Intro
Før
Det gamle profilbræddeloft var flot udført. Men det var meget mørkt og fik stuen til at virke dunkel, selv om den har store vinduer.
Vejledning
Start med at fjerne alle skyggelister og lignende, og gå loftet efter for søm, kroge, nåle, tegnestifter mv.
Gipsloftet skal fastgøres uden på det gamle loft. Det betyder, at alle profilbrædder skal skrues ordentligt fast, så du sikrer dig, at de kan holde gipspladerne. Det er vigtigt, at profilbrædderne fastgøres til bjælker (el. spær), derfor skal du starte med at finde ud af, hvor de sidder.
Her blev vi nødt til at fjerne brættet ved væggen for at finde bjælkerne. Derfor monteres der her et flækket bræt, som gipspladerne kan gøres fast i.
Her skal der sættes dampspærre op, og den skal op inden gipspladerne.
Fjern skyggelisterne, så du kan finde ud af, hvor bjælkerne er. Hvis du ikke kan finde bjælkerne med et stykke ståltråd, må du brække det yderste bræt ned. Bank et stemmejern op i samlingen, og bræk brættet ned med et koben.
Skru hvert loftsbræt fast til bjælkerne. Forinden spændes en kridtsnor ud, der markerer bjælkernes placering. Monter en skrue (fx 5 x 60 mm) gennem hvert bræt og op i bjælken. Det er vigtigt, at skruen er lang, så den får godt fat.
Her skrues et fjækket bræt fast ved væggen, så der er noget at fastgøre gipspladerne til. Her var det nødvendigt at fjerne yderste bræt for at finde bjælkerne. Det er oplagt at bruge de nedtagne brædder.
Her sættes dampspærre op. Banerne monteres på langs af brædderne med min. 15 cm overlæg. Så bliver de tætte, når det hele bliver presset sammen. Lad dampspærren hænge 10 cm ned ad væggen, så den bliver tæt ved væggen.
Gipsplader er lette at skære til, når blot du har de rette redskaber og bruger den rigtige teknik.
Først og fremmest skal du være grundig, når du måler op, så du ikke kommer til at skære forkert. Det er ærgerligt at skulle kassere gipsplader, fordi opmålingen ikke var i orden.
Du skal bruge en skarp hobbykniv (gerne en med knækblad, så du nemt kan skifte til et nyt, skarpt blad) og en gipspladevinkel eller en stållineal.
Når du skal sætte gipsplader op, er det en rigtig god idé at benytte en gipspladehejs, der holder pladen, mens du skruer den fast. Hvis du skal lave loftet alene, er den uundværlig.
Den første række gipsplader skal du sætte op i den ene ende af loftet, men ikke helt ude ved kanten. Det skyldes, at en væg sjældent er helt lige, så pladerne vil som regel skulle skæres til, og det er lettere at gøre så nøjagtigt som muligt, hvis du først laver anden række og så tilpasser pladerne i “hullet” ud til væggen.
Du skal sætte pladerne op forskudt, så der er en afstand mellem samlingerne (i de korte ender) på min. 50 cm fra række til række.
Sæt gipspladerne op med en gipspladehejs. Monter pladerne på tværs af loftsbrædderne. Start med en hel plade, der placeres 80 cm fra væggen. Det passer med en plades bredde minus spar-telkanten, der skæres væk ved væggen.
Læg gipspladen på pladehejsen, når du skal montere en plade. Kør pladehejsen i bund, så pladen nemt lægges op på den. Hejs så pladen op ved at dreje på hjulet. Når pladen sidder i spænd mod loftet, låses hjulet fast, mens du skruer.
Den anden række plader gøres færdig først. Du kan nu skære pladerne i første række ved vinduet til og montere dem med 5-10 mm’s afstand til væggene, så der er plads til en fuge. Sæt plader på hele loftet forskudt for hinanden.
Nu er den grove del af arbejdet lavet - nu skal du i gang med finpudsningen af gipsloftet: fugning rundt i kanten, grunding, montering af armeringstape, spartling, slibning og maling.
Hvis du grunder gipspladerne med akrylgrunding, inden du spartler, er det meget lettere at spartle, fordi pladerne ikke “rejser sig”, som de ville gøre, hvis du først gjorde det bagefter. Ved at grunde først får du en mere jævn overflade og dermed flottere loft.
Alle sprækker forsegles med akrylfugemasse, der samtidig tætner mellem dampspærre og væg. Akrylfugen trykkes op i sprækken og glattes.
Giv loftet akrylgrunder. Resultatet bliver flottere, og spartlingen går nemmere, hvis du allerede nu ruller loftet over med akrylgrunder. Det kaldes også hæftegrunder, primer, blåvand mv.
Monter armeringstape. Start med de korte kanter. Her er spartelforsænk-ningen dybest, så der er plads til overlappet med tapen for både de korte og lange sider. Bagefter tager du de lange kanter.
Spartl samlingerne med grundspartelmasse, der er stærk og hård. Pres rigelig spartelmasse op i samlingerne med spartlen på tværs.
Materialer
- 13 mm gipsplader (Plan-4 Board)
- Gipsskruer til træ (her TA 35)
- Grundspartelmasse (her Danogips)
- Finish-spartelmasse (her Danogips)
Øvrige materialer:
- 5 x 60 mm skruer
- Akrylfugemasse
- Akrylgrunder
- Maling
- Armeringstape
- Evt. dampspærre og tape
- Evt. hæfteklammer
Specialværktøj
- Gipspladehejs
- Stiv spartel
- Skruemaskine med dybdestop
- Evt. gipspladevinkel, hæftehammer
Tidsforbrug
Færdig på en weekend
Pris
Cirka 150 kr. pr. kvadratmeter
Tips & Tricks
Sæt dampspærre op med en hæftehammer
Du kan godt bruge en almindelig hæftepistol til at sætte dampspærre op med, men den er langsom at bruge, og armen bliver kvæstet. Langt hurtigere går det med en hæftehammer.
Sådan skruer du gipspladerne fast
Hold et lige bræt op mod profilbrædderne. Hvis de buer nedad, placeres skruerne i gipspladen ud for buerne.
Hvis de er hule, placeres skruerne tæt på bræddekanten. Ellers vil skruerne deformere pladerne, så loftet kan komme til at se bulet ud.
Dampspærre
Er der koldt over loftet, skal det forsynes med en tæt dampspærre. Er du helt sikker på, at den eksisterende dampspærre er tæt, behøver du ikke at tænke på dampspærre. Er du i tvivl, bør du montere en ny dampspærre mellem profilbrædder og gipsplader. Da der ikke må være to dampspærrer i en konstruktion, skal du forinden perforere den eksisterende dampspærre. Det gøres nemt ved at bore 5 mm huller pr. 20 cm op gennem brædder og dampspærre. Kravet til en dampspærre er, at den minimum skal være en 0,15 mm tyk polyethylenfolie.
Gipsplader med forsænket forkant
Almindelige gipsplader er forsynet med spartelkant på langsiderne, hvilket giver problemer med at få pæne kortkantsamlinger, der ikke revner. Her bruges gipsplader med forsænkede spartelkanter på alle fire kanter. De skal skæres af, hvor de støder ud mod væggen (ca. 10 cm), ellers får du problemer, når du skal spartle. Men de er hårdere og bedre efterbehandlet end almindelige plader, så spar-telarbejdet er mindre. Derfor kan det betale sig at købe de lidt dyrere plader.
Brug to skruemaskiner, når du skal fastgøre pladerne. En til at skrue og bore med og en med dybdestop til gipsskruer. Det er effektivt, fordi skruerne bliver forsænket ens.
Specielle gipsskruer
Du skal anvende specielle gipsskruer til at gøre pladerne fast. De kendes på deres trompetformede hoveder, der betyder, at de kan undersænkes uden at ødelægge kartonen og dermed nedsætte gipspladens styrke.
Gipsskruer har alle phillipskrydskærv 2. Det er en rigtig god idé at have en bit eller to i reserve - og kun benytte gode phillipsbits med betegnelsen PH2. Bruger du pozidrivbits, ødelægger du både skruer og bits.
Skraber af silikone giver glatte fuger
Akrylfugen rundt i kanten af loftet kan godt glattes med en finger, men fugen bliver flottere, hvis du bruger en skraber af silikonegummi.
Så langt skal skruen i
Det er vigtigt, at du skruer gipsskruerne korrekt i. Skruen skal sidde så dybt, at der kan spartles hen over den, men ikke så dybt, at hovedet er brudt igennem kartonen. Sker det, holder skruen nemlig stort set ingenting.
Afstanden mellem skruerne skal være maks. 20 cm langs kanten og maks. 30 cm på resten af pladen.
Brug hård spartelmasse
Når du skal spartle samlingerne, skal spartelmassen være rimelig hård, så er den nemmere at styre. Det er sværere at spartle, hvis spartelmassen er for blød. Brug en professionel, stiv spartel. En boks med stålkant er også en stor hjælp, fordi den gør det lettere at få den rette mængde spartelmasse på spartlen.
Lej en gipspladehejs
Pengene til leje af en gipspladehejs er givet godt ud. Det er nærmest et must. Arbejdet går hurtigere og nemmere, og du kan udføre det ene mand. Det koster typisk 200 kr. for den første dag og noget mindre for de næste dage.
Hejsen kan skilles ad, så den er nem at transportere.
Magasin-artikel
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.


