Bor og bits
Fire almindelige typer bor
TIL TRÆ
Alle bor til træ kan kendes på den spids, der er i centrum. Den skal forhindre, at boret glider, når de skarpe sideskær tager fat. Det mest almindelige bor til træ er det klassiske spiralbor. Boret kan ikke bruges til andre materialer end træ.
TIL METAL
Metalbor er normalt sorte, og de er slebet, så skærene danner en spids. Det betyder, at boret modsat træbor starter med at skære i centrum. Boret er af ekstra hårdt stål og kan sagtens bruges til andre materialer end metal – fx træ og plast.
TIL MUR OG STEN
På spidsen af bor til mursten, beton og sten sidder der en lille, hård plade. Den er loddet på, og på et godt bor er den fremstillet af HM-stål, der næsten ikke kan slides op. Resten af boret er fremstillet af blødere stål ellers ville det hurtigt knække.
Tre bor til særopgaver
SNEGLEBOR: Snegleboret har spiralformet skruespids, der borer sig ned i træet og trækker boret indad. Boret bruges til at bore præcise huller i træ – fx til dyvler. Størrelser: 6-32 mm.
SPADEBOR (FLADBOR): Spadeboret bruges også til store huller i træ. Det arbejder hurtigere, men ikke så præcist som et sneglebor. Størrelser: 6-40 mm.
BETONBOR (SDS-FÆSTE): Til sten og beton er en borehammer det bedste værktøj. Borehamre kræver bor med den specielle SDS-kobling. Almindelige bor med glat skaft dur ikke.
LÆS OGSÅ: Hvornår skal jeg bruge betonbor?
De mest almindelige typer kærve på bits
Holdere til bits
BITHOLDER MED LÅS
Når din bit sættes i, låser holderen den fast. For at få bitten ud, skal den sorte ring trækkes frem. Denne type giver det bedste greb om bitten.