Fakta om klinkbrædder

Alle detaljer og egenskaber som pris, holdbarhed og dimensioner. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med klinkbrædder.

Læs mere om

  • Pris
  • Holdbarhed
  • Vedligeholdelse
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer beklædning og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med klinkbrædder.

Beskrivelse: Klinkbrædder

Klinkbrædder er tyndere foroven end forneden, og forsynet med fer og not, så de dels lapper over, dels låser hinanden fast.

Klinkbeklædning er både en praktisk og populær måde at beklæde skure, facader, plankeværk m.m.

Klinkbeklædning er velegnet de steder, hvor du ønsker en træbeklædning med vandretliggende brædder.

Klinkbrædder fås i flere træsorter, så du kan både vælge en udgave i fx fyrretræ, der males med heldækkende træbeskyttelse eller en træsort, der blot skal have olie, fx cedertræ eller mahogni. Det betyder også, at klinkbeklædning kan være en forholdsvis billig løsning, men bestemt også en meget dyr og eksklusiv beklædning.

Priseksempel

  • 9/22 x 105 mm, sortmalet fyrretræ: 20 kr. pr. meter
  • 9/22 x 145 mm, cedetræ: 75 kr. pr. meter

Opdateret januar 2025

Prisen på klinkbrædder varierer en del, ikke mindst i forhold til træsort.

Hvor bruges: Klinkbrædder

Klinkbrædder bruges fortrinsvis til beklædning af skure, huse og hegn.

Vær opmærksom på, at du til hegn med fordel kan bruge dobbeltsidede klinkbrædder. De er skåret, så de danner samme skrå profil på begge sider.

Fordele

  • Nem og hurtig montering
  • Fås i flere træsorter

Ulemper

  • Kan kun bruges vandret
  • Svært at samle pænt på hjørner og ved vinduer

Holdbarhed

Mindst 50 år

Vedligeholdelse

Klinkbrædder af fyrretræ og gran skal beskyttes af grunder og træbeskyttelse.

Hårdttræ som fx ceder og mahogni kan oliebehandles eller blot stå ubehandlet, beskyttet af træets naturlige olieindhold.

Dimensioner

  • Tykkelse: 21, 25 og 32 mm
  • Bredde: 12,5, 14 og 15 cm
  • Længde: 3, 3,6, 4,2 og 4,8 meter

Klinkbrædder fås i forskellige tykkelser og bredder. Ofte vil tykkelsen have to tal adskilt af en skråstreg. De to tal viser brættets tykkelse på hhv. Tyndeste og tykkeste sted. Er der kun ét tal, er det som oftest det tykkeste sted.

Varianter

Dobbeltklink-brædder: Et bræt med not, hvor brættet er skråtskåret på begge sider. Særligt velegnet til hegn, hvor brædderne kan ses fra begge sider.

Savskårne brædder: Du kan også lave klinkbeklædning med almindelige brædder, der ikke er tilpasset til formålet. Her lægges brædderne blot med et overlap på ca. 30 mm. Det er billigere, men knapt så elegant som med egentlige klinkbrædder.

Sammenlign med andre typer beklædning og brædder

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med klinkbrædder

PRINCIP: Skruerne skal sidde præcist, så brædderne klemmer hinanden fast.

Der sættes én skrue ud for hver lægte i en beklædning eller ud for hver stolpe i et hegn. Skruen skal være dobbelt så lang som brættets tykkelse.

Skruen sættes 25-30 mm oppe i forhold til brættets underkant. På den måde presser det overliggende bræt på det underliggende og klemmer dette fast. Du må IKKE skrue igennem brættet nedenunder.

Når klinkbrædder skal monteres, skal du sørge for at bruge vaterpasset hyppigt, så du sikrer, at brædderne ligger helt vandret. Hvis de sættes på en bygning, er det en god ide at afsætte pejlemærker på hjørnestolperne, så du sikrer, at brædderne flugter hele vejen rundt om bygningen.

Det ser flottest ud, hvis skruer/søm sidder på snorlige rækker. Det sikrer du ved at holde vaterpasset lodret op mod den bagvedliggende liste og strege op til placeringen.

Hjørnebrædder er nødvendige for at sikre flotte afslutninger af hjørner. Og de beskytter samtidig det lidt sarte endetræ mod vind og vejr. Hjørnebeskyttere kan købes færdige, men laves også nemt selv af to brædder, der skrues/sømmes sammen.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal bygge med klinkbrædder.

FAQ