Transparent træbeskyttelse

Transparent træbeskyttelse beskytter dit træværk, samtidig med at du bevarer træets udseende utildækket. Men dette “både og” kommer med en pris.

Specifikationer, dimensioner og priser

Beskrivelse: Transparent træbeskyttelse

Halvdækkende træbeskyttelse er træmaling til udendørs brug. Det beskytter træet, samtidig med at du fuldt ud bevarer træets farve og struktur.

Træbeskyttelse er maling, der indeholder svampe-og algebekæmpende stoffer (fungicider) for at sikre det udendørs træværk bedst muligt.

I den transparente udgave bevarer du træets udseende fuldt ud, samtidig med at du beskytter det. Beskyttelsen holder dog ikke nær så længe som hel- og halvdækkende træbeskyttelse.

Fås i flere farver (nuancer) der fx kan gøre træet mørkere, men stadig fuldt synligt.

Træbeskyttelse er, på grund af indholdet af fungicider, kun til udendørs brug.

Priseksempel

  • 65-100 kroner pr. liter

Opdateret januar 2025

Priserne kan variere, men de fleste mærkevarer koster som nævnt herover.

Hvor bruges: Transparent træbeskyttelse

Heldækkende træbeskyttelse bruges på udendørs træværk, fx træfacader, gavle, udhæng, vindskeder, hegn o.l. Men IKKE på terrasser.

Transparent træbeskyttelse beskytter træet mod vejr og vind, men lader dig se træet igennem malingen. Træbeskyttelsen kan indeholde farve, der ændrer træets kulør, men uden at dække åretegninger mv.

Du må IKKE give din terrasse almindelig træbeskyttelse. Her skal du bruge terrasseolie.

Fordele

  • Beskytter mod alger og svamp
  • Fås i flere nuancer
  • Fås i alle byggemarkeder
  • Bevarer træets udseende

Ulemper

  • Kun til udendørs brug
  • Begrænset holdbarhed ift. dækkende træbeskyttelse

Styrke

Transparent træbeskyttelse er som hovedregel en stærk maling, der beskytter træværket mod vind, regn, sne, frost, alger, svampe mv.

Transparent træbeskyttelse yder til gengæld en begrænset beskyttelse i forhold til solens UV-stråler.

Der kan dog være store forskelle på kvaliteten af træbeskyttelse, der også kan fås i meget billige udgaver (halv pris ift. mærkevarer), ofte samme steder som forhandler meget billig maling i øvrigt. Vi kender ikke styrken af disse træbeskyttelser, men vores erfaringer med meget billig indendørs maling er ikke gode.

Holdbarhed

2-4 år

Transparent træbeskyttelse beskytter godt, men i kortere tid end hel- og halvdækkende træbeskyttelse. Producenterne lover ofte op til 6 år, men det er ofte urealistisk.

En nord- eller østvendt gavl med god inddækning af et tagudhæng på et hus i et tørt miljø, og hvor træværket fra start er sundt, grundet korrekt og malet efter alle kunstens regler, kan måske holde distancen.

Men vender gavlen mod vest eller syd, eller bor du tæt på havet, skal du ikke regne med, at producenternes højeste bud holder.

Vedligeholdelse

Rengøring og jævnlig opfriskning med træbeskyttelse (i tørt og lunt vejr).

Eventuelle alger og lignende skal vaskes af træværket. Begynder malingen at skalle, skal der slibes (let) og males igen snarest.

Som tommelfingerregel skal du ikke gå efter producentens løfter, men bruge din sunde fornuft og dine øjne. Begynder den malede flade at se "træt" ud (i modsætning til da den så frisk og nymalet ud), er det tid til at male igen, uanset om det er to, fire eller otte år siden, du malede sidst.

Rækkeevne

6-10 kvadratmeter pr. liter

Rækkeevnen afhænger af, hvor meget underlaget suger. Ru træ suger fx mere end høvlet træ. En god grunding med grundingsolie eller grundmaling nedsætter forbruget af træbeskyttelse.

Dimensioner

  • Sælges typisk i spande med 2.5, 5, 9 eller 10 liter

Mængderne kan variere fra produkt til produkt.

Se alternativer til transparent træbeskyttelse

Vi har samlet byggematerialer i grupper. Her kan du sammenligne flere lignende materialer i et overskueligt skema og få inspiration til og overblik over dine muligheder.

Du kan blandt andet se priser, fordele og ulemper på tværs, så du kan vælge det materiale, der passer bedst til dit projekt.

Transparent træbeskyttelse er med i disse grupper:

Princip

Ubehandlet træ skal grundes med en grundingsolie eller grundmaling for at beskytte træet bedst muligt. Det bliver mest grundigt med pensel. Til selve træbeskyttelsen bruger du også pensel, dog kan du også bruge rulle til større, plane overflader.

Når du maler, må træets indhold af fugt ikke overstige 16%. Ellers risikerer du, at fugten skubber malingen af, og at træet rådner inde bag træbeskyttelsen.

Mål fugtprocenten med en fugtmåler til træ, hvis du er i tvivl. En længere periode med varmt og tørt vejr øger sandsynligheden for gode arbejdsforhold.

Montering

Det er vigtigt, at træet er rent og tørt, inden du maler det. Vask med trærens eller lignende og skyl efter med vand.

Forinden skal du måle med en fugtmåler: fugtprocenten må ikke overstige 16%. Gør den det, må du vente og lade det tørre.

Her er facaden malet med heldækkende træbeskyttelse, men princippet er helt det samme for transparent træbeskyttelse.

Hvis der som her er malet (og måske grundet) tidligere, handler det om at fjerne alt løstsiddende maling, fx med en stålbørste.

Facaden her er slidt og burde have været malet tidligere, inden malingen skallede af.

Hvis du er grundig, sliber du let med slibepapir til sidst, så er du sikker på, at grundlaget er i orden. Børst (eller vask) slibestøvet væk.

Træbeskyttelse kan males på med pensel og/eller rulle.

På jævne overflader kan du med fordel rulle på med malerrulle - det går hurtigt.

Profilerede brædder kan du eventuelt male med pensel i rillerne og herefter med rulle.

Du kan også sprøjte træbeskyttelse på. Det kræver god afdækning af alt, der ikke skal males. Og det fungerer bedst i helt vindstille vejr. Det er under de rette forhold den hurtigste metode.

Varianter

Der kommer løbende træbeskyttelse med nye egenskaber på markedet, fx “teflon” som skal beskytte mod snavs og begroninger, og malinger, der kan tåle en regnbyge efter blot en halv times tørretid.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal male med træbeskyttelse.

FAQ