Intro
Vejledning
01
Mdf-plader
4
Trin
Skabssengen bygges af 19 mm mdf-plader, du kan købe på mål eller skære selv. Pladerne er skarpkantede, men de kan rundes med overfræser. Det giver et flot udseende, hvis alle udvendige og synlige kanter har en runding.
Du gør også skabsbyggeriet meget lettere, hvis du på forhånd rullemaler pladerne med grunder og to gange halvblank hvid akrylmaling (fx glans 40).
Den flotteste skabsløsning får du, hvis du også beklæder skabssengens forside (sengebunden) med mdf-plader. Det har vi gjort. Alternativt kan du montere forhæng eller låger.
Tjek, at alle plader er, som de skal være: Målene skal passe, og kanterne skal ikke være beskadiget.
De rundede kanter er behagelige at røre ved, pæne at se på og langt lettere at male pænt end skarpe kanter. Tør pladerne af for støv, inden du maler dem.
Vil du have en større runding, vælger du et større fræsejern.
02
Beslagene
7
Trin
Nu er det en fordel at være to om opgaven. Først skal I beklæde boksmadrassen med en udvendig ramme af mdf-plader. De to vippebeslag monteres på de langsgående sideplader (B), helt ude i enderne ved de tværgående mdf-plader (A).
Der følger en skabelon med beslagene, så I nemt kan mærke op til alle skru-hullerne. Beslagene skruer I fast med de tilhørende skruer.
De to ben monteres herefter på boksmadrassens bundramme i sengens fodende. Vend først “splitten” (låsetappen) 90 grader i beslagene, da beslagene skal monteres “omvendt” for at kunne bære mest muligt.
Princippet for samlingen med de særlige beslag er enkelt: Den ene halvdel af et beslag monteres på en ramme på bokssengen, den anden halvdel på skabets side. Her er det godt at være to.
Læg hulskabelonen, der følger med beslagene, på en udvendig langside, og mærk huller op til boltene. Her er den lagt op til de forborede 7 mm huller.
Bor for med et 7 mm bor. Du skal bore nøjagtigt, så hullerne i rammen og hullerne i beslaget passer sammen.
Stram alle bolte til med en unbrako-nøgle: Spænd til, men ikke så meget, at skruernes hoveder graver sig ned i pladen.
Understøt sengebenenes beslag med en lille klods. En del af beslaget er frithængende og skal understøttes. Bank klodsen, som du har savet nøjagtigt til, ind under beslaget, så det er understøttet.
03
Ramme til seng
6
Trin
Mærk op på siderne (A) ud for benene, så der bliver plads til, at benene kan slås ud uden at ramme pladen.
Sav efter markeringen med en stiksav, så der kommer et lille hak, som benet kan stritte ud igennem.
Skru mdf-pladen fast med universalskruer 5,0 x 25 mm i hver af de to udtrækkelige benbeslag. Mål 8 cm ned fra madrassens underkant, så du kan skrue mdf-pladen fast i madrassens bundramme.
Bor igennem de korte sider (A) og sengens bundramme ud for dine markeringer med et 4,5 mm bor. Skru pladen fast med 5,0 x 60 mm spunskruer.
04
Sengens ben skal vendes om
4
Trin
05
Ramme til skab
5
Trin
Når boksmadrassen er forsynet med sider, skal du måle dens bredde: fra udvendigt af det drejelige beslag i den ene side til udvendigt af det tilsvarende beslag i den anden side. Er målet fx 149,6, er det lig med skabets indvendige bredde. Kontroller bredden, før du saver topplade, fodspark og midterbræt på mål og skruer sammen med de lodrette plader. Skabets indvendige bredde skal nemlig være nøjagtig, fordi boksmadrassen skal hægtes op i skabets sider. Der er skabelon til markering af otte skruehuller på hver skabsside til drejebeslaget. Skabets højde modsvarer madrassens længde inklusive mdf-beklædning og ben.
Saml skabets sider med lange møbelsamleskruer M 6,3 x 80 mm. Der skal bores for med et 5 mm bor, så pladerne ikke flækker. Møbel skruerne strammes efter med en unbrakonøgle.
Skru skabets front (E) (fodsparket) fast, så den er trukket 5 cm tilbage fra forkanten. Bor for med et 5 mm bor, og saml med møbelsamleskruer M 6,3 x 80 mm - sæt to skruer i hver side.
Rejs skabet op, og skru derefter midterbrættet (H) fast cirka en meter over gulvet. Bor for, og saml med møbel-samleskruer M 6,3 x 80 mm.
Ryk skabet ind på plads. Kontroller med et vaterpas, at skabet står lodret. Marker skabets placering på væggen, så du kan sætte plugs i væggen, afhængigt af hvad væggen er lavet af.
06
Sengen i skabet
2
Trin
Et Häfele-beslag består af to dele: en del skruet på bokssengen og en del skruet på skabssiden. De to dele drejer om en “bolt”, der i vores tilfælde skal sidde 35 cm over gulvet, for at sengen står vandret, når den er udslået. Højden er baseret på benenes frie højde på 17 cm og Häfele-beslagets placering på en 23 cm høj sidebeklædning (18 cm fra pladens underkant). Beslagene er placeret 20 cm inde fra skabssidernes forkanter. Ændrer du på de mål, skal du beregne en ny højde for montering af beslaget i skabssiderne. Det samme gælder naturligvis, hvis du ændrer på pladetykkelsen.
Brug tegningens hulskabelon til at mærke beslagets placering op på skabets indvendige side. Mærk nøjagtigt op. Bor for i markeringerne med undersænker og 9 mm bor.
07
Gasstøddæmpere
3
Trin
Hægt en gasstøddæmper på det beslag, der er monteret på sengen.
VIGTIGT! Du må under ingen omstændigheder forsøge at fjerne stålbåndet, der holder gasstøddæmperen sammen.
Sæt den medfølgende skrue i gasstøddæmperen. Stram skruen godt, så dæmperen ikke kan komme på afveje, når stålbåndet løsnes om lidt.
08
Skabsfront på seng
6
Trin
Skabets front (F) monteres på sengebunden. Vi har valgt 19 mm tykke mdf-plader, savet på mål efter skabets indvendige bredde. Der beregnes cirka 8 mm luft langs skabssiderne.
Skru mdf-pladerne fast i top, bund og sider med spunskruer, 5,0 x 60 mm. Bor for og undersænk skruerne. Pladernes længde er tilpasset, så de går fri af fodsparket, når sengen vippes op og ned.
Sæt en stopklods foroven i skabet. Den lille mdf-klods sætter du 20 mm tilbage fra skabssidens front. Stoppet gør, at sengebundens beklædning i lodret position flugter med skabssiderne.
Hvis det er nødvendigt, kan du tilpasse et stykke mdf-plade til at sætte imellem de to store stykker. Her havde vi fx to plader a 60 cm og måtte tilsætte et stykke plade på 8 cm imellem de to for at få det til at passe.
Clips tre elastiske remme fast til sengen. De skal holde sengetøjet på plads, når sengen vippes til lodret. Remmene monteres på sidebeklædningen med små strimler læder.
Materialer
Beslag (pakke fra Häfele):
- Bettlift-beslag til skabsseng, 2 stk.
- Gasstøddæmpere til 70 kg, 2 stk.
- Vinkelfødder, 2 stk.
- “Dyneholdere” (gjorde), 3 stk.
19 mm mdf-plade:
- 2 korte sider (A) a 23 x 140 cm
- 2 langsider (B) a 23 x 203,8 cm
- 2 skabssider (C) a 43 x 234 cm
- Top (D), 43 x 149,6 cm
- Bund/fodspark (E), 10 x 149,6 cm
- 2 skabsfronter (F) a 70 x 214 cm og tilpasningsstykke mellem skabsfronterne (her 8 x 214 cm) - Skæres først til, når sengen er klappet op og målt efter!
20 mm fyrretræ:
- Midterbræt (H), 10 x 149,6 cm
Fastgørelse til væg:
- 2 vinkelbeslag a ca. 50 x 20 mm
- Expandet sømpløk, 6 stk. a 6 x 60 mm
- Spunskruer, 8 stk. a 5,0 x 25 mm
Skruer til samling af plader:
- 28 møbelsamleskruer Ø15, 6,3 x 80 mm
- 1 pk. spunskruer, 5,0 x 60 mm
- 1 pk. universalskruer, 5,0 x 25 mm
Maling:
- Grundmaling, hvid, 3 liter
- Træmaling, akryl/hvid, 2,8 liter halvblank V40
Desuden:
- 2 træklodser til montering af ben a 4 x 6,5 x 15 cm
- 1 boksmadras, 140 x 200 cm
Specialværktøj
- Overfræser
Tidsforbrug
To mand kan klare det på et par dage eksklusive malerarbejde.
Pris
Cirka 5000 kroner
Sværhedsgrad
Får du pladerne skåret til i byggemarkedet, skal du blot sørge for at være præcis i din opmåling. Så kræver det ikke den store erfaring.
Tegning
Sådansamler du skabssengen
Skabet er 2,34 meter højt (mindstehøjden er 2,25 meter) og 43 centimeter dybt (mindstedybde). Det er forankret solidt i en væg. Skabets front (“låger”) fungerer samtidig som sengens bund.
De fire mdf-plader A + B rundt om bokssengen flugter med benbeslagenes underkanter. Dermed “forsvinder” benbeslagene under sengebundens dækplade; kun de to drejelige ben stritter ud af mdf-pladen i fodenden.
Vores udgangspunkt er en standard-boksmadras, som “pakkes ind” i de viste plader. Tilpas målene efter dine egne behov, og mål madrassens længde, bredde og tykkelse for en sikkerheds skyld.
Benenes beslag er skjult, kun de tynde ben kan ses.
Boksmadrassen måler 140 x 200 cm og er 23 cm tyk.
De særlige vippebeslag gør det let at klappe sengen op.
