Fakta om profilbrædder til udvendig beklædning

Alle detaljer og egenskaber som pris, holdbarhed og dimensioner. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med profilbrædder til udvendig beklædning.

Læs mere om

  • Pris
  • Holdbarhed
  • Vedligeholdelse
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer beklædning og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med profilbrædder til udvendig beklædning.

Beskrivelse: Profilbrædder

Profilbrædder er forsynet med fer og not, så de kan stødes sammen.

Profilbræt kan dække over mange typer af brædder i forskellige træsorter, tykkelser og kvaliteter. Fælles for dem er blot systemet med en fer, der passer ned i en not, så brædderne kan stødes sammen i en tæt beklædning.

Selve profilet – altså forsænkningen mellem de enkelte brædder – kan også variere, alt efter hvordan producenten har valgt, at brættet skal fræses.

Profilbrædder kan samles som lodret eller vandret beklædning.

Priseksempel

  • 51x125 mm, trykimpr. sortmalet fyr: ca. 45 kroner pr. meter
  • 21x95 mm, varmebehandlet fyr: ca. 75 kroner pr. meter

Opdateret januar 2025

Priserne varierer en del, og afhænger især af tykkelse, bredde og evt. behandling (imprægnering, maling o.l.).

Hvor bruges: Profilbrædder

Profilbrædder til beklædning udendørs bruges typisk som beklædning af træhuse, skure, gavle mv.

Fordele

  • Danner en tæt beklædning
  • Kan monteres både vandret og lodret

Ulemper

  • De fleste typer kræver maling
  • Dyr i eksklusive træsorter

Holdbarhed

Mindst 50 år

Vedligeholdelse

Profilbrædder af fyrretræ eller gran skal beskyttes af grunder og træbeskyttelse.

Profilbrædder fås også i en varmebehandlet udgave, der giver bedre beskyttelse (men de skal stadig males).

Hårdttræ som fx ceder og mahogni kan oliebehandles eller blot stå ubehandlet, beskyttet af træets naturlige olieindhold.

Dimensioner

  • Tykkelse: 19-25 mm
  • Bredde: 100-150 mm

Profilbrædder fås i forskellige tykkelser og bredder. Dette er blot eksempler på typiske dimensioner.

Varianter

Profilbeklædningsbrædder fås med mange forskellige profiler. Det er alene et arkitektonisk greb, der ændrer beklædningens udseende lidt. Princippet med fer og not er det samme.

Profilbrædderne kan også fås i flere træsorter. Mest almindelig er fyrretræ, men profilbrædderne til beklædning fås også i mere eksklusive træsorter, fx cedertræ.

Sammenlign med andre typer beklædning og brædder

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med profilbrædder til udvendig beklædning

Princip: Profilbrædderne er forsynet med en fer (den der stikker ud) og en not (rillen). Fer og not skubbes tæt sammen. I en vandret beklædning skal feren vende opad, så der ikke kan løbe vand ind i noten og samle sig dér.

Skruer eller søm skal sidde 25-30 mm inde fra brættets kant og skrues ind i en bagvedliggende lægte. I brædder, der er mere end 140 mm brede, skal der sidde to skruer.

Skruernes længde skal være to gange brættets tykkelse.

For at være sikker på, at du får sat beklædningen helt vandret fra start, er det smart at sætte en styreliste op forneden, som dit første profilbræt støtter på. Det gælder også, hvis du laver beklædningen lodret.

Profilbrædderne lægges ovenpå, og fer og not stødes sammen. Feren skal vende opad. Når du har sat ét bræt op, skal det skrues eller sømmes fast.
Sæt ikke skruen for højt, for så bliver det svært at vrikke næste bræt på plads.

Vender du brædderne lodret, stødes brædderne sammen på samme måde. Her er det ikke vigtigt, om fer og not vender den ene eller anden vej.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal bygge med profilbrædder.

FAQ