Intro
Vejledning
01
Sådan kommer du godt i gang
6
Trin
Når du har besluttet, hvor terrassen skal ligge, og hvor stor den skal være, markeres området med et par snore (se boks).
Du kan bygge terrassen i den højde, som passer dig, men du skal være opmærksom på et evt. dørparti (som i vores tilfælde), tilstødende arealer og variationer i højden på terrænet.
Selve forarbejdet til terrassen er stort set det samme, som når du skal lægge fliser. Men da vi her også skulle have plads til de 150 mm høje bjælker, som terrassen skal hvile på, indgår der et ekstra stort gravearbejde i projektet.
Du skal regne med at grave ned til ca. 30 cm under færdigt niveau. Dvs. al muldjorden skal graves af - helt ned til den hårde og stabile råjord. Hvis muldlaget er tykkere end den nødvendige udgravning, bliver du nødt til at fylde op med stabilgrus.
Træk en snor, og grav muldjorden væk. Husk, at den færdige udgravning skal være ca. 30 cm dybere, hvor terrænet er højest, hvis du skal have terrassen ned i niveau med terræn.
Sæt en pæl midt i udgravningen, og sav den af i færdig højde. Højden kan du hente ved at bruge fx et slangevaterpas - dvs. en klar slange, som du fylder delvist med vand.
Fyld op med stabilgrus (kornstørrelse fra 0 til 32), til højden er 30 cm under færdigt niveau. Slut af med 5-7 cm almindeligt fint læggegrus, og troml området godt igennem.
Højden kontrolleres med et langt vaterpas på pælen i midten og en tommestok. Læg et par lige ledere ud, og sørg for, at der er et fald på ca. én cm pr. m væk fra bygninger o.l.
Lederne justeres, så gruset trækkes af 25 cm under færdig terrasse. Vi har brugt firkantede jernprofiler oven på gruset og et bræt, som passer mellem lederne. Du kan også bruge jernrør og grave dem ned i gruset og så bruge et lige bræt eller en retskinne.
Hele området dækkes med fiberdug. Dugen holder på grus og hindrer ukrudt terrassen. Dugen gør det også muligt at tegne direkte på “jorden” - en fordel, når du skal placere understøtningerne.
02
Den bærende konstruktion
4
Trin
Terrassen hviler på 50 x 150 mm trykimprægnerede bjælker (B). Der skal være 40-70 cm mellem bjælkerne - afstanden afhænger af, hvor kraftige terrassebrædder (D) du vælger. Jo kraftigere brædder, jo større spænd kan du lave. Vælg også bjælker, som ikke krummer.
Bjælkerne lægges ud og understøttes af fliser (F) og murpap (G) pr. 150 cm. Vi har brugt syv cm tykke havefliser, som vi fik af naboen. Men hverken størrelsen el-ler kvaliteten på fliserne er afgørende - du kan roligt gå efter prisen.
Du kan nøjes med spinklere bjælker, men så skal der være mindre afstand mellem understøtningerne. Bjælker i fx 50 x 100 mm skal som minimum have en understøtning for hver 120 cm. Hvis der er for langt mellem understøtningerne - eller hvis du bruger for tynde bjælker - er der risiko for, at terrassen gynger.
Du behøver ikke behandle de trykimprægnerede bjælker - imprægneringen vil i sig selv holde træet friskt i mindst 30 år. Vi har dog valgt at give oversiden af bjælkerne én gang træbeskyttelse i samme farve som terrassebrædderne.
Gå forsigtigt, når du færdes oven på fiberdug og det afrettede grus. Mærk op direkte på dugen, hvor fliserne til understøtningen skal placeres, og læg fliserne (F) på plads.
Start med at lægge skråbjælken (C) på plads på fliserne. De øvrige bjælker (B) skæres til på mål. Den ene ende skæres i en vinkel, som passer op mod tværbjælken.
Skub minimum et lag tjærepap ind mellem bjælker og fliser. Små højdeforskelle udlignes med flere lag pap. Alle bjælkerne skrues fast til tværbjælken med 2 x 100 mm lange skruer.
Er bjælkerne ikke lange nok, kan du øge dem ved at samle to bjælker med en hulplade på begge sider. Hvis bjælkerne ikke samles over en eksisterende understøtning, skal du lægge en ekstra understøtning ind under samlingen.
03
Terrassens belægning
5
Trin
Valget af terrassebrædder er ikke afgørende. Det mest almindelige er trykimprægnerede brædder, som kan købes i ethvert byggemarked (ofte er en træsort som lærk også lagervare). Vi valgte en eksotisk løsning af bangkiraimahogni - en hård, mørk træsort, der ligesom lærk fra naturens side indeholder stoffer, som hindrer råd og svamp. Brædderne er rillede på oversiden, hvilket gør dem mere skridsikre - også når træet er vådt.
I modsætning til et indendørs trægulv skal de enkelte brædder ikke have fat i hinanden. Tværtimod skal de lægges med en lille afstand, som tillader regn-vand at løbe igennem. Og da brædderne ikke støtter hinanden i fer og not, skal de være ret kraftige - 25-28 mm. Sprækken mellem brædderne skal være 5-8 mm, så de kan udvide sig eller trække sig sammen, afhængigt af vandindhold.
Start med at spænde en snor ud lige midt over de yderste bjælker. Snoren skal sidde så højt, at den akkurat svæver, når brædderne ligger på bjælken.
Brædderne skæres, så de er “over mål”, og lægges derefter på plads under snorene. Lad enderne stikke for langt ud, og ret dem ind, så brædderne ligger vinkelret på bjælkerne.
Bruger du som her hårdt træ, skal bræd-derne forbores. Anvend skruer af rustfrit stål (de indeholder ikke jern, som kan give blåsorte mærker i træet), og brug afstandsbrikker for at holde afstanden mellem brædderne.
Når brædderne er på plads, skrues de med to skruer i hver bjælke. Over de bjælker, hvor brædderne er samlet, trækkes to snore, og der sættes to skruer på hver side af samlingen.
Når alle brædderne er på plads og skruet fast, skæres siderne til med en rundsav. Lad brædderne stikke 2-5 cm ud over bjælken, og brug en føringsskinne eller et lige bræt som land.
04
Sæt en ramme af sten om terrassen
5
Trin
Rammen om terrassen (14 x 14 x 21 cm kantsten) tjener flere formål. Stenene lukker pænt af, så man ikke kan kigge ind under terrassebrædderne i terrassens højeste ende.
I den lave ende ligger terrassen helt nede i plan med græsplænen, og her hol-der kantsten jord og græs væk fra træet og sikrer god ventilation (se tegningen). Samtidig danner kanten en pæn ramme, som udligner variationer i terrænet og får træterrassen til at hænge flot sammen med den tilstødende flisebelægning på terrassen på husets nordøstlige side.
Hvis terrænet skråner så meget, at en enkelt sten ikke kan udligne højdeforskellen, må du bygge kanten op med flere lag kantsten i den ene ende. På samme måde kan du fortsætte kanten op som en mur, hvis hele eller dele af terrassen ligger under det omgivende terræn.
Kantstenene lægges i en blanding af cement og grus (tørbeton) i forholdet 1:7 og helt uden vand. Blandingen lægges ud langs terrassens kant nede i udgravningen.
Tørbetonen trækkes af, så højden passer til kantstenene. Med et stykke bjælke og en stump bræt går afretningen nemt og hurtigt, så dybden bliver helt præcis.
Kantstenene lægges i ”grøften”, og enderne limes sammen med en betonklæber som fx Lip-multiklæber eller tilsvarende produkt, som egner sig til udendørs brug.
Stenene lægges på plads en ad gangen. Med en stor hammer - eller mukkert - bankes de ned i niveau. Sørg også for at banke dem helt sammen, så betonklæberen får god kontakt.
Familien har fået alle tiders hyggekrog med eftermiddagssol. Og vedligeholdelsen begrænser sig til en gang træolie i ny og næ for at friske op træets naturlige farve.
Materialer
Terrassebrædder af bangkiraimahogni (25 x 145 mm):
• Gulv (D) – 24 m2 = 54 stk. a 300 cm
Trykimprægnerede planker (50 x 150 mm):
• 8 bjælker (B) a 600 cm skåret på mål
• 1 skråbjælke (C), 630 cm
• 1 støttebjælke (E), 180 cm
Store kantsten (14 x 14 x 21 cm)
• Kant omkring terrassen (A), ca. 60 stk.
Desuden:
• Hulplader og beslagskruer
• Rustfri spånskruer, 4,5 x 60 mm
• Fliser til opklodsning (F)
• Fiberdug
• Murpap (G)
• Tørbeton (H), cement og grus (1:7)
• Stabil- og læggegrus
• Betonklæber, fx Lip-multiklæber
• Træolie
Pris
Ca. 480 kroner pr. m2, hvis du vælger mahognitræ (ca. 250 kroner pr. m2, hvis du bruger fyrretræ)
Tegning
Sådan er den nedgravede terrasse bygget op
Bjælkerne (B) ligger parallelt med 60 cm imellem, og der er 150 cm mellem opklodsningerne (F). Når terrassen er trekantet, skal der en ekstra bjælke (C) på tværs til at bære de skråt afskårne brædder (D) inde ved huset samt en ekstra bjælke (E) helt inde ved terrassedøren.
Tips & Tricks
Sådan skal underlaget være under belægningerne
Vælg det rette underlag
Du kommer lynhurtigt på kant med dine nye flotte fliser, hvis du ikke sørger for at lægge dem på det helt rigtige underlag. I skemaet herunder kan du se, hvad du skal bruge som underlag.
Uanset hvilken belægning du vælger, har underlaget afgørende betydning for det færdige resultat. Ikke kun underlagets type, men også din behandling af det har betydning.
Det mest benyttede underlag er stabilgrus. Det skal stampes godt og eventuelt vandes let, inden du lægger belægningen. Er underlaget ikke stampet helt ud i kanterne, vil fliser og kantsten med tiden “vælte”.
På det seneste er der kommet et glimrende alternativ til stabilgrus. Det er knust beton, et genbrugsprodukt, der pakker fortrinligt og bliver meget hårdt. Prisen er også fornuftig - cirka 75 kroner pr. ton mod cirka 120 kroner pr. ton stabilgrus. Eneste ulempe er, at knust beton ikke kan blandes med jorden, hvis du senere vil lægge haven om. Her er du nødt til enten at genanvende den knuste beton til havegang eller lignende eller at fjerne den fra haven.
Ofte er det tilstrækkeligt kun at bruge stabilgrus eller knust beton under belægningen. Men skal underlaget kunne klare tung trafik, er det nødvendigt at starte med et lag bundsikringsgrus. Det indeholder større sten og kan derfor tåle større tryk. Bundsikringsgrus er også nødvendigt, hvis råjorden på din matrikel er leret eller meget sandet.
Undgå fiberdug
I mange år har det været almindelig praksis at rulle fiberdug ud under terrassens nye sten – angiveligt for at undgå ukrudt i fugerne. Fiberdug er dog ikke billig – og faktisk gør den ingen gavn. Ukrudtsfrø, der kommer flyvende, kan stadig slå sig ned i fugerne. Og hvad værre er, så forhindrer dugen læggegruset i at trænge op mellem stenene og skabe en stærk belægning, når stenene bankes på plads med pladevibratoren.
Fiberdug kan dog gøre nytte, hvis jorden er meget våd og smattet, når den nye terrasse anlægges. I så fald kan du rulle dugen ud direkte på råjorden, så grus og jord ikke blandes.
Magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.
