Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Cumaru
Terrassebrædder i cumaru er meget hårde og forholdsvis formstabile i forhold til en del alternativer.
Med en meget lang holdbarhed er brædder af hårdttræsorten cumaru et godt valg til terrassen.
Cumaru har en rødbrun farve og er også kendt som brasiliansk teak.
Men den tætte fiberstruktur gør brædderne meget hårde, og det stiller krav til dit værktøj. Klinger og bor bliver meget hurtigt slidt.
Priseksempel
Cirka 700 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Priserne på cumaru varierer en del, så se dig for.
Kvadratmeterprisen på en terrasse afhænger i nogen grad af, hvor stort mellemrum, du laver mellem brædderne.
Hvor bruges: Cumaru
Cumaru er et stærkt valg, hvis du vil lægge en terrasse eller bygge en bænk eller en trappe.
Fordele
- Meget langtidsholdbart
- Forholdsvis formstabilt
- Eksklusivt udseende
- Relativ skridsikker
Ulemper
- Dyr i forhold til trykimprægneret gran- og fyrretræ
- Meget hårdt. Slider voldsomt på savklinger, bor mv.
Holdbarhed
Op til 50 år
Cumaru har en virkelig lang holdbarhed. De olieholdige og tætte brædder er særdeles modstandsdygtige overfor råd og svamp.
Fibrene i cumaru ligger på kryds og tværs. Det gør terrassebrædder af cumaru ret skridsikre.
Vedligeholdelse
Hvis du vil bevare træets farve, skal du give det olie med jævne mellemrum.
Dimensioner
- Tykkelse: 21 mm
- Bredde: 145 mm
- Længde: 185 - 605 cm
Dimensionerne kan variere, men ofte sælges cumaru i dimensionen 21 x 145 mm.
Se alternativer til cumaru terrassebrædder
Princip
Strøerne skal ligge med en indbyrdes afstand på 60 cm, og de er understøttet for hver 150 cm. Det kan enten ske på et plant underlag, fx en gammel fliseterrasse, eller ved at støbe punktfundamenter til stolpesko, der kan bære strøerne.
Det er vigtigt, at du skruer i hårdttræsbrædder med A4-skruer, der er rust- og syrefaste. Ellers vil syren i træets olier få skruen til at ruste.
Montering
Sørg for at rette underlaget af, så strøerne kan ligge næsten vandret, kun med en svag hældning væk fra huset. Alternativt skal du lave justerbare understøtninger eller støbe punktfundamenter, som du sætter stolpesko i.
En fiberdug er en god idé, så der ikke kan vokse ukrudt op mellem terrassebrædderne.
Strøerne (her trykimprægnerede) må ikke have direkte kontakt med understøttende fliser. Der skal lægges murpap imellem, så der ikke kan trænge fugt op i strøerne.
Brædderne skrues fast med A4-skruer, det er rust- og syrefaste. Det er vigtigt, når du arbejder med hårdttræ, fordi syreindholdet i træet er så højt, at det æder almindelige skruer.
Du skal bore for i hårdttræ. Et dybdestop gør arbejdet lettere.
Her lægges der bangkirai-brædder, men cumaru lægges på samme måde.
Med en snor, der spændes ud, kan du styre dine skrue-rækker. Her er der trukket snore på begge sider af samlingerne, så der kan skrues to skruer i hvert bræt på begge sider af samlingen.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal lægge terrasse i hårdttræ.