsel skal i sagens natur kunne tåle en del mere belastning end stien ned til baghaven og terrassen foran huset. Derfor er der, udover valg af materialer, også forskellige krav til den bund, belægningen skal lægges på.
Udseende
Endelig er belægningens udseende naturligvis også en vigtig faktor. For korrekt anlagt holder en belægning typisk over 50 år, og så gælder det om at vælge et materiale, som man ikke bliver træt af at se på alt for hurtigt.