Dét skal du gøre i haven i juni

Selvom juni er årets første sommermåned, har der været spirende liv og planter i fuldt flor siden det tidlige forår. Men det er nu, haven skal passes og plejes, så du får det største udbytte i køkkenhaven, og så du med god samvittighed kan nyde de lune sommeraftener på terrassen. Der er derfor masser at gøre i haven i juni.

Følger du Gør Det Selv's havekalender, er du sikker på at komme godt igennem alle haveårets måneder.

I denne artikel kan du læse om 14 gøremål i haven i juni.

Den helt store plante- og såmåned er maj, men i juni måned kan du stadig så og plante en masse forskelligt i køkkenhaven.

Det er fx nu, du skal så grønkål, broccoli og blomkål, hvis du vil kunne høste lækker, hjemmedyrket kål i september og oktober.

Det er meget forskelligt, hvornår grøntsager skal udplantes, da de forskellige planter har forskellige spiretider. Som hovedregel bør du plante dine forspiringer og så i køkkenhaven, så snart frosten er overstået, så du kan nå at høste. Men har du ikke nået det endnu, er juni sidste chance for at plante dine forspiringer.

I juni kan du plante de fleste grøntsager direkte på friland uden at have forspiret dem først. Du kan fx plante krydderurter, bønner, salat, gulerødder, ærter osv.

Køber du krydderurter i potter i et plantecenter, kan disse plantes ud i krukker eller direkte i jorden.

Nogle grøntsager kan du så flere gange i løbet af sommeren. Det gælder fx salat og radiser.

Hvis du allerede har plantet og sået mange af dine grøntsager i maj, vil du allerede kunne høste dine første grøntsager fra køkkenhaven i juni eller juli måned.

Det er vigtigt, at du i juni måned husker at vande i køkkenhaven. Er det meget tørt, kræver alt nyplantet i haven ekstra vand.

Du skal også sørge for at tynde ud i planterne, så de ikke står for tæt. Planterne har nemlig brug for en masse lys og luft for at gro og for at undgå skadedyr og sygdomme.

Fra slutningen af maj og starten af juni kan du plante stort set alt i drivhuset. Du skal dog huske at vande og gøde, hvis du vil have en succesfuld høst.

Du kan fx plante søde kartofler, chili, peberfrugt, agurk, tomater, melon, auberginer osv. i drivhuset.

Det er ikke kun vigtigt at vande og gøde. Det er også meget vigtigt, at du lufter ud i drivhuset henover sommeren, når det er meget varmt.

Hvis du har plantet tomater, skal du sørge for at knibe dem og fjerne alle sideskud fra hovedstænglerne. Det giver mere lys og luft til planterne, og du undgår sygdomme, fx gråskimmel og griffelråd.

Agurkeplanterne skal beskæres, da de kan vokse meget kraftigt. Hvis du ikke beskærer agurkerne, vil de vokse uhæmmet og sætte en masse skud. Så vil planten ikke have kræfter til at producere agurker.

Både agurker og tomater skal desuden bindes op, når de begynder at vokse.

De kartofler, som du lagde i marts eller april, skal du begynde at hyppe allerede fra maj.

Det foregår ved, at du lægger jord op omkring stænglerne på dine kartoffelplanter, så de er dækket af jord. På den måde undgår du at få grønne kartofler, som ikke kan spises på grund af giftstoffet solanin.

Har du plantet hvide asparges, skal disse også hyppes.

Hypningen af kartofler skal gøres 2-3 gange i løbet af sommeren.

Hvis du ikke har nået at lægge kartofler i foråret, kan du sagtens lægge kartofler i juni måned og stadig nå at få kartofler, hvis du vælger en tidlig sort.

Husk at vande dine kartofler, hvis det er tørt.

Fra juni måned begynder du så småt at kunne se effekten af dit hårde arbejde i køkkenhaven.

Du vil fx i juni kunne høste de allerførste kartofler. Mange andre afgrøder vil også være klar til høst i juni. Det gælder fx ærter, radiser, gulerødder, spinat, salat, persille og dild.

De mange forskellige grøntsager spirer på forskellige tidspunkter, så høsttidspunktet afhænger ligeledes af, hvor længe planterne er om at gro og vokse sig store nok til høst.

LÆS OGSÅ: 10 nemme grøntsager og krydderurter til køkkenhaven

Husker du at passe planterne ved at vande og gøde, vil du i slutningen af juni kunne høste af de fleste tidligt såede afgrøder.

Det kan næsten ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at vande, især i meget tørre perioder.

Du skal dog hellere vande grundigt to gange om ugen i stedet for at sjatvande mange gange om ugen.

Vander du kun i toppen, vil rødderne på planterne også blive i det øverste jordlag. Vander du derimod grundigt, vil planterne rodfæste sig meget bedre og længere nede i jorden.

Alt nyplantet skal vandes ekstra grundigt, hvis du vil have succes med planterne.

Rejser du væk, bør du få en nabo til at vande og høste i både køkkenhave og drivhus.

Allerede fra maj vil du kunne trække en masse lækre rabarber. En huskeregel lyder, at du må trække rabarber indtil Sankt Hans.

Når du trækker rabarber, skal du tage fat i stilken et stykke nede i planten og trække opad.

Du bør ikke trække eller høste for meget af din rabarber, så den får svært ved at forny sig. Af samme grund skal rabarberhøsten indstilles i slutningen af juni ved Sankt Hans. Rabarberen bliver udpint, hvis du tager alle stængler, og du skal derfor ikke trække mere end cirka en fjerdedel ad gangen.

Rabarber blomstrer ved, at planten sender en stor stængel afsted med store hvide “blomster”. Den skal du sørge for at fjerne, så rabarberen ikke bruger alt sin energi på den ene stængel/blomst, men på at sætte stængler til at spise i stedet for.

Der findes næsten ikke noget mere sommerligt end at plukke friske, hjemmedyrkede jordbær.

Jordbærplanter kræver en masse vand og gødning, hvis du vil have en stor høst. Allerede fra slutningen af juni vil du kunne høste lækre jordbær.

Når der begynder at komme jordbær på planterne, skal du dække jorden til med halm, så bærene ikke ligger på jorden og får for meget fugt fra jorden og bliver dårlige.

Det er også en god idé at dække jordbærplanterne til med net, så fuglene ikke kan mæske sig i de søde bær.

Hvis du vil have en masse blomstrende bede eller krukker gennem hele sommeren, kan du i den tidlige sommer plante en masse sommerblomster, stauder og roser.

Du kan fx plante pelargonier, tagetes, petunia, zinnia, solsikker, ærteblomst og kæmpeverbena direkte i haven eller i krukker. Har du gemt og tørret dine frø fra sidste års blomster og planter i haven, kan du så dem direkte i haven.

LÆS OGSÅ: 6 tips til at opbevare og tørre plantefrø

Hvis du rejser væk på sommerferie, skal du stille krukkerne i skygge. Det vil også være en god idé at få en nabo til at vande for dig, mens du er væk.

Roser kan også sagtens plantes nu og nå at blomstre senere på sommeren. Du behøver ikke en have med en masse plads eller et stort bed for at plante roser. Du kan nemlig sagtens plante roser i krukker.

Det er en god idé at opbinde både høje stauder, roser og andre klatreplanter, så rodnettet i planten kan vokse sig stabilt. Et godt tip er at gå en tur i haven en gang hver anden uge og holde øje med, om der er nogle planter, som skal hjælpes lidt på rette vej. Det kan fx være blåregn, klematis, roser, ærteblomster osv.

Husk at vande og gøde dine nyplantede blomster. Læs mere om, hvordan du skal passe dine planter i artiklerne herunder:

Planter og grøntsager i både have, køkkenhave og drivhus er som et luksus tag-selv-bord for rigtig mange skadedyr. De er svære helt at undgå, men du kan heldigvis gøre meget få at mindske antallet af skadedyr i planterne.

Det er især i varme perioder, at du skal være særligt opmærksom på, om der er fx bladlus på dine planter. Bladlus vil du oftest opdage under bladene på dine planter, hvor de små skadedyr æder løs.

Bladlus holder ikke kun til i køkkenhaven, men kan også gøre store skader på roser.

Det er desværre heller ikke ualmindeligt, at dine afgrøder eller planter i haven bliver invaderet af snegle fx dræbersnegle eller plettet voldsnegl.

Vil du gerne undgå at blive invaderet af dræbersnegle i vækstsæsonen, skal du på jagt efter snegleæg i haven. Når du finder dræbersnegle-æg, skal du uskadeliggøre dem helt, så de ikke udklækkes til snegle, der spiser dine afgrøder.

Læs her hvordan: Sådan finder og fjerner du dræbersneglenes æg

Du kan også sætte sneglefælder op eller drysse med specielt sneglegift, som kun dræber sneglene og ikke dine afgrøder.

Finder du skadedyr i planterne, skal du hurtigst muligt i gang med at bekæmpe dem. Der findes forskellige metoder, alt efter om dine planter er angrebet af bladlus, dræbersnegle, kållarver, jordlopper osv.

Her kan du læse mere om at bekæmpe skadedyr i køkkenhaven.

Hvis det ikke er nok med manuel bekæmpelse, findes der mange andre metoder til bekæmpelse af skadedyr. Det kan fx være effektivt at bruge insektsæbe til nogle skadedyr, eksempelvis bladlus.

Insektsæbe kan du sagtens lave selv. Læs her hvordan: Sådan laver du insektsæbe

Læs mere om skadedyr i haven her.

Du skal ikke kun være opmærksom på skadedyr, hver gang du planter nyt i haven, uanset om det er træer, buske, planter eller grøntsager. Du kan nemlig også let risikere, at der går sygdomme i dine planter, hvis du ikke passer og plejer dem rigtigt.

Har du ikke fået vasket dit drivhus ordentligt, inden du planter nyt, kan skadedyr og gamle plantesygdomme overvintre og overleve i den nye sæson og ramme dine nye planter.

Vindruer i drivhus er fx en af de planter, som er særligt udsat for meldug, som er en slags svampesygdom.

Meldug er desuden særdeles glad for fugtighedsglade planter, så du skal også holde øje i staudebedet. Læs mere om, hvordan du kommer meldug til livs her.

Du skal også holde øje med andre sygdomme i dine stauder, da de også er udsat i forhold til dræbersnegle og bladlus.

Læs mere her: Sådan bekæmper du skadedyr i stauder

Især roser er sarte og bliver ofte ramt af forskellige sygdomme, hvis ikke man passer på.

Meldug, rust, bladlus og rosenstråleplet er alle almindelige skadedyr og sygdomme i roser.

Sygdomme og skadedyr kan ligeledes ramme havens frugttræer, og du vil sikkert på et eller andet tidspunkt have oplevet fx æbleskurv i et æbletræ og orm i æbler eller blommer. Æbleskurv, æbleviklere og blommeviklere er nogle af de mest almindelige sygdomme i frugttræer.

Læs mere om sygdomme og skadedyr i frugttræer her.

I køkkenhaven og i drivhuset skal du, udover at holde øje med skadedyr, også være opmærksom på sygdomme. Der kan fx let gå kartoffelskimmel i dine kartofler og griffelråd eller gråskimmel i fx dine tomater. Hvis du vil forebygge nogle af disse sygdomme, kræver det, at du sørger for at give dine afgrøder de rette vækstbetingelser.

Hvis der er noget, der kan gøre livet surt for de fleste haveejere, er det især ukrudt. Hvis det får lov at overtage, kan store dele af køkkenhaven og haven blive invaderet af ukrudt såsom snerler, skvalderkål og mælkebøtter, der nemt spreder sig og er svært at slippe af med.

Når du har plantet nyt, skal du i de varme måneder huske jævnligt at luge og fjerne ukrudt omkring planterne, så de nye planter ikke skal kæmpe om næringsstoffer i jorden i etableringsfasen.

LÆS OGSÅ: Må man bruge Roundup i haven?

Ukrudt i haven kan ikke blot ødelægge dine planters vækstbetingelser, men er også irriterende og grimt at se på, når det spirer frem mellem fliserne på terrassen. Vil du ukrudtet til livs, findes der flere metoder. Her kan du læse om 3 metoder til at fjerne ukrudt mellem fliserne.

Græsset skal fortsat klippes om sommeren, men er det meget tørt, skal du klippe højt.

Læs mere her: Klip din plæne sund og rask

Har en meget tør periode gjort græsset gult og tørt, behøver du ikke gå i panik og vande en hel masse. Græsset skal nok komme sig helt af sig selv.

Skal du så nyt græs, skal du sørge for at gøre det i en fugtig periode, hvilket ikke nødvendigvis er om sommeren. Det er meget bedre at gøre det i foråret eller efteråret, fx i april eller oktober.

En gammel tommelfingerregel lyder, at hækken skal klippes inden Sankt Hans. Hvornår hækken skal klippes, kommer dog helt an på, hvilken type hæk du har.

Visse typer hæk som fx liguster er det smart at klippe i juni før Sankt Hans og flere gange om året, mens andre typer som fx bøg godt kan nøjes med at blive klippet én gang om året, hvis du venter til midt på sommeren med at gøre det.

Læs mere om, hvordan og hvornår din hæk skal klippes her.

Hvis du har en blomstrende hæk, kan du derimod helt slippe for at klippe hæk, da disse blot skal beskæres en gang imellem. Det gælder fx spiræa, roser og syrener.

Blomstrende buske såsom syren, forsythia osv. skal ligeledes ikke klippes, men derimod beskæres. De skal dog kun beskæres, hvis de fylder for meget og ellers trænger til det.

Hvis du vil beskære dine blomstrende buske eller den blomstrende hæk, skal du gøre det i en tør periode efter blomstringen.

Det er en rigtig god idé at fjerne de visne blomsterhoveder på fx tulipaner, narcisser, rhododendron og sommerblomster.

Når du fjerner de visne dele, bruger planterne kræfterne på at sætte nye skud i stedet for at sætte frø.

Du bør også fjerne visne knopper på roser, da nogle roser er remonterende, dvs. de blomstrer igen, og så giver det altså bare en flottere blomstring, når der ikke er visne knopper. Vildskud på roser skal også fjernes, så rosen får nok næring til at sætte flotte blomster.

Har du vin i din have, skal du fjerne nye skud. Vin kan vokse meget og ret ustyrligt, og derfor skal den beskæres flere gange i løbet af sæsonen. De nye skud fjernes løbende, så vinen holdes i skak.

Det er meget almindeligt, at frugttræerne i juni måned smider en masse frugter. Det kaldes “junifald”.

Det kan lyde alvorligt, men det er det faktisk slet ikke. I virkeligheden er det en helt naturlig proces, hvor frugttræerne selv regulerer frugtsætningen.

Et frugttræ vil sætte mange frugtanlæg, men træet har ikke ressourcerne til at udvikle alle frugterne til modenhed. Med junifald sørger træerne selv for at regulere frugtsætningen, så de tilbageværende frugter får størst muligt næringsudbytte fra træet og bliver modne.

Junifald er almindeligt for næsten alle frugttræer, men de fleste haveejere vil sikkert have oplevet, at det især var æbletræerne, det gik ud over.

LÆS MERE: Hjælp! Træet giver ingen eller masser af frugt

Hvis du ikke oplever junifald i dine frugttræer, bør du selv tynde ud i frugterne, hvis der er mange. På den måde sikrer du dig, at frugterne får de bedste betingelser for at udvikle sig.

Der må meget gerne være god afstand mellem frugterne. Omkring en håndsbreddes mellemrum mellem frugter, er en god huskeregel.