1. Randfundament
Det klassiske randfundament er en supersolid løsning til både anneks og garage. Metoden er simpel, solid og ganske gennemprøvet gennem mange årtier.
Det nok mest brugte fundament i Danmark er randfundamentet, der også kaldes for stribefundament.
Det består af en minimum 90 cm dyb rende, som fyldes med beton. I 90 cm’s dybde kan frosten ikke nå ned, og på den måde undgår man, at jorden under fundamentet fryser, udvider sig og skubber til fundamentet. For sker det, vil både fundamentet og det, der står ovenpå, kunne revne.
Til parcelhuse vil renden typisk være 33-39 cm bred, men til små, uopvarmede bygninger kan 15-25 cm gøre det. Ofte vil man tilpasse bredden, så der kan sættes fundablokke, lecablokke eller lignende ovenpå, og herfra kan der så bygges vægge ovenpå.
Fordele og ulemper
Fordelen ved randfundamentet er, at det er meget simpelt at udføre: Du skal grave en rende og hælde beton i. Og du behøver ikke store beregninger – hvis jorden ellers er bæredygtig, skal det nok holde.
Ulemperne er de ofte ganske store mængder af jord, du skal af med. For hver meter rende på 25 x 90 cm graver du knap en kvart kubikmeter jord op.
Egnet til
- Anneks
- Garage
Sådan er fundamentet bygget op
Beton i rende
Renden skal minimum være 90 cm dyb. Bredden kan du tilpasse til det, du bygger ovenpå, fx en fundablok på 15 cm eller en lecablok på 19 cm.
Betonen kan du få leveret med en betonkanon, der pumper betonen ned i renden, eller du kan – til helt små projekter – selv blande beton i forholdet 1 del cement til 7 dele støbemiks.
Funda- eller lecablokke
Fundablokke skal fyldes med beton, når de er sat. De kan være en fin løsning til uopvarmede bygninger. Lecablokke er lettere og skal ikke fyldes. De isolerer let – og fås endda med indbygget polystyrenkerne. Til opvarmede eller lejlighedsvis opvarmede bygninger er de et oplagt valg.
Terrændæk og gulv
Når du har bygget en sokkel, fx af lecablokke, oven på din rende, der går rundt om hele bygningen, kan du i princippet lave et hvilket som helst terrændæk inden for soklen. Til en garage vil en let isolering og et støbt betondæk være oplagt. I et skur kan du måske nøjes med fliser lagt på stampet stabilgrus, mens du til et anneks måske vil vælge at grave et tykt lag isolering ned og enten lægge gulv direkte på isolerende polystyren eller støbe oven på dem.
2. Pladefundament
På fast jord er et pladefundament en god og på mange måder nem løsning, særligt til de lidt større byggerier.
Til bygninger på god, bæredygtig jord (hvor både dit og naboens huse, garager mv. blot er funderet på helt normal vis) er et pladefundament en oplagt løsning. Hos vores nordiske naboer er det den mest almindelige.
Du skal grave ned til fast jord under hele arealet. Har du lerjord få centimeter under mulden, er du heldig. Skal du grave en halv meter ned, kan du overveje, om det er den rette løsning (afhængigt af om du kan bruge jorden andre steder).
Når der er gravet af, lægger du 15 cm stabilgrus ud og komprimerer det med en pladevibrator. Oven på gruset kan du lægge en fugtspærrende folie og støbe et betondæk , som skal indeholde armering. En plade på 15-20 cm er passende, men hvis du belaster fundamentet med fx biltrafik, skal du tjekke betonproducentens anbefalinger.
Fordele og ulemper
Særligt til mindre bygninger er pladefundamentet en nem løsning. På veldrænet, fast jord kan det bruges til både skure og annekser.
Har du langt ned til fast jord, skal der graves ret meget jord af. Og står vandspejlet højt, kan frosten være en trussel for stabiliteten. Her kan et underlag af lecanødder være en mulighed.
Ovenpå kan du i princippet bygge et hvilket som helst gulv, fra ren beton til en strøkonstruktion.
Egnet til
- Anneks
- Skur
- Garage
Sådan er fundamentet bygget op
Grus eller leca
Et kapillarbrydende lag , der bremser fugten fra jorden, kan bestå af grus eller lecanødder. Det sidste er en lidt dyrere løsning, men den er oplagt, hvis vandspejlet står højt, eller der bygges på “blød bund”, altså mindre stabil jord.
Grus lægges ud i et 15 cm tykt lag, der vibreres. Tykkelsen af lecanødder afhænger af jorden, så her må du rådføre dig med fx Leca eller en betonvarefabrik.
Betonplade
15-20 cm beton , lagt ud med armeringsnet i midten, kan fint bruges til almindelig færdsel eller ophold. Støb med sand og støbemiks i forholdet 1:5.
I garager og andre steder med tungere trafik skal du rådføre dig med betonleverandøren eller -producenten. De vil typisk have tabeller på deres hjemmesider.
Terrændæk og gulv
Betonpladen udgør i princippet terrændækket i sig selv. Du kan vælge at støbe et slidlag ovenpå, eller du kan bygge et gulv op på strøer, hvis du ønsker det.
3. Punktfundament
Til mange mindre byggerier er et punktfundament den oplagte løsning. Det er nemt, hurtigt og billigt.
I rigtig mange tilfælde er punktfundamentet den mest oplagte løsning, når garagen, carporten eller redskabsskuret skal bygges. I stedet for mange kubikmeter beton arbejder du her med langt mindre mængder, fordi du – som navnet antyder – kun støber punkter.
En klassisk måde at bygge på punkter er at bore eller grave 90 cm dybe huller med en passende afstand imellem, hælde beton i hullerne og så støbe en stolpesko fast. Så kan de enkelte punkter forbindes med fx kraftigt spærtræ , og oven på det kan du helt simpelt lægge et bræddegulv som på en terrasse. Så har du et velfunderet skur.
Afstanden mellem de støbte punkter afhænger af dimensionen af det skelet (strøer), du bygger imellem dem, og selvfølgelig af, hvor tung bygningen ovenpå bliver.
Punkterne kan også blot holde en stolpe hver, så du kan opføre din carport.
Selve betonen støber du meget, meget nemt med færdigblandet stolpebeton, der kan fås for 25-30 kroner pr. 20 kilo, og som blot kan hældes direkte ned i et boret eller gravet hul.
Du kan også vælge at købe færdigstøbte stolpesten, der blot skal graves ned.
Fordele og ulemper
Punkterne er nemme at støbe, og det er en billig løsning. Men den er til lettere bygninger, ikke til en garage, hvor gulvet skal bære en bil.
Egnet til
- Carport
- Skur
Sådan er fundamentet bygget op
Beton
Det er nemmest at bore hullerne med et jordbor. Så bliver de ensartede, og du kan lave dem ret smalle og på den måde spare på betonen.
Færdigblandet stolpebeton fyldes i hullet, og en stolpesko sættes i. Forbinder du to eller flere sko med en lægte eller et stykke spærtræ, kan du ret nemt sætte dem i samme niveau, så din konstruktion står i vater.
Et alternativ til selv at støbe er stolpesten , der graves ned. Det kræver mere gravearbejde og er i realiteten ikke nemmere, selvom det måske kan virke sådan ved første øjekast.
Stolpesko
Hvis du selv støber punkterne, kan du i princippet støbe en hvilken som helst stolpesko fast, helt afhængigt af den videre konstruktion. Stolpesko fås både med én vinklet plade til fx at gribe om et stykke tømmer, som tosidede, så der kan sættes en stolpe eller lægges en bjælke i, og som fleksible sko, hvor de to sider kan spænde præcis så bredt, som du har behov for.
Udvalget er lidt mere begrænset, hvis du vælger stolpesten med fastmonterede stolpesko på toppen.
Terrændæk og gulv
Den typiske konstruktion består af et skelet af strøer mellem stolpeskoene, og oven på dem kan du så lægge et gulv. I et skur vil et simpelt brædde-/terrassegulv være en oplagt og meget nem løsning.
4. Skruefundament
Det bliver ikke meget nemmere: Skru en række kæmpestore skruer i jorden, og byg så ovenpå. Du slipper for jord, der skal graves af, og beton, der skal støbes – men det koster lidt i budgettet.
Skruefundamentet eller jordskruerne er et nyere fænomen. På mange måder ligner det punktfundamentet, blot i en nemmere udgave: Store skruer skrues ned i jorden, og på toppen af dem bygger du så det, du vil.
Skruerne er også gode i jord, der ellers kan have svært ved at bære et tungt byggeri, fordi skruerne kan nå langt ned i mere bæredygtige jordlag.
Skruerne fås i mange størrelser, fra de helt små til tørrestativet op til de store, der kan bære din carport, dit skur eller dit anneks – og så de gigantiske til langt større byggerier.
På toppen af en jordskrue kan der sidde forskellige typer af stolpesko eller andre beslag, alt efter hvad du planlægger at bygge. Og herpå kan du så bygge et egentligt gulv på strøer .
Fordele og ulemper
Skruefundamentets største fordel er tempoet: Det tager kun minutter at sætte et i jorden, og du skal ikke vente på, at der er beton, der tørrer. Og du kan nemt regulere flere skruers indbyrdes højde blot ved at skrue en smule den ene eller den anden vej.
Til gengæld er skruerne lidt dyre.
Egnet til
- Carport
- Anneks
- Skur
Sådan er fundamentet bygget op
Skruen
Skruefundamenterne (jordskruerne) fås i mange størrelser. Det er klogt at alliere sig med producenten, når det gælder det rette valg til dit byggeri.
Skruerne findes også i flere kvaliteter, og det er værd at være opmærksom på skruens legering og bæreevne.
Beslaget
På toppen af hver skrue sidder der en eller anden form for fastgørelsesmulighed. Det kan være en plade, der er forberedt til en tømmerkonstruktion, eller en stolpesko, som er en oplagt løsning, hvis du fx skal bygge et skur med et strøgulv. Her er det værd at tjekke, at dimensionen af stolpeskoen matcher det tømmer, du skal bruge – er der tale om et (billigt) kopiprodukt, kan du risikere, at dimensionerne ikke matcher danske tømmerdimensioner.
Terrændæk og gulv
Den typiske konstruktion består af et skelet af strøer mellem skruerne, og oven på dem kan du så lægge et gulv. I et skur vil et simpelt brædde-/terrassegulv være en oplagt og meget nem løsning.
5. EPS-fundament
Til isolerede bygninger er et fundamentsystem i polystyren (EPS) en genvej til isolering af både terrændæk og sokkel.
Ekspanderet polystyren, eller i daglig tale flamingo, bliver i stigende grad brugt til fundering af bygninger. Det er et alternativ til den i Danmark traditionelle metode med et randfundament, der graves ned i frostsikker dybde.
I Sverige og Norge har metoden været brugt i adskillige årtier, fordi frostfri dybde i fx Norge nemt kan være et par meter eller mere. Og er der klippegrund under byggeriet, kan det slet ikke lade sig gøre at grave dybe render. Med systemet her ændres den frostfri dybde til så lidt som 25 cm.
Populært sagt består et EPS-fundament af polystyrenelementer , der sættes sammen og danner en ramme. Elementerne kan fx være L- eller U-formede, så en del ligger på jorden, mens en del rager op og danner en ramme. Inde i midten kan der så ligge polystyrenplader, og herpå kan du støbe og bygge et terrændæk og lægge præcis det gulv, du foretrækker.
Fordele og ulemper
En stor fordel ved systemet er, at der i selve elementerne er sikret god isolering og ingen kuldebroer i overgangen mellem fundamentet og soklen. Og så skærer metoden mange timer og mange kubikmeter beton af regningen.
Til gengæld er elementerne forholdsvis dyre i indkøb, så materialeprisen kan blive høj.
Egnet til
- Anneks
Sådan er fundamentet bygget op
Sandpude
Da der reelt er tale om en slags pladefundament, skal der lægges sand eller grus under fundamentet. I fagsprog kaldes det en sandpude . Den lægges på bæredygtig jord, så der skal altså graves muld af, så du kommer ned til fast jord. Sandlaget dræner jorden under fundamentet, så frosten ikke kan hæve og sænke – og dermed ødelægge – fundamentet. Ved du, at undergrunden er meget løs eller fugtig, så tag en grundig snak med producenten af fundamentsystemet, inden du køber ind.
EPS-elementer
Elementerne fås i flere udformninger, afhængigt af bygningens størrelse, jordens beskaffenhed og den enkelte producent. Men fælles for dem er, at de danner en ramme, ligesom et randfundament eller forskallingen til et pladefundament.
Elementerne er bygget, så de sikrer mod kuldebroer, fordi polystyrenet er ubrudt fra jordniveau til sokkel.
Terrændæk og gulv
I midten af konstruktionen lægges polystyrenisolering, og herpå kan man så støbe et betondæk , der sikres med armeringsnet. I opvarmede bygninger vil man også typisk lægge gulvvarmeslanger i betonen. Så har man et betondæk, og herpå kan man gøre alt fra blot at male det med epoxymaling til at lægge et trægulv, klinker, eller hvad man nu har behov for.
