Står dit nye haveskur eller din carport ikke ordentligt fast, risikerer du at miste det hele i en storm. Men der er forskel på funderinger – og ikke mindst på prisen.

Beklædningen på et skur er det mest synlige, og derfor er valget af beklædning også afgørende for designet. Men der er mange andre faktorer, fx økonomi, at tage hensyn til – og måske flere muligheder, end du aner.

Når du skal vælge tagbelægning til dit haveskur, redskabsskur eller brændeskur, har du en vifte af muligheder. Men ikke al tagbelægning er lige velegnet.

Stolpesko kan være en god løsning, når du skal lave fundament til skure, carporte og andre mindre byggerier. Men den skal sættes helt rigtigt i jorden for at være stærk nok.

En trykimprægneret stolpe kan graves ned og sættes direkte fast i jorden eller ved at støbe omkring stolpen. Men skal det være solidt og holdbart, skal du gøre det rigtigt.

Stolpesten er en hurtig måde at få lavet punktfundamenter på. De skal blot graves ned, og så er du klar til at bygge videre med det samme – hvis du altså har valgt den rigtige udgave.

Jordskruer er en utrolig nem og samtidig meget solid metode, når du skal have noget til at stå fast. Men de er dyre, så vælg med omhu.

Stolpespyd gør det nemt at sætte hegn, læskure o.l. fast til jorden. Det er en metode med begrænsninger, så du skal vide, hvornår du kan nøjes med stolpespyd, og hvornår du må ty til stærkere metoder.

Klinkbrædder bruges til klinkbeklædning, hvor brædderne ligger vandret og lapper ind over hinanden, så regnvand ikke kan trænge ind mellem brædderne.

Profilbrædder er forsynet med fer og not, så de kan låses sammen og danne en tæt træbeklædning. I overgangen mellem brædderne opstår der en forsænkning (profil).

Blokhusbrædder er for mange lig den klassiske træbeklædning til sommerhuse. Den let buede overflade giver et helt særligt spil i beklædningen. Også velegnede til hegn.

Facadelister bruges til udvendig listebeklædning på huse, skure mv. Facadelister kan også bruges i kombination med bredere brædder (listedækning).

Ståltrapez (facadeplader i stål) er en pæn og praktisk måde at beklæde en facade på, hvis den skal være vedligeholdelsesfri.

Hardieplank, Ivarplank eller blot brædder af fibercement. Alle navnene dækker over hårde, vedligeholdelsesfrie brædder, der er velegnede til facadebeklædning, men som kan være lidt svære at arbejde med.

Beklædningsbrædder af komposit kan beklæde en facade, så den ligner træ. Men kompositbrædder er stort set vedligeholdelsesfri.

Savskårne brædder sælges under mange navne, fx “hegnsbrædder”, “multibrædder” eller slet og ret “brædder”. Brædderne vil ofte være trykimprægneret.

Sporplade eller krydsfinér med spor er beklædningsplader af vandfast krydsfinér med fræsede spor, så pladen ligner brædder samlet med fer og not. Den kræver overfladebehandling, hvis de bruges udendørs.

Trapezplader i stål er en solid og billig tagløsning til skure og overdækninger. Der er mange typer at vælge imellem.

Tagpap er ofte undervurderet materiale. Det holder i mange år og er billigere end mange andre tagbelægninger.

Tagpap-shingles (tagshingles) giver mulighed for at give et tagpaptag lidt mere spil – og måske et mere eksklusivt udseende. Men de kræver lidt teknik at lægge.

Bitumen-tagplader (Onduline-plader) er en billig tagløsning, der er meget nem at lægge. Men den må ikke bruges alle steder.

Trapezplader i PVC er en meget billig måde at lave tag til skure, carporte, overdækninger mv. Men der er kæmpe forskel på, hvilken type plade du køber.

Trapezplader i polycarbonat er et stærkt alternativ til trapezplader i PVC. Polycarbonat er slagfast og kan tåle selv ganske hårde slag.

Sedumtag er et moderne grønt tag, der består af stenurter, som kan trives på taget af et hus eller et skur. De stiller helt særlige krav til dit tag, som du ikke må ignorere.

Termo-tagplader er profilerede plastplader i en sandwichkonstruktion. Det gør dem let isolerende og kondenssikre.