Støjens tre veje til dit øre
1. Luftbåret støj
Den luftbårne lyd, der kommer ud af fx din eller naboens højttaler, og den lyd, der kommer fra bilerne på vejen, har fart på: ca. 340 meter i sekundet. Heldigvis spreder lyden sig som ringe i vandet, så jo længere væk du er fra lydkilden, jo mindre del af lyden rammer dig. Men er lyden høj nok, generer den dig.
LØSNING
Luftbåret lyd trænger igennem, hvor den bedst kan komme til. Er der et nøglehul i døren, en sprække langs vinduet eller luft langs radiatorrøret i gulvet, så kommer lyden fint igennem der. Men luftbåret lyd kan også komme igennem tynde materialer, der kan sættes i svingninger, som fx en teltdug.
For at stoppe luftbåret lyd skal lydbølgerne stoppes, og det gøres bedst med hårde, døde materialer, der ikke kan komme i svingninger så let. Tunge ting som beton, gips og sten er fine lyddæmpere, når vi taler luftbåret lyd.
2. Materialebåret støj
Hvis du banker på en rude eller en tynd bræddevæg, kan det høres inde på den anden side. Og banker du hårdt nok på en betonvæg, kan det også høres inde på den anden side, fordi de materialer du banker på, bliver sat i svingninger. Lyden opstår nemlig i selve materialet, når du rammer det, og lyden forplanter sig hele vejen igennem. Lyden er 10 gange hurtigere om at komme igennem en betonvæg end i fri luft. Det er et problem, at hårde materialer er gode til at lede materialebåret lyd, når de som nævnt er gode til at bremse den luftbårne lyd.
LØSNING
For at stoppe lydens vej gennem de hårde dele af dit hus skal de afbrydes af blødere dele eller af luft. Allerhelst af begge dele. Sørg for, at de hårde bygningsdele ikke har kontakt med hinanden, så afbrydes lyden, og læg et lydabsorberende materiale i hulrummet, så bliver lyden spredt.
3. Rumakustik
Det er sjældent at støde på akustik problemer i hjem, som er indrettet med masser af tæpper, polstrede møbler, gardiner ved vinduerne og ting på væggene. Men i takt med at vores indretningsstil bliver mere enkel, og vi skærer ned på overflødig pynt, lægger nye gulve og dropper gardinerne, opstår der lydproblemer i hjemmet.
Lyd, som skabes i det rum, du opholder dig i, kastes tilbage fra hårde, glatte flader. Det kaldes rumakustik. Og den kan være meget generende, fordi den kan kastes frem og tilbage og vare længe.
Du kender det sikkert også fra nogle restauranter, hvor musik og anden mekanisk støj blandes med tale. For at de andre ved bordet kan høre dig, hæver du stemmen. Det gør dem ved de andre borde så også - og til sidst sidder alle og halvråber, uden alligevel at kunne høre, hvad der bliver sagt. Det giver en voldsom støj, der virker meget trættende. På samme måde er det i mange moderne hjem med glatte, hårde flader, hvor musikken, fjernsynet og almindelig tale kæmper om opmærksomheden.
LØSNING
Hvis du ikke vil ændre på indretningen for at få en bedre lyd, så kan det hjælpe at gøre noget ved loftet. Du kan fx investere i aku-loftplader, som er specielt beregnet til at give god akustik. De ligner almindelige gipsplader, men er fyldt med mikroskopiske huller, som suger noget af den lyd, der ellers ville blive kastet tilbage til dig. Disse plader må du ikke male med almindelig maling, for så lukker du hullerne og har problemet igen. Der findes også loftplader med en grov struktur, som kan males, de ligner presset træuld og har den fordel, at de ud over at tage sig af lydproblemer også kan opsuge og afgive fugt. Det giver et bedre indeklima.
Trafikstøj kan hindre boligsalg
PROBLEM
Bor du tæt ved en trafikeret vej, vil du kunne høre bilerne konstant. Det samme er tilfældet, hvis du bor ved en jernbane. Ganske vist bliver støjen med tiden til en kulisse, du nærmest ikke mærker, men den kan sagtens stresse dig alligevel. Og den dag du skal sælge dit hus, er det noget af det første, køberne lægger mærke til. Det kan være så afskrækkende, at de finder et andet hus.
LØSNING
Du kan ikke fjerne støjen, men du kan bøje den, så den ikke generer i din have og inde i huset. For at gøre det skal du bygge en støjskærm, som kan have flere udformninger. Der er faktisk mange muligheder.
Den pæneste og nemmeste løsning er en høj og bred hæk. De mange grene får lyden til at bøje af, så den bliver mindre mærkbar for dig. Det skal være en stedsegrøn hæk, da du ellers kun vil have gavn af virkningen om sommeren. Hækken sluger meget af lyden uden at sende den videre.
Har du allerede en hæk, og synes du ikke, den dæmper nok, kan du bygge et traditionelt plankeværk, bestående af træstolper og to lag træ med mineraluld imellem. MIneralulden virker her som en lydisolering, du skal blot huske, at virkningen er bedst, hvis der er luft mellem isolering og bræddebeklædning. Problemet med denne løsning er, at lyden bøjes af og kan risikere at komme til at genere andre i nabolaget, som ikke har haft støjproblemer før.
Du kan også bygge et “rigtigt” støjplankeværk, som kun er beklædt med træ på den ene side, men har blød isolering på den side, som vender ud mod støjen. Denne løsning er effektiv, da den sluger lyden, men den er ikke specielt køn, så tal lige med naboerne og genboerne først.
Vil du have en løsning, som aldrig skal vedligeholdes, og som holder i rigtig mange år, kan du bygge et støjhegn af store sten i trådkurve (gambioner). Det er en løsning, som ikke er helt billig, og den kræver noget arbejde. Til gengæld er den vedligeholdelsesfri og langtidsholdbar.
Taget bliver ofte glemt
PROBLEM
Skunke og uopvarmede loftrum lige under taget er steder, hvor støjen tit bliver lukket ind i huset. Luftspalter, ventilationsåbninger og andre utætheder giver fin adgang for støjen.
LØSNING
Du kan af gode grunde ikke spærre luftspalter og andre ventilationsåbninger, men du kan afhjælpe problemet ved at isolere gulvet ned mod beboelsen med et ekstra lag isolering. Mineraluldsmåtter er det mest benyttede, det er både nemt og billigt, men du får faktisk bedre lydisolering, hvis du får blæst granulat ud. Det kan være mineraluld, papir eller træfibre, som alle har den egenskab, at de smyger sig ind i alle hjørner og lukker tæt af. Du holder kulden ude og varmen inde, mens du slipper for en masse støj udefra.
Yderdøren skal holde støj ude
PROBLEM
Det største støjproblem ved en yderdør er som regel ikke selve døren, men de utætheder, der er rundt om den. Hvis døren ikke slutter tæt, kan den klapre, og støj finder vej ind gennem alle sprækker. Har døren et glasparti i siden, kan der også komme lyd ind den vej.
LØSNING
Beholder du din gamle dør, så sørg for at tætne alle sprækker med tætningslister. Du kan med fordel skrue trælister på dørkarmen et par millimeter fra døren og sætte tætningslister på dem.
Er der glas i døren, så skift det ud med en lydisolerende rude. Står døren for en udskiftning, kan du overveje, om du skal investere i en dør (og karm), der er særligt lydisoleret. De fås i forskellige grader af støjdæmpning, og i flere prislag, men det kan være værd at ofre de ekstra penge.
Ydervægge sluger støj
PROBLEM
De ydre vægge er som regel både kraftige og isoleret mod varme og kulde, hvilket også bremser en masse lyd. Men du kan alligevel opleve støjproblemer, hvis der er såkaldte lydbroer i væggene, hvor faste bygningsdele har direkte kontakt med andre lige så faste dele.
LØSNING
Det kan være meget svært at finde ud af, hvor og hvordan lyden forplanter sig ind i huset. Ofte er det både lettere og billigere blot at lydisolere den ydervæg, det drejer sig om. Du kan afhjælpe problemet ved at bygge en ekstra lydisolerende indervæg 4-5 cm op ad ydervæggen. Den nye væg bygges af lægter, som ikke må røre ved ydervæggen, men gøres fast i loft og gulv. Husk at lydisolere der, hvor lægterne rører loft og gulv.
Selve væggen isoleres med mineraluld, og der skrues to lag fibergips på samlinger - og pladerne fuges i sprækkerne mod henholdsvis loft og gulv. De to lags samlinger skal være forskudt for hinanden og fuges. Så har du lavet en effektiv støjbremse, der helt sikkert også vil kunne mærkes på varmeregningen.
Du kan også vælge at isolere ydervæggen udefra med mineraluldsmåtter og puds, men det er et større arbejde, som kræver, at resten af huset er pudset.
Er du til træ, kan du også isolere huset udefra og sætte træbeklædning uden på isoleringen.
Indervægge tager nabostøjen
PROBLEM
De indvendige vægge skiller de enkelte rum fra hinanden, og i flerfamilieshuse adskiller de også den ene bolig fra den anden. Problemet med indvendige vægge er, at de lette skillevægge tillader lyd at passere næsten uhindret. En løs skillevæg kan også være utæt i kan terne ved vægge, loft og gulv, så lyden smutter igennem.
De tunge, bærende vægge sender materialebåret støj igennem, så det ikke er overladt til fantasien, hvad der foregår inde på den anden side af væggen. Fordi væggen er af et hårdt, brandsikkert materiale, som ikke opfanger lyden, men i stedet sender den direkte videre.
LØSNING
På samme måde som med ydervæggen kan du dæmpe lyden ved at bygge en ekstra væg på den ene eller begge sider af væggen. 4-5 cm’s afstand indtil den bestående væg, isolering, fibergips og fuger langs alle kanter.
Lydvinduer giver ro i stuen
PROBLEM
Den største del af støjen udefra kommer ind i huset gennem vinduer og døre. Måske har du allerede 2- eller 3-lags termoruder i huset, som holder udmærket på varmen, men de holder ikke støjen fra en sportsplads eller en meget trafikeret vej ude.
Glas er hårdt og transporterer lyden, når det kommer i svingninger, det samme kan vinduesrammerne gøre, hvis de ikke er af træ. Og sprækker imellem vinduer og karme slipper lyden lige ind i stuen. Det kan være så udtalt, at du ikke kan føre en samtale.
LØSNING
For at hindre lyden i at komme ind kan du skifte dine vinduer ud mod støjkilden og montere rigtige lydvinduer. De er specialfremstillet til at bremse lyd, og det er almindelige termoruder ikke.
Lydruderne sidder i rammer og karme, som også er lydisolerede, og sprækkerne isoleres med tætningslister. Når det er udført rigtigt, kan du opleve, at du overhovedet ikke kan høre trafikken udenfor. Også selvom det er en bybus, der stopper 5 meter fra vinduet hvert 10. minut. Og DET er guld værd, både mens du bor der, og når du skal sælge.
Gamle vinduer kan lydisoleres
PROBLEM
At skifte husets vinduer ud med lydvinduer er en ret bekostelig affære, men mindre kan heldigvis også gøre det i de fleste tilfælde. For uanset om man har råd eller ej, er det jo et problem, hvis man ikke kan høre fjernsynet eller radioen, når støjen udenfor er på sit højeste.
LØSNING
I stedet for at skifte til lydvinduer (lydruder, lydisolerede rammer og karme) kan du nøjes med at skifte ruden ud med en lydrude og beholde selve vinduet. Det sparer du meget ved. Husk bløde tætningslister mellem vinduer og karme. De isolerer både mod kulde og lyd. Er der allerede tætningslister, så tjek, at de stadig er bløde, ellers skift dem ud. De skal typisk skiftes med 5-6 års mellemrum for at bevare isoleringsevnen.
Du kan også montere et ekstra lag glas i form af forsatsvinduer, som vil tage en hel masse støj, hvis du sørger for at tætne rundt om dem. Det ekstra lag glas og afstanden ud til selve vinduet vil virke lyddæmpende. Der skal kun være tætningslister om det inderste lag vinduer, da der ellers kan dannes kondens mellem forsatsvinduerne og ydervinduerne.
Indvendige døre bør lydisoleres
PROBLEM
Det er ikke nok, at du har lydisoleret dine indvendige vægge, hvis dørene i dem er tynde som pap og utætte hele vejen rundt. Lyd opfører sig som vand, den finder en vej ind (eller ud), bare der er et hul. En tynd, let dør, der ikke slutter tæt, vil både klapre, sende lyden ind gennem den tynde plade og lade lyden ryge direkte ind til dig gennem sprækkerne langs døren og mellem dørkarmen og væggen.
LØSNING
Skift den lette papdør ud med en kraftig og tætsluttende dør, gerne en rigtig lyddør med isolering indeni, og sørg for at fuge tæt mellem karm og væg samt under dørtrinet med en elastisk fugemasse.
Beholder du den gamle karm og nøjes med at skifte døren, skal du stadig både fuge rundt om karmen og sikre gode tætningslister mellem døren og karmen. Fugen rundt om karmen skal skæres fri, så du kan fylde lydisolerende materiale i, inden du fuger igen.
Husk også nøglehullet. Er det et af den gammeldags slags, man kan kigge igennem, så køb nogle nye låsebeslag med en klap, der kan svinge ned foran, når nøglen er taget ud. Det tager både træk og lyd.
LÆS OGSÅ: Sådan får du en lydisoleret dør
Lyden kommer ned gennem loftet
PROBLEM
Gennemgående bjælker i etageadskillelsen er ofte grunden til, at du kan høre, når overboen går på gulvet, eller når teenageren beslutter sig for at indspille en video af sig selv som hiphop-danser. Der kan også være utæt omkring rør og kabler, som går op gennem etagerne. Typisk er der luft omkring varmerørene, for at de ikke skal knirke og banke, når de bliver varme og kolde. De steder kommer der lyd igennem.
LØSNING
Først og fremmest skal alle huller og sprækker lukkes, så der ikke kan komme lyd ned den vej. Men trinlyde, der opstår, fordi der bliver gået på gulvet ovenpå, kan du ikke tætne dig ud af, dem skal du klare ved at lave et ekstra, lydisolerende, loft, som hænger i stropper under det egentlige loft. Grunden til, at loftet skal hænge i stropper, er, at der så ikke bliver faste forbindelser mellem de to lag, som lyde kan forplante sig igennem.
Det nedhængte loft bygges op af et træ- eller stålskelet, som hænges op under det bestående loft i gummistropper eller særlige bøjler af stål. I hulrummet isoleres med mineraluld, men kun 3/4 af højden, så der stadig er luft oven over isoleringen. Nedenunder skrues et lag gipsplader, som fuges hele vejen rundt i kanten, inden endnu et lag gips skrues på, med samlingerne forskudt for det første lag.
LÆS OGSÅ: Sådan får du et lydisoleret loft
Ventilationskanal lukker støj ind
PROBLEM
Udluftningskanaler og venti latorer er ifølge sagens natur åbne huller direkte ud i det fri. Og de er derfor også som åbne døre for støjen.
LØSNING
Ventilation er vigtig, så du kan ikke lukke af for den. Men du har nogle andre muligheder. Enten kan du skifte dine udluftningskanaler ud med nogle, der er beregnet til at holde lyden ude, mens de stadig tillader luften at passere. De afhjælper noget af problemet.
Du kan også i stedet investere i et luft-luft-varmeanlæg, som suger frisk luft ind i huset. Den friske udeluft opvarmes af den indeluft, der pustes ud samtidig. Der findes løsninger, du ikke kan høre, og du får en mulighed for at styre både temperatur og luftfugtighed inde i huset.
Gulvet er en alvorlig støjkilde
PROBLEM
Der er to slags gulvstøj, som du kan støde på. For det første kan du komme ud for, at støjen fra etagen nedenunder trænger lige op i det rum, du befinder dig i, gennem revner og sprækker i gulvet. Almindeligvis er det i forbindelse med rørgennemføringer, der opstår sprækker, men i ældre huse kan de også være bag fodpanelerne.
Den anden form for støj er den genlyd, dine egne trin giver, når du går på gulvet. Den kan dels skyldes, at det er et meget hårdt gulv, dels at gulvet ligger på et meget hårdt underlag. Lyden kan både høres i selve rummet og på etagen nedenunder. Se “Lyden kommer ned gennem loftet”.
LØSNING
Lyd, som trænger op nedefra gennem revner og sprækker, kan du komme til livs ved at tætne disse. Du kan også lydisolere loftet i rummet nedenunder, som beskrevet i afsnittet om lofter.
Genlyden fra trin er lidt sværere at komme af med. Du kan selvfølgelig vælge den hurtige løsning og lægge et tykt væg til væg-tæppe, men hvis det ikke er det, du ønsker, har du to andre muligheder:
Du kan enten rive hele gulvet op og isolere ned mod loftet nedenunder. Bor du i et ældre hus, kan du opleve, at der ligger et lag på ca. 5 cm ler under gulvet. Det er gammel lyd- og brandisolering, som du skal fjerne sammen med det bræddelag, leret ligger på. Derefter kan du lægge lyddæmpende materiale ned i etageadskillelsen, før du lægger et nyt gulv. Læg evt. et lag fibergips ud, før du lægger det nye gulv. Husk, at der skal være luft mellem isoleringen og dit gulv, det bremser også en del af lyden.
Endelig kan du vælge at lægge et såkaldt blændgulv oven på det eksisterende. Det er et ekstra gulv med et lyddæmpende isoleringsmateriale imellem. Denne løsning kræver dog en del arbejde, da den typisk vil hæve gulvet med 3-5 centimeter, og det kan give problemer med dørene og evt. indbyggede skabe. Altså kan du komme ud for, at der skal flyttes skabe og laves plads i væggene, så døre og dørkarme kan flyttes opad.