Vi slår et slag for stemmejernet. Det er nemlig et meget alsidigt stykke værktøj, som findes i usandsynligt mange varianter.
Før i tiden var det et decideret nødvendigt stykke værktøj, der blev brugt til alt fra grove tapsamlinger i byggeriet til fine svalehalesamlinger i møbelfremstillingen. Når det er sagt, så er stemmejernet bestemt ikke noget, der hører fortiden til.
Det er genialt i mange situationer, og det smarteste ved det er, at du hverken skal bakse med en ledning eller huske at lade batterier op.
Stemmejern til enhver opgave
Der er to overordnede regler, når det gælder stemmejern. Du skal vælge det rigtige til opgaven, og så skal du sørge for altid at holde det skarpt. Er det ikke skarpt, er det tæt på ubrugeligt til andet end nedbrydningsarbejde.
LÆS MERE: Få styr på dine stemmejern
Der findes rigtig mange varianter af stemmejern. Så for overskuelighedens skyld har vi opdelt dem efter den type arbejde, som hjemmesnedkeren typisk løber ind i.
Stemmejern til “lidt af hvert”
Denne type stemmejern har de fleste af os gør det selv’ere allerede liggende et sted i værktøjskassen.
Stemmejernene i denne gruppe spænder vidt i pris, fra 130 kr. for fire stk. til 1.000 kr. for et enkelt. De billige modeller kan du roligt bruge som fx betonmejsel eller sømudtrækker. Men vil du bruge dem til snedkerarbejde, så køb en rimelig kvalitet, og hold dem skarpe.
Særlige kendetegn:

Oversiden har skrå kanter, og undersiden er helt plan.

Købes ofte i sæt med en række forskellige størrelser.

Massiv hård ende, der tåler slag fra en hammer.
Stemmejern til drejearbejde
Stemmejern til drejearbejde kaldes for drejestål. Dem bruger man til at “skrabe” materiale af, når et emne af træ er spændt op i en drejebænk.
Der findes mange forskellige varianter af drejestål, der hver især har vidt forskellige opgaver, fx skrubstål, rundstål, stikstål, frigangsstål, gevindstål og faconstål. Til indvendig drejning bruges fx udboringsstål, bundstål og hagestål.
Særlige kendetegn:

Stål med mange forskellige faconer.

Lange greb med plads til begge hænder.

Smalle og tykke stål, der er meget modstandsdygtige.
Stemmejern til tømmersamlinger
Jernene i denne gruppe kaldes afbindingsjern. De er uden facet – altså uden de skrå kanter på siderne.
Denne type bruges, når der virkelig skal hugges i kraftigt tømmer, fx til tømmersamlinger, når et taphul skal laves.
Jernet er gerne 32 mm bredt. Det passer nemlig med ⅓ af det 4-tommers tømmer, der typisk bruges til bindingsværk. Toppen på skæftet er meget solidt og tåler adskillige slag med enten knippel eller hammer.
Særlige kendetegn:

Vinklen på skæret er 35 grader.

Enden på skaftet er slagfast.

Kanten på jernet er retkantet.
Stemmejern til specialopgaver
De “almindelige” flade universalstemmejern i forskellige størrelser kan bruges til langt de fleste opgaver. Men i visse tilfælde er det nødvendigt med specialværktøj.
Det kan fx være, hvis du skal lave en indvendig bue. Til det findes der særlige buede stemmejern, der alle kan fås i adskillige størrelser. Der findes også stemmejern, hvor ryggen på jernet går op i en spids, hvilket gør det nemmere at lave trekantede profiler, fx svalehalesamlinger.
Særlige kendetegn:

Skråtstillet skær, der fx bruges til skrå taphuller i møbler.

Buet skær, der fx bruges til skåle og håndlister.

Kileformet skær, ideelt til fremstilling af svalehaler.
Stemmejern til billedskæring
Billedskæring betegner teknikken, der bruges, når man laver udskæringer i træ eller andre bløde materialer, der er lette at snitte og skære i.
Til billedskæring findes der rigtig mange forskellige specialværktøjer, der allesammen har en helt specifik funktion.
Denne type stemmejern kan nemt kendes på, at selve jernene er korte, og på de ergonomiske håndtag, der er beregnet til, at man skubber – ikke slår – på dem.
Særlige kendetegn:

Bredt, rundt skæfte, der gør det nemt at skubbe jernet frem.

Meget specielle profiler, der passer til specifikke opgaver.

Retkantede jern, dvs. ingen facet.
Vigtigt tilbehør
Uanset hvilke stemmejern det handler om, så får du kun fuldt udbytte af dem, hvis du passer godt på dem og holder dem skarpe. Brug fx en knippel af træ til at slå med. Det skåner skæftet og er mindst lige så effektivt som en hammer.
Når du ikke bruger dine stemmejern, skal de opbevares ordentligt. Læg dem i et etui, eller hæng dem op på væggen.
Når du passer på jernene, så er det meget nemmere at slibe dem op igen, og så behøver du ikke andet end en karborundumsten for at holde dem kørende.
LÆS MERE: Hold stemmejernet superskarpt
Rammer du et søm eller lignende, skal du dog have fat i en grovere sten eller en bænksliber for at rette skaden op igen.