Smart garage til traileren

Traileren er en fantastisk hjælp i hverdagen, når man har hus og have. Men når den ikke er i brug, skal den holde et sted, og køn er den ikke. Med en simpel og billig, men alligevel elegant garage gemmer vi traileren væk. Nu er den ude af syne og samtidig godt beskyttet mod sne, regn og tyveknægte.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
2 dage
Pris
2.500 kroner

Intro

For mange af os er traileren helt uundværlig. Når der skal hentes byggematerialer, flyttes eller køres på genbrugspladsen med bygge- og haveafffald er det fantastisk blot at gå ud og hægte traileren på krogen.

Men selvom den er vellidt, er traileren ikke just en sportsvogn, der pynter i en indkørsel eller i haven.

Løsningen på det problem er en garage, der er designet til netop traileren. Og da det jo trods alt blot er til traileren, har vi fundet materialer og løsninger, der kan holde prisen nede, så du kan bygge den for ca. 2.500 kroner alt inklusive.

Redaktionen anbefaler: 10 TIPS: Hold din trailer i topform!

Nu er traileren gemt af vejen, samtidig med at hverken regn eller tyveknægte kan komme til den.

Husk at passe målene til, hvis din trailer er bredere end vores, der er cirka 150 x 250 cm (+ træk).

Vejledning

01
Sider og beklædning 6 Trin

Hele konstruktionen er bygget op af simple rammer. De består af reglar, der beklædes med hegnsbrædder, som lægges på klink (med overlap). Det er en nem og billig konstruktion, men det ser flot og eksklusivt ud. Køber du i stedet brædder, der er designet til klinkbeklædning, bliver prisen en del højere.

Trailer garage 1

Når delene til siderne er kortet af, skal der bores for. Streg op til alle skruerne først. Her er der gjort klar til samling af den første side. Samlemetoden er den samme for alle siderne.

Trailer garage 2

Siderne samles med 5 x 80 mm skruer. Hold samlingerne sammen med tvinger, mens der skrues.

Trailer garage 3

Lav en prøveoplægning af bræddestumper for at finde placeringen af brædderne (F). Overlægget skal være mindst en cm. Markér, hvor brædderne skal placeres, på en liste, og brug den som målepind.

Trailer garage 4

Flyt målepinden til de andre tvær - stivere (D), og brug den til at tegne af efter.

Trailer garage 5

Start med at sømme det nederste bræt (F) på rammen med 25 x 55 mm søm. Brædderne sømmes på efter opstreg-ningerne som vist, så sømmene går gennem to brædder.

Trailer garage 6

Skru de fire hjørnestolper (A) fast til hver ende af de to sider med 6 x 100 mm skruer. Stolperne placeres, så toppen kommer til at flugte overkanten af spærene. Gavlen bygges efter samme principper.

02
Låge og fundering 6 Trin

Lågen er endnu simplere opbygget end siderne. Tre lister (P) skrues sammen med beklædningsbrædder (F1) og skråstivere (Q). Skråstiverne laver du nemmest ved at samle lågen af lister og brædder og lægge skråstiverne på til sidst. Så kan du mærke op og save enderne til langs med lågens langsider.

Trailer garage 1

Byg lågen på en plade med vinkelrette hjørner, så bliver lågen også ret. Den samles med 4 x 40 mm skruer. Start med at skrue de tre lister (P) på øverste og nederste beklædningsbræt (F1) 5 cm fra enderne.

Trailer garage 2

Skær resten af brædderne (F1) til, og skru dem på. Læg skråstiverne (Q) op, og skær dem til i enderne som vist. Skru dem fast med 4 x 40 mm skruer.

Trailer garage 3

Nu skal alle delene males et par gange med heldækkende træbeskyttelse. Her har vi valgt en antracitgrå træbeskyttelse.

Trailer garage 4

Bank fire stolpespyd (S) i jorden. Læg gerne rammerne på jorden, og brug dem til at markere, hvor spyddet skal sidde. Sæt en stump stolpe ned i spyddet, så du kan slå det godt fast.

Trailer garage 5

Løft siderne på plads i spyddene. Vær omhyggelig med at måle ud med et vaterpas, så skjulet kommer til at stå med en ganske lille hældning bagover. Så kan regnvandet løbe af taget.

Trailer garage 6

Når begge sider er på plads, skal gavlen skrues på plads imellem siderne. Skru en hjælpeklods på hver af de to bagerste stolper (A) i flugt med underkanten af rammerne. Brug 5 x 80 mm skruer.

03
Spær, tag og den endelige samling 9 Trin

Siderne og gavlen står nu solidt plantet, og tiden er kommet til at montere taget.

Igen vælger vi en simpel model: Skillerumslægter lægges på tværs mellem de to sider som spær og skrues fast ned i siderammerne.

Inden tagpladerne kommer på, skal der skrues sternbrædder fast, og de tilpasses, så de på langsiderne flugter med tagpladernes overkant, mens det bagerste sternbræt er lidt smallere, så tagpladerne kan fortsætte ud over. Så kan vandet dryppe af.

Trailer garage 1

Mål ud, hvor de 9 spær (E) skal skrues på, og skru dem fast med 5 x 80 mm skruer. Skær evt. en stump lægte til, der passer med mellemrummene, og brug den til at holde afstand med.

Trailer garage 2

Skru sternbrædderne (H) fast. De skal stikke 2 cm op over spærene for at flugte med tagpladerne. Det bagerste sternbræt (J) skal skæres 2 cm smallere.

Trailer garage 3

Fronten beklædes med brædderne (L) og (K). Skru først det øverste bræt (L) på stolperne (A), så underkanten flugter med underkanten af sternbrædderne (H).

Trailer garage 4

Skru brædderne (K) fast til stolperne (A). Det hele skrues med 5 x 60 mm skruer.

Trailer garage 5

Læg de to tagplader på plads oven på spærene imellem sternbrædderne. Skru pladerne fast til spærene med tag skruer.

Trailer garage 6

Taget dækkes ind med listerne (M) og (N), der skrues på med 5 x 60 mm skruer.

Trailer garage 7

Mal sternbrædder og inddækningslister med træbeskyttelse. Brug rulle og pensel.

Trailer garage 8

Skru to hængsler på lågen som vist med 4 x 20 mm skruer.

Trailer garage 9

Hæng lågen på plads ved hjælp af to tvinger. Når den sidder i den rigtige højde, skrues hængslerne fast til brættet (K) i den ene side med 4 x 40 mm skruer.

Materialer

Til en trailer på ca. 150 x 250 cm

70 x 70 mm stolper:

  • 4 stolper (A) a 95 cm

45 x 45 mm reglar:

  • 4 siderammedele (B) a 315 cm
  • 2 gavlrammedele (C) a 170 cm
  • 13 stivere (D) a 71 cm
  • 9 spær (E) a 184 cm

20 x 95 mm hegnsbrædder:

  • 20 brædder, sider (F), a 315 cm
  • 10 brædder, gavl (G), a 170 cm
  • 2 sternbrædder (H) a 331 cm
  • 1 sternbræt (J) a 184 cm

28 x 120 mm terrassebrædder:

  • 2 beklædninger (K) a 85 cm, der skæres til, så de bliver 90 mm i bredden
  • 1 sternbræt (L) a 188 cm

21 x 43 mm lister:

  • 2 lister (M) a 331 cm 1 liste (N) a 179 cm11 beklædningsbræd der, låge (F1), a 169 cm
  • 3 stivere (P) a 76,5 cm
  • 2 skråstivere (Q) a 105 cm

Endvidere:

  • 2 ståltagplader a 99 x 335 cm
  • 4 stolpespyd passende til 70 x 70 mm stolper4 x 20 mm, 4 x 40 mm, 5 x 60 mm, 5 x 80 mm og 6 x 100 mm skruer
  • Tagskruer til de to tagplader
  • 12 100 x 310 mm T-hængsler til dør (målt oplukket)
  • 25 x 55 mm søm
  • 1 lågeoverfald
  • Heldækkende træbeskyttelse

Tidsforbrug

Sæt et par dage af, og husk at lægge tørretider til.

Pris

Ca. 2.500 kr.

Sværhedsgrad

Det er en nem opgave. Også et fint begynderprojekt.

Vælg andre materialer til din trailergarage

Her er konstruktionen beklædt med savskårne brædder - også ofte kaldet hegnsbrædder - der er lagt med overlap. I Materialeguiden kan du få inspiration til, hvilke andre muligheder du har, hvis du vil bygge en garage til din trailer.

Tegning

3D-model

Multipladevæg

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.