Vi har testet
6 højtryksrensere:
- Biltema 17-964, HPW 140
- Einhell TC-HP 130
- Husqvarna PW 130
- Nilfisk Core 130-6 Powercontrol
- Ryobi RY110PWA
- Stihl RE 80

Biltema 17-964, HPW 140
Effekt: 1.800 watt
Pumpetryk: 150 bar
Pris: 799 kroner

Einhell TC-HP 130
Effekt: 1.500 watt
Pumpetryk: 130 bar
Pris: 790 kroner

Husqvarna PW 130
Effekt: 1.500 watt
Pumpetryk: 130 bar
Pris: 1.200 kroner

Nilfisk Core 130-6 Powercontrol
Effekt: 1.500 watt
Pumpetryk: 130 bar
Pris: 930 kroner

Ryobi RY110PWA
Effekt: 1.400 watt
Pumpetryk: 110 bar
Pris: 1.099 kroner

Stihl RE 80
Effekt: 1.700 watt
Pumpetryk: 120 bar
Pris: 1.095 kroner
Højtryksrensere
Trykket fra højtryksrenseren er mange gange højere end det, der kommer ud af vandhanen. Det gør dig i stand til at spule selv meget genstridigt snavs væk på et øjeblik.
Den høje styrke kan dog ikke stå alene. For med et pumpetryk på mellem 110 og 150 bar, som deltagerne i denne test arbejder med, kan du nemt komme til at gøre mere skade end gavn og slå bilens lak i stykker eller ødelægge flisernes overflade, hvis du ikke har god kontrol med styrken.
På nogle modeller kontrolleres styrken med en trykfølsom aftrækker, som dog kan være meget svær at styre og kun giver en ret begrænset kontrol. Derfor er det i høj grad valget af dyse, der bestemmer styrken, strålen sendes afsted med. En enkelt deltager giver dog mulighed for at justere selve pumpetrykket. Det er en klar fordel, og derfor er det også med til at sikre titlen som testvinder.
Store styrkeforskelle
Selvom alle deltagere ligger i nogenlunde samme prisklasse og har nogenlunde samme specifikationer, så er der store forskelle på deres evne til at præstere, og det ses tydeligt i vores test af effektiviteten. For mens testvinderen spuler testområdet rent for genstridig oliefarve på bare 15 sekunder, så skal testens mindst effektive deltager bruge knap 2 minutter til samme opgave. Det er, selvom det faktisk er deltageren med det højeste pumpetryk.
Sådan tester vi
Karaktergivning og 4 test-parametre
En højtryksrenser skal først og fremmest være effektiv og kunne få noget fra hånden. Derfor tester vi på genstridig fedtfarve.
Da det er de færreste, der bruger højtryksrenseren hver eller hveranden uge, er en høj brugervenlighed en fordel – så du kan komme i gang uden at skulle finde manualen frem.
De prisvenlige højtryksrensere er ofte små og handy. Vi vurderer, hvem der er nemmest at håndtere og have med på farten.
Kvaliteten er afgørende for, hvor længe du kan have glæde af din højtryksrenser.

KARAKTERGIVNING
Den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af disse fire parametre:

1. EFFEKTIVITET
Med den mest effektive dyse fjerner vi fedtfarve i fast form fra en MDF-plade, mens vi tager tid. Feltet måler 30 x 30 cm.

2. BRUGERVENLIGHED
Vi vurderer, hvor nemt det er at indstille styrke og vælge det rette tilbehør uden at skulle finde manualen frem.

3. HÅNDTERBARHED
Vi vurderer, hvor nemme deltagerne er at pakke ud og sammen igen, og ser på, om der er opbevaring til tilbehøret.

4. KVALITET
Vi vurderer kvaliteten af knapperne, de bevægelige dele, materialevalget og af maskinerne generelt.
Resultaterne

Nilfisk Core 130-6 Powercontrol
930 kroner
Einhell TC-HP 130
790 kroner
Biltema 17-964, HPW 140
799 kroner
Husqvarna PW 130
1.200 kroner
Ryobi RY110PWA
1.099 kroner
Stihl RE 80
1.095 kronerLæs mere om de billige højtryksrensere hos producenterne:
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Testvinder
Nilfisk Core 130-6 Powercontrol
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Bomstærk og nem at betjene
Testvinderen er en overraskende gennemført maskine til en meget fornuftig pris. Vi savner dog et rigtigt slangeoprul, hvor slangen nemt rulles op på en tromle, hvor der er styr på den. Men det er umiddelbart den eneste grund, vi kan se, til at købe en større, dyrere og mere avanceret model. Bortset fra det leverer Core 130-6 Powercontrol fuldt ud på alle punkter.
Testvinderen løber da også med topkarakter i alle fire tests, og blandt deltagerne her er den ganske overlegen. Effektiviteten kan man ikke sætte en finger på, og fedtfarven blev spulet væk på imponerende 15 sekunder.
Fuld kontrol
Testvinderen er den eneste deltager, der giver mulighed for at skrue op og ned for selve pumpetrykket. Det gøres i tre trin på en knap på maskinen. Skulle du være i tvivl om, hvilken indstilling du skal vælge til den opgave, du står over for, får du hjælp af en vejledning, der er trykt på selve maskinen.
Tegningen, der parrer styrkeindstilling med tilbehør, er en enormt simpel idé, som gør maskinen enormt brugervenlig. Og da der ofte kan gå måneder mellem, at højtryksrenseren findes frem, kan det ellers være svært at huske, hvad der bruges til hvad.
3 vigtige detaljer

1. Du kan nemt skrue op og ned for det vandtryk, pumpen leverer. Testvinderen er den eneste med den funktion, som er med til at give fuld kontrol.

2. En tegning på toppen af maskinen hjælper dig med at vælge den rette styrke og dyse, alt efter hvilken opgave du står over for.

3. En lille sikkerhedspal under aftrækkeren sikrer, at den ikke bliver trykket ind og sender højtryksstrålen afsted ved en fejl.
Godt køb
Einhell TC-HP 130
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Kompakt og billig
Testens billigste deltager kommer fra Einhell. Og selvom karakteren på 5,2 måske ikke virker overvældende, så får du faktisk en meget fin højtryksrenser for dine penge.
Kvaliteten er ganske fornuftig, og selvom der er sparet en række steder, så er det ikke på holdbarheden.
Det største minus er, at der mangler en fornuftig holder til slangen. Der er ganske vist en holder på bagsiden, men det er for svært at rulle slangen sammen, så den passer ned i på fornuftig vis. Bortset fra det er den lille højtryksrenser ganske nem at håndtere. Den er lille, let og kompakt, og det burde derfor være en overkommelig opgave at finde plads til den i værkstedet – også selvom det måske allerede er ganske fyldt.
Arbejdstempoet er ikke voldsomt imponerende, men det er stadig acceptabelt. Men hvis du væbner dig med en smule tålmodighed og søger en prisvenlig højtryksrenser, der kun skal bruges et par gange eller fem om året, så er Einhell et ganske glimrende bud.
1 vigtig detalje

1. Lansen, der bruges til at sende højtryksstrålen afsted, kan nemt klikkes på slangen ved hjælp af en smart lynkobling, som fungerer ganske fint.
Magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.