Kunstgødning (NPK-gødning) er kraftigere end organisk gødning, men virker i kortere tid.

Kunstgødning (NPK-gødning) er kraftigere end organisk gødning, men virker i kortere tid.

Hvis vi kun skulle give ét enkelt råd i forhold til at redde en nødlidende græsplæne, må det være dette: Spred noget gødning!

Godt gødet græs vokser nemlig utroligt hurtigt, og det kan derfor på egen hånd nemt sætte både ukrudt og mos totalt skakmat. Det handler kort sagt om at skabe de bedste betingelser for græssets vækst, og her er gødning altafgørende.

Bioklip er ikke nok

Mange tror fejlagtigt, at plænen kan klare sig selv eller kun skal gødes med års mellemrum. Og derfor er mange plæner da også helt udpinte, og græsset formår simpelthen ikke ”at tage kampen op”.

Vil du have en smukt, stærk og modstandsdygtig plæne, er du derfor nødt til at gøde i hvert fald én gang om året. Også selv om du fx kører med bio-klip, hvor det afklippede græs får lov at ligge på plænen, og næringen altså i princippet bliver givet tilbage til jorden. Det er desværre bare ikke helt nok.

To typer gødning

Der findes mange typer gødning til græs, og man skelner her mellem organisk gødning og kunstgødning (NPK-gødning).

1. Organisk gødning: Den organiske gødning stammer fra dyr, fx køer, høns eller heste og fås til græsplæner som tørret granulat, som er lige så let at sprede som kunstgødning.

Den organiske gødning er mere økologisk, idet der ikke udvaskes samme mængde overskudsgødning til grundvandet, og så svider den ikke græsset, som kunstgødningen kan gøre, når den ligger på plænen.

Organisk gødning er det mest langtidsvirkende.

2. NPK-gødning: Den mest udbredte gødning til græs er dog kunstgødning (NPK-gødning), som fås i en masse varianter med forskelligt forhold mellem mineralerne. Bogstaverne står for henholdsvis kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Og disse tre stoffer er da også blandt dem, som bruges mest i planterne, og indgår derfor i så godt som alle kunstgødninger af blandingstypen.

En typisk plænekunstgødning vil fx være en NPK 14-3-15, og den skiller sig ud fra gødning til fx blomsterbede ved at indeholde mindre kvælstof (N). Får græsset for meget kvælstof, vokser toppen nemlig alt for hurtigt – uden at rødderne kan følge ordentlig med.

Hvor ofte skal du gøde din græsplæne?

NPK gødninger har kun en korttidsvirkning, og derfor er anbefalingen også, at du gøder i små mængder – men flere gange gennem sæsonen fx i april, maj, juni og juli.

Når det gælder den organiske gødning, som er mere langtidsvirkende – men heller ikke så kraftig, kan du nøjes med at give plænen gødning én gang i foråret.

Hvad enten du gøder med organisk eller uorganisk gødning, er det supervigtigt, at du følger producenternes vejledninger. Som nævnt kan kunstgødningen svide græsset, så hold øje med vejrudsigten. Det optimale er at sprede gødningen dagen før et godt regnskyl.

Tjek om din græsplæne brug for kalk

Nogle steder kan det være nødvendigt at tilføre kalk.

Græs vokser nemlig bedst, når pH-værdigen er omkring 7, dvs. neutral. Og er din jord for sur (pH under 7), vil græsset mistrives, og der vil komme meget mos.

Ved at strø kalk kan du bringe pH-værdien opad, og det gøres typisk i perioden fra november til marts.

Du kan måle din jords pH-værdi med lakmuspapir eller et pH-meter, som fås på både planteskoler og i byggemarkeder.

Græs kan ikke lide ”sur” jord. Det kan klares med kalk.