Gulvvarme - kan du gøre det selv?

Ja, det vil de fleste forsikringer gøre, men hold dig fra arbejde, der kræver autorisation – og kontakt gerne dit forsikringsselskab, inden du går i gang med projektet.

Hvis din krybekælder er dybere end tykkelsen af isoleringslag, beton og gulvbelægning, fjerner du dit gulv og rydder krybekælderen for alt organisk materiale som træ og papir. Så lægger du et lag stabilgrus, retter det af og starter med isolering og opbygning af gulvvarme og gulv.

Gulvvarme kan ikke afgive den samme kraftige varme, som en radiator kan. Derfor – og for ikke at spilde varmen – skal dit hus være velisoleret, gerne med 300 mm isolering under taget eller på loftet, med hulmursisolering og tætte termo- eller energiruder.

Har du store vinduespartier, hvor du oplever et kuldenedfald, hvis du sidder tæt på vinduet, skal du huske, at gulvvarmen ikke kan modvirke dette – i modsætning til en radiator, der kan stå foran vinduet og danne en “varmemur”.

Du kan få et fingerpeg om, hvorvidt huset er klar til gulvvarme, ved at skrue dit fyr ned på 50 grader en kold vinterdag. Hvis du kan holde varmen i hele huset under de forhold, er der formentlig styr på isoleringen.

Nej, men der er krav i bygningsreglementet om, at du ved en større renovering skal opfylde de nugældende krav til husets isolering. Det kan betyde, at du skal isolere tag og vægge.

Der er dog også en række undtagelser – fx hvis en total energirenovering medfører “uforholdsmæssige meromkostninger”, som fx understøbning. I de tilfælde kan du undlade det. Men det er klart: Jo bedre isoleret dit hus er, jo mere rentabel bliver din gulvvarme i det lange løb.

Hvis du skal isolere tilstrækkeligt til, at al varmen ikke blot forsvinder ned i jorden, skal du bryde betonlaget op, så du kan komme til at grave og lægge 300 mm isolering, betonlag og din gulvbelægning.

Det er et voldsomt projekt – men lejer du en kraftig nedbrydningshammer, kan det sagtens lade sig gøre. Du kan jo fx tage ét rum ad gangen.

LÆS MERE: Etablering af støbt gulvvarme

Ja. Hvis du har centralvarme i form af gas, olie, varmepumpe eller indirekte fjernvarme med egen varmeveksler, så må du lave det hele selv.

Gravearbejdet og isoleringen er det nemmeste. Har du nogle års gør det selv-erfaring, kan du også sagtens isolere og trække varmeslanger.

Støbningen af betonlaget kan du også gøre selv – der findes flere guider til det på goerdetselv.dk.

Planlægningen af, hvordan gulvvarmeslangerne skal føres, og tilslutningen af styring og ventiler mv. samt den endelige tilslutning til dit varmeanlæg skal du kun lave selv, hvis du har meget erfaring med netop den type VVS-arbejde.

Du kan nemt lave fejl, som gør, at din gulvvarme ikke kommer til at fungere optimalt.

Det er altid en god idé at tage en bygningssagkyndig med på råd, inden man kaster sig ud i et projekt af denne størrelse.

Der kan være specifikke forhold i dit hus, som du ikke selv er opmærksom på. Og konsekvenserne af at gøre noget forkert kan være meget store og omkostningsfulde, særligt når du isolerer ekstra. I lyset af den samlede regning for projektet er en håndfuld tusindkronesedler givet godt ud til en rådgiver.

Det kan være nødvendigt. De fleste ydervægge vil stå på et dybt betonfundament, men skillevægge skal du måske understøbe, evt. blot midlertidigt, indtil du har din isolering og dit nye betondæk på plads.

Er du i tvivl, så alliér dig med en professionel rådgiver.

I alle de rum, hvor du gerne vil have gulvvarme, skal du kunne isolere så godt nedefter, at varmen ikke forsvinder fra dig. Det betyder, at du helst skal have plads til 300 mm isolering plus et betondæk med varmeslanger i og endelig din gulvbelægning.

Har du en høj krybekælder, kan der sagtens være plads, men ellers skal der graves, og i mange tilfælde skal der brydes et betondæk op, inden du har mulighed for at stikke en spade i jorden og få plads til isoleringen.

For de fleste vil det give god mening at alliere sig med en VVS’er, der kan hjælpe med dimensioneringen og planen for, hvordan gulvvarmen skal ligge. Så kan du lave en aftale om, at du selv står for at trække slangerne, og lade VVS’eren stå for tilslutningen. Du kan evt. tilbyde at købe materialerne gennem VVS’eren.

De fleste vil vælge at støbe varmeslangerne ned i et betonlag. Det er så dette betonlag, slangerne skal varme op, før du får varme fødder.

Men du kan godt bygge et terrændæk op uden at støbe. En såkaldt let gulvkonstruktion består af isolerende polystyrenplader, der er så stærke, at du kan lægge gulvet direkte oven på dem. Så ligger varmeslangerne typisk i fræsede spor i undergulvet, så de blot skal varme en spånplade og din endelige gulvbelægning op.

Det afhænger helt af, hvor meget du evt. skal grave ud og fylde op i forbindelse med gulvvarmen.

Selve gulvvarmedelen vil du typisk kunne etablere for 200-250 kroner pr. kvadratmeter, men hertil skal du typisk lægge isolering, radonspærre samt det nye gulv, du sikkert vil lægge på toppen af det hele. Og sådan et gulv kan koste alt fra 99 til flere tusind kroner pr. kvadratmeter.

I et konkret tilfælde fyldte vi en høj krybekælder med grus og isolering og lagde gulvvarme og gulv for ca. 2.000 kroner pr. kvadratmeter inklusive leje af containere, motorbør mv.

Gulvvarme støbt ind i beton reagerer væsentligt langsommere end radia­torer. Fryser du og ønsker at skrue op for varmen, kan der gå mange timer, før du får varmet rummet op med gulvvarme. Omvendt kan der gå lang tid, før gulvet bliver koldt, når du skruer ned.

Udgivelsen Renovering af strøgulve fra Videncenter for Energibesparelse i Bygninger.

Også bogen “Gulvvarme” af Leon Buhl kan være god at læse, hvis du vil forstå lidt mere om alle de tekniske dele af en gulvvarmeinstallation.

Ikke nødvendigvis. Faktisk er det sådan, at et skift fra radiatorer til gulvvarme typisk betyder, at man bruger cirka ti procent mere varme. Det skyldes, at man gerne vil kunne mærke, at man har fået gulvvarme, og så skruer man lidt ekstra op, så gulvet bliver lunt frem for blot at være “ikke koldt”.

Men går du fra at have en dårligt isoleret krybekælder til 300 mm isolering under gulvet, kan det i sig selv sagtens betyde en væsentlig samlet besparelse.

Gulvvarmen får sit varme vand fra din centralvarme (dit fyr eller din varmepumpe).

Det varme vand cirkulerer rundt i varmeslangerne, inden det løber retur og tilføres mere varme.

Det hele styres af termostater og ventiler i det “orgel”, der sættes op i fyrrummet.

Her sluttes varmeslangerne til i begge ender, så vandet kan cirkulere.