Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Terrassebrædder
Terrassebrædder er brædder til beklædning af terrassen. De fås i et utal af varianter, dimensioner og træsorter.
Fælles for terrassebrædder er, at de på den ene eller anden måde er modstandsdygtige over for råd, svamp mv.
Hvis der er tale om gran, fyr og lignende “bløde” træsorter, er de imprægneret eller varmebehandlet for at modstå udelivet.
Terrassebrædder fås også i hårdttræ som fx Ipé eller Bangkirai, der er naturligt modstandsdygtigt overfor fugt og angreb fra svampe og lignende.
Priseksempel
- 10 - 100 kroner pr. meter
Opdateret januar 2025
Terrassebrædder fås i mange træsorter og dimensioner. Særligt træsorten har indflydelse på prisen.
Kvadratmeterprisen på en terrasse afhænger i nogen grad af, hvor stort mellemrum du laver mellem brædderne.
Hvor bruges: Terrassebrædder
Terrassebrædder bruges primært som gulv på træterrasser. Men de er også oplagte til udendørs trapper og havemøbler.
Terrassebrædder er selvsagt skabt til anlægning af terrasser, men de er også velegnede til trinene på udendørs trapper af træ eller som fx sæde- og rygbrædder til bænke.
Fordele
- Fås i mange prisklasser
- Fås i flere dimensioner
Ulemper
- Kræver løbende vedligenhold (de fleste typer)
- Terrassebrædder i hårdttræ er forholdsvis dyre
Styrke
Høj
Langt de fleste terrassebrædder er, alene på grund af deres tykkelse, ganske stærke. De skal under alle omstændigheder understøttes, så de ikke gynger, når man går på dem.
Holdbarhed
10-50 år (afhængig af træsort)
Holdbarheden afhænger i høj grad af træsorten. En lærketræsterrasse har fx en noget kortere forventet levetid end en terrasse i hårdttræ som fx Ipé eller Robinie.
Vedligeholdelse
Behandlingen afhænger af træsorten og imprægneringen. Nogle trætyper kan tåle at stå ubehandlede.
Lærketræ og douglasgran skal behandles med olie.
Trykimprægneret træ kan i princippet blot lægges og forblive ubehandlet. Men træet holder længere, hvis det jævnligt oliebehandles eller får ikke-dækkende træbeskyttelse.
Varmebehandlet træ og hårdttræ kan oliebehandles af kosmetiske årsager, men kan også efterlades ubehandlet. Så vil det dog blive gråligt med tiden.
Komposit-terrassebrædder skal have en årlig behandling med et særligt rense- og imprægneringsmiddel.
Dimensioner
- Tykkelser: 21, 22, 25, 26, 28, 32 og 38 mm
- Bredder: 100, 115, 125, 145, 150, 175 og 200 mm
- Længder: 300, 360, 420, 480, 510 og 540 cm
Dimensioner kan variere fra producent til producent.
Se alternativer til terrassebrædder
Princip
Strøerne klodses op på plastkiler eller lignende, hvis du har et helt plant og fast underlag, fx en gammel fliseterrasse. Alternativt må du lave punktfundamenter. Ovenpå skrues terrassebrædderne fast med en indbyrdes afstand på 3-8 mm.
Et tykt bræt er stærkere end et tyndere, og jo tættere strøerne under terrassen ligger, desto mindre vil brædderne bøje ned, når du går på dem. For de fleste terrassebrædder er maksimum-afstanden mellem strøerne 60 cm.
Montering
Før du kan lægge en terrasse, skal du kende de grundlæggende mål: terrassebræddernes tykkelse og terrassens bredde og længde, terrassens højde ift. huset.
Og så skal det areal, du vil lægge terrasse på, være rimelig afrettet og jævnt. Er det ikke muligt, må du fundere med punktfundamenter.
Strøerne sættes op for hver 60 cm. Her gøres de fast i en rem på væggen; det er altid et godt og stabilt udgangspunkt, hvis terrassen skal ligge op ad huset.
For at kunne regne bræddernes placering ud, skal du kende deres bredde. Så kan du fordele dem i terrassens bredde, og justere på det mellemrum, der skal være mellem brædderne: min. 3 mm, gerne 5-8 mm.
Lægges terrassen på en gammel fliseterrasse, skal strøerne klodses op på et materiale, der er stabilt, og som ikke suger vand.
Det kan, som her, være særlige terrasse-kiler. Det kan også være almindelige plastkiler eller fliser belagt med murpap op mod strøerne.
Strøerne skal gøres fast til kilerne, så de ikke forskubber sig.
En kridtsnor er genial til at strege op på alle strøer på én gang. Så har du et udgangspunkt for oplægningen af brædderne.
Når du skruer brædderne fast, kan du bruge et koben til at justere evt. skæve brædder ind. Skruerne skal være rust- og syrefaste a4-skruer. Alle andre skruer bliver tæret af olieindholdet i træet.
Det betaler sig at bruge et vaterpas eller en retteskinne til at markere skruernes placering. Det sikrer, at skruerne sidder på helt lige rækker.
Varianter
Trykimprægneret træ: Trykimprægnerede brædder fås både i grøn- og brunimprægneret. Farven vil blegne med tiden.
Varmebehandlet træ: Fås både i fyr og ask. Kan olieres for at bevare sit udseende, eller stå ubehandlet og gråne med tiden.
Lærketræ: Fås i flere kvaliteter. De hurtigst voksende er ikke særligt egnede til terrasser. Lærk bør oliebehandles og skal vaskes fri for alger med jævne mellemrum.
Douglasgran: Bør oliebehandles for at holde længe. Står træet ubehandlet, vil det gråne og blive nedbrudt hurtigere.
Hårdttræ: Der findes mange typer af hårdttræ. Fælles for dem er, at de fra naturens hånd er “imprægneret” med olier, der bekæmper råd og svamp. Der er dog store forskelle på de forskellige hårdtræssorter.
Komposit: Brædder af en kombination mellem træ og plast. Skal behandles jævnligt med et plejemiddel for at bevare farven.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal bygge med terrassebrædder.
