Fakta om trædesten

Alle detaljer og egenskaber som pris, holdbarhed og vedligeholdelse. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med trædesten.

Læs mere om

  • Pris
  • Holdbarhed
  • Vedligeholdelse
  • Rækkeevne
  • Dimensioner
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer sten og fliser og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med trædesten.

Beskrivelse: Trædesten

Trædesten anvendes som enkelte sten eller til gangstier i bede og græsplæner mm.

Vil man markere en gangsti hen over plænen eller undgå at gå for meget rundt i blomsterbedet, kan du med fordel lægge trædesten. De kan ikke lægges direkte på jorden, men når det er sagt, så er der ikke omfattende krav til lægningen.

Priseksempel

  • Trædesten i beton: 10-110 kr. pr. stk.
  • Trædesten i granit: 55-435 kr. pr. stk.
  • Trædesten i skifer: 125-215 kr. pr. stk.

Opdateret januar 2025

Prisen på trædesten varierer afhængigt af størrelsen, og det de er lavet af. Billigst er det at bruge en standard betonflise som trædesten.

Hvor bruges: Trædesten

Trædesten bruges i bede og til at markere en havesti. Ses også som dekoration på terrasser.

Når trædesten nedfældes i en græsplæne, skåner de græsset, så der ikke kommer slidspor. I et blomsterbed sørger de for at man kan stå og gå sikkert uden at få jord på skoene. På terrassen og gravstedet lægges trædesten ofte som dekoration direkte på en belægning af fx skærver eller småsten.

Fordele

  • Hurtige at lægge
  • Mange valgmuligheder (materialer, størrelser og faconer)
  • Kræver et minimum af vedligeholdelse

Ulemper

  • Dyre i natursten

Holdbarhed

Betonsten: 50 år
Natursten: Mindst 100 år

De helt billige betonfliser skal man ikke forvente mange år af. Til gengæld er der nærmest ingen grænser for trædesten af natursten.

Vedligeholdelse

Kræver meget lidt vedligeholdelse

Trædesten skal fejes og evt. vaskes med vand af og til. Ellers kræver de ingen vedligeholdelse.

Rækkeevne

1-25 sten på en m2 (afhængig af størrelse og lægningsafstand).

Størrelsen på trædestenene og afstanden imellem dem bestemmer, hvor langt de rækker.

Dimensioner

  • Fås i meget forskellige størrelser - afhængig af materialet og type

Trædesten i tykkelser fra 2-10 cm. Firkantede trædesten fås fra 20x20 cm og opefter, runde trædesten fås fra 30 cm i diameter og opefter. Derudover fås de i uregelmæssige størrelser og faconer som fx Ølandsbrud.

Varianter

Betontrædesten: En almindelig haveflise kan fint gøre det ud for trædesten. Fås fra 20x20 cm og op til ca. 80x90 cm. Findes kvadratiske, rektangulære, seks- og ottekantede samt runde.

Ølandsbrud: Uregelmæssige kalksten, kløvet i forskellige tykkelser og faconer. Meget rustik (ujævn) overflade. Falder flot ind i haven.

Rund sten: Trædesten fås også i runde varianter - både i beton og som natursten.

Sammenlign med andre typer sten og fliser

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med sten og fliser

Princip: Til en gangsti skal der graves et hul, der er mindst 5 cm dybere og lidt bredere end trædestenens tykkelse. Hullet fyldes med læggegrus, som stenen arbejdes og bankes ned i. Grus stampes desuden ned langs kanterne, hvorefter der fyldes efter med jord.

Trædestenene lægges først ud på græsset, så du kan arbejde dig frem til en indbyrdes afstand, der gør stien god at gå på. Synsmæssigt skal der være lige stor afstand imellem stenene for at få et flot forløb.

Derpå graves huller, som både er mindst 5 cm dybere end stenenes tykkelse, og lidt større end stenenes længde og bredde (eller diameter, hvis stenene er runde).

Læggegrus fyldes i hullerne og stampes og rettes af, så det er plant og så højt, at stenene ligger 1-2 cm over jordniveau. Dette er vigtigt, da græsplænen ellers risikerer at gro ind over stenene.

Ved store, tunge sten som her, er det vigtigt at være to personer om arbejdet. Her har vi svejset en lille løfteanordning, der kan hænge på en løftestang (et vandrør). Men find dit eget system, og pas på ryggen!

Når stenen er på plads og banket i vater, skal der fyldes grus ned langs kanterne. Det stampes/trykkes så godt til som muligt, og til sidst fyldes evt. jord ovenpå, så græsset hurtigt gror ind til stenene.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med trædesten.

FAQ