Kvikguide til stemmejern

Selvom stemmejernet kan spores flere hundrede år tilbage, er det langtfra et fortidslevn. Det er et værktøj, der kan klare en lang række situationer, uanset om man bygger møbler og fine billedrammer eller laver grovere tømmersamlinger. Her gennemgår vi stemmejernets forskellige størrelser og varianter, og så kan du se, hvordan du bruger stemmejernet til forskellige opgaver.

Med et skarpt stemmejern kan man arbejde så præcist, at en samling i to stykker træ slutter 100 procent tæt.

Med et skarpt stemmejern kan man arbejde så præcist, at en samling i to stykker træ slutter 100 procent tæt.

3 TYPISKE OPGAVER MED STEMMEJERN

TØMMER- OG MØBELSAMLINGER MED STEMMEJERN Med stemmejernet kan man lave helt præcise og solide samlinger i træværk.

FINPUDSNING MED STEMMEJERN Stemmejernet kan stemme propper i trægulv eller terrasse af i plan med fladen.

GROVERE RENOVERINGSARBEJDE MED STEMMEJERN Skal fx et stykke træ eller en hærdet fuge fjernes, klarer stemmejernet opgaven.

3 FORSKELLIGE SKAFTER TIL STEMMEJERN

STEMMEJERN MED SKAFT AF PLAST
Det er typisk de helt billige stemmejern – ofte solgt i sæt – der har skafter af plast. Der findes dog også enkelte kvalitetsjern med plastskaft. Plast kan tåle de hårde slag fra en hammer.

STEMMEJERN MED ET TOKOMPONENTSKAFT
Skafter, der består af to plast- eller gummimaterialer, kaldes tokomponente. Hovedparten af skaftet er slagfast og solidt, mens den anden del er blødere og giver et godt greb.

STEMMEJERN MED SKAFT AF TRÆ
Stemmejern med skafter af træ var tidligere det mest almindelige. Men da de koster mere at producere end skafter af plast, er det efterhånden kun for feinschmeckere.

VARIANTER AF STEMMEJERN

STEMMEJERN MED FACET De absolut mest almindelige stemmejern er dem, der har en plan bagside og en forside med skrå kanter. Disse stemmejern bruges til alt fra hårdere huggearbejde til arbejde med at fjerne helt fine spåner.

STEMMEJERN UDEN FACET Stemmejern uden facet – altså uden skrå kanter på siderne – kaldes også for tømrerjern eller afbindingsjern. Disse stemmejern er specialister til huggearbejde og kan tåle endda meget hårde slag.

Stemmejern i forskellige størrelser

  • Stemmejern med facet findes i mange forskellige bredder – typisk fra 3 mm til 38 mm. De allermindste stemmejern på 3 mm er mest til hobbybrug. Den 25 mm brede variant er meget alsidig og kan bruges til det meste.
  • Stemmejern uden facet fås fra 6 mm til 32 mm. Varianterne på 28 mm og 32 mm er de mest almindelige.

Sådan arbejder man med stemmejern

Et stemmejern skal være velslebet for at arbejde effektivt og præcist.

Stemmejernet et uundværligt stykke værktøj, når der fx skal laves præcise snedkersamlinger. Stemmejernet bruges til at hugge med (lave huller) og til at stikke med (høvle tynde spåner af). Her kan du læse, hvordan du bruger stemmejernet til tapsamlinger, udstemning til hængsler og hak i hak-samlinger.

TAPSAMLING

1. Streg først tappen op med en blyant, og sav den så ud med en fintandet sav. Sav på ydersiden af stregerne, så tappen ikke bliver for lille, og sørg for ikke at save ind i tappen.

2. Streg taphullet (her 5 x 5 cm) op med en blyant, og rids i stregerne med hjørnet af stemmejernet. Det sikrer, at jernet ikke skrider, når taphullet skal hugges ud.

3. “Hug” først lodret ned med den flade side af stemmejernet – 1 mm inden for opstregningen. Vend stemmejernet med den flade side nedad, og hug skråt ud imod kanterne. Fortsæt igennem træet.

4. Lav en prøvesamling, for at se om tappen passer. Er den for stor, så læg stemmejernet med den flade side nedad, og “stik” overskydende træ væk. Tjek jævnligt; tappen skal passe stramt.

5. Når tappen passer perfekt i hullet, smøres den ind i trælim og bankes på plads. Er tappen gennemgående, stikker man eventuelt overskydende træ af, når limen er tør.

UDSTEMNING TIL HÆNGSEL

1. Streg op efter hængslet, nøjagtig hvor det skal sidde. Hug stemmejernet så langt ned, som hængslet er tykt. Hug 1-2 mm inden for kanten på tværs af årerne.

2. Hug på tværs i hele hængslets længde ved at slå på stemmejernet med hammeren. Stik de små riller væk ved at skubbe med hænderne på stemmejernet.

3. Tjek, at hængslet passer nøjagtigt i udstemningen, og fjern lidt mere træ, hvis det er for langt, bredt eller tykt. Til finjusteringen bruges kun håndkraft.

HAK I HAK-SAMLING

1. Sav to parallelle snit i en planke med en afstand, der svarer til tykkelsen på den planke, som den skal samles med.

2. Brug stemmejernet til at hugge hakkene fri. Slå et par mm fra bunden af hakket, og stik så hullerne rene i bund og sider uden at bruge hammer.

3. Plankerne samles hak i hak. Det er vigtigt, at hakkene passer stramt, hvis samlingen skal være stabil.

OPBEVARING AF STEMMEJERN: BESKYT DE SKARPE SKÆR

Ligger stemmejernene løst i værktøjskassen, vil de med garanti få grove hak og hurtigt blive sløve. Så det kan klart anbefales at opbevare dem i en rullemappe eller i de skeder, som kvalitetsjern som regel købes i. Alternativt kan man lave sine egne hjemmelavede beskyttere af skumplast og lidt gaffatape.

Hjemme på værkstedet hænges stemmejernene bedst enkeltvis og med afskærmede skær – klar til brug.

TIPS: Pas på de billigste stemmejern

Billige stemmejern er typisk sænksmedet og hærdet i koldt vand. Det betyder, at der lettere springer stykker af jernet, og at jernene skal slibes oftere end kvalitetsjern. De billige stemmejern kan dog være en udmærket løsning til meget grove opgaver og til de størrelser jern, man sjældent bruger.

Slibning af stemmejern: Sådan sikres den rigtige vinkel

Et stemmejern skal skærpes med jævne mellemrum. Det gøres på en karborundumsten med en grov og en finere side. Først slibes groft og dernæst fint.

For at beholde den rigtige vinkel på æggen (den korte facet) – typisk 25 grader – kan man med fordel bruge en slibelære, som stemmejernet lægges op imod. Slib først æggen, vend jernet, og fjern de sidste ruheder.

Er der hak i skæret, skal der en bænksliber eller en vådsliber til. Jernet må endelig ikke blive for varmt, så det skal køles jævnligt ned med vand.

Andre læser lige nu ...

Mere fra kategorien Håndværktøj