Sådan virker konvektion
Konvektionsovne er den nye generation af brændeovne, hvor varmen fordeles via luftcirkulation. Det foregår enten gennem indbyggede rør i ovnen. Eller i en udvendig kappe, som er bygget rundt om ovnen. Mellem kappen og den indvendige del af ovnen trækkes den kolde luft ind forneden og bliver så opvarmet i brændkammeret, for til sidst at blive sendt ud som varm luft foroven. Luftcirkulationen gør, at varmen fx kan sprede sig til tilstødende rum, mens den relativ lave overfladetemperatur på ovnen også gør den mere børnesikker.
STRÅLEVARME.
Tæt på ovnen er der meget varmt. Jo længere væk du er fra ovnen, jo koldere bliver det.
KONVEKTIONSVARME.
Varmen fordeles i rummet via luftcirkulation. Giver en jævn og behagelig varme.
Luften dribler rundt i de ny ovne
Luftens vandring i ovnen er blevet til en videnskab med det ene formål at få så meget varme ud af brændet som overhovedet muligt.
Til en start skal der primær luft ind i bunden af brændkammeret, for at brændet antænder lettere. Så snart bålet har fat, skal der lukkes, og det kan gøres både manuelt eller via automatik. Under forbrændingen tilføres der luft i form af såkaldt sekundær luft eller rudeskyl. Rudeskyl er luft, som ledes hen over brændeovnens ruder og ind i brændkammeret for at modvirke soddannelse og kondens på glasset.
For at sørge for at luft og gasser blandes bedre, så forbrændingen bliver så optimal som muligt, har mange brændeovne også et luftindtag til tertiær luft. Denne luft skaber turbolens i brændkammeret, og det er den funktion, du kan se fysisk som huller i brændkammerets bagerste plade.
Endelig sidder der øverst i ovnen de såkaldte røgvendere, som er en eller flere plader, der vender røgen med røggasserne over brændkammeret. Deres opgave er at forsinke røgens opstigning, så den bliver så afkølet som muligt (varmen absorberes i røgvenderpladen), før røgen til sidst ledes op i skorstenen.
Smart teknik styrer lufttilførslen
Den perfekte og supereffektive forbrænding kan kun opnås med den helt rigtige lufttilførsel. Derfor udvikler producenterne også hele tiden nye smarte måder at regulere luften på. Og vel at mærke måder hvor du er fri for at overvåge ovnen konstant. Der findes mange forskellige løsninger, men grundliggende kører den automatiske regulering af lufttilførslen på enten tid, temperatur eller ilt.
TIDSSTYRET FYRING
Klart det mest simple system, både fordi det ikke kræver strøm, og fordi automatikken ikke påvirkes af høje temperaturer og sod. Det er derfor også det system, der er nemmest at vedligeholde.
Det virker ved hjælp af et håndtag, som trækkes ud, så der åbnes for lufttilførslen. Håndtaget er forbundet med en fjeder, der trykkes sammen, og som langsomt retter sig ud igen og lukker for lufttilførslen. Perioden er typisk omkring 6 minutter.
En ulempe ved dette system er, at systemet er tilpasset en “normal” skorsten. Og afviger din skorsten fra normalen - hvad den ofte gør - skal du manuelt indstille systemet. Det er dog ikke mere omfattende, end at du skal justere på en enkelt skrue.
TEMPERATUR-STYRET
Systemer hvor temperaturen på røgen måles, og lufttilførslen til ilden automatisk styres af temperaturforandringerne. Temperaturstyret lufttilførelse har den fordel, at du er mindre afhængig af, om trækket i skorstenen er optimalt. Og du vil altid få succes med optændingen, fordi automatikken vil sikre, at der tilføres luft under optændingen så længe, der er brug for det. En ulempe ved systemet er, at automatikken også åbner for luften i slutfasen af forbrændingen, fordi temperaturen i røgen falder.
Gløderne brændes således hurtigere af, og du må fyre oftere. Endelig kræver metoden vedligeholdelse for at sikre, at føleren, som jo påvirkes af sod og høje temperaturer inde i brændkammeret, er i orden.
ELEKTRONISK STYRET
Det mest avancerede system til dato, som regulerer lufttilførslen ved både at måle på temperaturen og ilten i røgen. Følerne sender data til en styringsenhed, som så regulerer lufttilførslen via tre uafhængige luftindtag - både ud fra målingerne, men også ud fra den rumtemperatur, som du har indstillet. Denne løsning kan fx kompensere for en skorsten, der ikke er helt god nok til en optimal forbrænding. Og endelig giver det dig mulighed for at vælge en fast rumtemperatur. Systemet kræver, at der er strøm i nærheden af brændeovnen, og du skal også regne med, at følere skal rengøres for sod med jævne mellemrum. Teknologien kendes fx fra HWAMs Autopilot IHS-system med fjernbetjening, som vi viser på næste opslag.
Opgrader din gamle brændeovn med en app
Selv om din brændeovn ikke er topmoderne, kan du alligevel, ved hjælp af din mobil, forbedre effektiviteten og mindske partikeludledningen.
Er du glad for din nuværende brændeovn, er der i dag også nye teknologiske muligheder i forhold til at fyre mere miljørigtigt og udnytte brændet bedre.
App’en Aduro Smart Response fra brændeovnsproducenten Aduro er et godt eksempel, og den kan bruges på alle slags brændeovne uanset model eller mærke.
Styringsenheden har to sensorer, der kommunikerer trådløst med app’en. Sen-sorerne følger forbrændingen, og app’en guider dig på grundlag af et omfattende test- og erfaringsgrundlag, som er indsamlet gennem tusindvis af testbrændinger.
Ved opsætningen af app’en skal du indtaste nogle værdier, der findes på brændeovnens typeskilt eller manual.
App’en kan omregne værdierne og anvende sine algoritmer til at guide dig til hvornår, der skal lægges brænde på, vise om forbrændingen er optimal, og hvordan det kan gøres bedre. Der er også mulighed for at konkurrere med andre brugere, så der kan gå sport i at fyre mest effektivt.
Forudsætningen for at kunne bruge app’en er, at der kan monteres en temperatursensor på røgrøret. App’en hentes gratis i App store eller Google Play, og den fysiske enhed (temperatursensoren) koster 799 kr.
SENSOR.
Fra en temperatursensor på røgrøret sendes informationerne trådløst til app’en på din mobil eller tablet.
FORBRÆNDINGSKONTROL.
App’en giver en tydelig grafisk fremstilling af forbrændingen.
APP-FYRING.
Teknologien sørger for overvågningen, mens guiden er lavet, så du fx får at vide, hvornår der skal lægges mere brænde på.
Fremtidens brændeovne
Kigger man ud i fremtiden, vil de nye generationer af brændeovne efter al sandsynlighed blive både mindre og klogere. De skal nemlig passe til moderne, tætte og meget velisolerede huse - og kun yde ca. 1-2 kW. Til sammenligning yder de helt små ovne i dag typisk 3 kW! Derudover skal de også kunne samarbejde med moderne ventilationsanlæg.
Under søgelser viser, at bl.a. ovnenes hurtige øgning af rumtemperaturen giver problemer. Og det spiller fx ikke godt sammen med et moderne hus, hvor gulvvarme støbt i beton ikke kan nå at regulere varmen ned, før brændeovnen buldrer varme ud.
Endelig kommer der flere huse med automatisk ventilation, hvor huset befinder sig i konstant undertryk. Her kan fremtidsscenariet blive en brændeovn med eget luftindtag og skorstensaftræk styret af automatik.
DOBBELT.
Det ekstra brændkammer giver en effektiv forbrænding og en minimal partikel-udledning. Dem kommer vi også til at se mere til.
