Egetræs-bordplade

En bordplade af træ skal skrues fast til køkkenskabene nedefra, op igennem forreste og bagerste ramme.

Hullerne bagtil skal passe til skruernes tykkelse, men fortil skal hullerne være ovale, så pladen kan arbejde. Ellers risikerer du, at den begynder at bue, fordi træet udvider sig og trækker sig sammen, når luftfugtigheden svinger.

Har du ikke købt den nye køkkenbordplade på mål, skal den tilpasses. Det bedste er at gøre det med en rundsav eller en dyksav med en føringsskinne, så bliver snittet snorlige.

På billederne i denne billedserie vises principperne for arbejdet i bordplader af forskellige træsorter. Alle principper gælder også for arbejdet med en bordplade af egetræ.

Når du skal skære ud til en vask eller en kogetop, vil der ofte følge en opmærknings-skabelon med. Gør der ikke det, kan du i stedet markere yderkanten af vasken/kogetoppen med malertape og herefter strege op et stykke inde. Det er denne streg, hullet skal skæres ud efter.

Metoden sikrer, at vasken/kogetoppen kan lægges ned og være godt understøttet hele vejen rundt.

Afmærkningen kan med fordel ridses op med en hobbykniv, så træet flosser mindst muligt, når hullet saves.

Hullet til vask eller kogetop saves ud med en stiksav. For at få plads til klingen skal du starte med at bore et mindst 8 mm stort hul i et af hjørnerne.

Det er en god ide at understøtte "hullet", mens du saver, så du ikke risikerer, at det brækker af undervejs og måske ødelægger pladen.

Hvis pladen købes ubehandlet, skal den slibes og derpå olieres to gange på begge sider, før montering. Kanter og udskæringer skal mættes med olie.

Hvis du monterer pladen først og kun olierer på oversiden, er der risiko for, at pladen slår sig. Den ubehandlede underside optager nemlig lettere fugt end oversiden og kan udvide sig mere.

Skal køkkenbordet samles af flere plader, er det vigtigt, at de flugter. Derfor samler man dem med lim og fladdyvler (fisk). De holder de to pladedele fast i samme højde.

På undersiden spændes de to plader sammen med særlige samlebeslag i huller, der fræses ud i pladen.

Kortstavsplader: Limes sammen af en masse små forskudte klodser. Derfor kan pladerne laves i metermål, nærmest så langt man ønsker. Standard er dog 5 eller 6 meter.

Langstavsplader: Er lavet af gennemgående lister, der giver en roligere overflade. Til gengæld er længden begrænset, ofte omkring 3,5 meter, og prisen er op til 4 gange højere.

Hvidolierede plader: Egetræ bliver mørkt og gulligt efterhånden. Ved at vælge en hvidolieret plade, der jævnligt efterbehandles med hvidpigmenteret olie, opnår du et lyst udseende.

Mørkolierede plader: Egetræsplader fås forbehandlet i forskellige mørke toner, fx i grålige toner eller - som her - behandlet med mørk antikolie, så pladen ligner mose-eg. Den skal også oliebehandles.