PROBLEM:
Jeg skal købe en ny plæneklipper, men jeg er i tvivl om, om den skal være med benzin- eller batterimotor. Hvad er fordele og ulemper?
LØSNING:
En batteriplæneklipper har mange fordele, men om den er det rette valg for dig, afhænger af flere faktorer. Kryds af på listen her, så får du en god idé om, hvilken motor du skal vælge – hvis du overhovedet skal have en motor.
LÆS OGSÅ: Skarp plæneklipperkniv
VÆLG BATTERI, HVIS ...
- Du gerne vil slippe for vedligeholdelse af tændrør, skift af olie mv.
- Du klipper plænen så ofte, at den ikke bliver meget langhåret (over 10 cm).
- Du kan leve med at skulle vente på, at batteriet oplader, hvis du er uheldig og løber tør for strøm (eller du er villig til at købe ekstra batterier).
LÆS OGSÅ: Test af akkuplæneklippere
VÆLG BENZIN, HVIS ...
- Du ikke altid får klippet i tide, så græsset vokser sig langt (over 10 cm).
- Du ikke har adgang til strøm (sommerhus/ødegård).
- Du vil have en af de billigere plæneklippere på markedet.
LÆS OGSÅ: Test af plæneklippere