Nem opsætning af gipsloft på eksisterende loft

Er du træt af det gamle profil-loft? Med gipsplader, som du sætter op direkte ovenpå brædderne, får du hurtigt forvandlet det til et glat loft. Se hvordan - trin for trin.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
5 dage
Pris
Ca. 180 kr/kvm

Overblik

Materiale-liste: Komplet oversigt over de materialer du skal købe i byggemarkedet.

Fremgangsmåde: Detaljerede fotos med forklarende tekster.

Resultatet: Sådan ser det ud, når du er færdig.

Du kan sagtens sætte gipsplader ovenpå dit gamle profilloft, så længe profilloftet er lige.

Bruger du mindre gipsplader med spartelkanter på alle fire sider bliver det både nemmere at håndtere pladerne, og resultatet bliver flottere.

Vi viser dig, hvordan du sætter gipspladerne op, og ikke mindst hvordan du sikrer dig, at dampspærren også kommer til at sidde rigtigt.

Materialeliste

Specialværktøj

Tidsforbrug

3-5 dage for et rum på 20 m2. Plus tørretid.

Pris

Ca. 180 kr. pr. kvadratmeter.

Sværhedsgrad

Spartlearbejdet bliver meget nemmere og pænere, når du bruger de dyrere gipsplader med fire “spartelkanter”.

Overblik over fremgangsmåden

Del 1: Forbered loftet til gipspladerne

Del 2: Sæt dampspærren op og gør den tæt

Del 3: Sæt gipspladerne op på loftet

Del 4: Spartl samlinger og luk kanterne

Fremgangsmåde

01
Forbered loftet til gipspladerne 5 Trin

Start med et fjerne alle skyggelister, og hvad der er skruet i loftet af kroge og lignende. Gipspladerne skal skrues direkte på det gamle loft af profilbrædder. Derfor skal det skrues godt fast til spær/bjælker, så det helt sikkert kan bære vægten af gipspladerne. For at kunne lokalisere spær/bjælker er det ofte nødvendigt at fjerne et bræt i begge ender af rummet. Her er væggen efterisoleret indvendig, efter at loftet er sat op, så vi skærer et bræt frit ude ved væggen.

Gipsloft på profilbrædder: Bræk skyggelisterne 1

Bræk skyggelisterne ned, uden at skade tapetet. Brug et koben til opgaven. Fjern med det samme dykkere og lignende fra skyggelisten, hvis listen skal op igen.

Gipsloft på profilbrædder: Bank et stemmejern eller et koben op mellem profilbrædderne 2

Bank et stemmejern eller et koben op mellem profilbrædderne. Og bræk det bræt ned, der er skåret fri. Fer og not bliver ødelagt, men det betyder ikke noget. Du kan nu se en evt. dampspærre.

Gipsloft på profilbrædder: Marker placeringerne af spær/bjælker 3

Marker placeringerne af spær/bjælker midt ud for hvert spær. Fjern så et bræt i den anden ende af loftet, og markér. Slå en streg med en kridtsnor mellem de to mærker. Gentag ved hvert spær.

Gipsloft på profilbrædder: Sæt 5 x 60 mm skruer i kridtstregen 4

Sæt 5 x 60 mm skruer i kridtstregen, gennem profilbrædderne og op i spæret. Du kan nøjes med at skrue i hvert andet bræt. Så sidder brædderne godt fast og kan danne solidt underlag for gipsplader.

Gipsloft på profilbrædder: En eksisterende dampspærre skal omhyggeligt perforeres 5

En eksisterende dampspærre skal omhyggeligt perforeres, inden den nye sættes op. Bor 10 mm huller med 10 cm mellemrum midt imellem spærene. Et langt bor letter processen.

02
Sæt dampspærren op og gør den tæt 4 Trin

Gipsloft på profilbrædder: Klip en bane dampspærre 1

Klip en bane dampspærre ud, 20 cm bredere end rummet. Fold banen ud, og hæft den fast i de to hjørner, så den hænger ca. 10 cm ned ad endevæggen. Stram ud i midten, og gør den fast med hæfteklammer.

Gipsloft på profilbrædder: Læg folieklæber i hjørnet mellem væg og loft 2

Læg folieklæber i hjørnet mellem væg og loft. Forinden har du strammet hjørnerne ud, så hele folien er stram, og hæftet dampspærren fast til loftet. Hold en afstand fra hæfteklammer til væg på ca. 10 cm.

Gipsloft på profilbrædder: Frigør det ombukkede stykke, og tryk det fast i folieklæberen 3

Frigør det ombukkede stykke, og tryk det fast i folieklæberen. Med en spartel kan du trykke nedefra og op, så folieklæberen ikke bliver trykket for langt ned på væggen.

Gipsloft på profilbrædder: Tape samlinger og hæfteklammer med dampspærretape 4

Tape samlinger og hæfteklammer med dampspærretape. Banerne skal monteres med et overlap på min. 15 cm. Luk også alle huller efter klammer, evt. smårifter mv.

03
Sæt gipspladerne op på loftet 5 Trin

Da væggen sjældent er helt lige, er det smartest at montere anden række gipsplader først. Så kan første række gipsplader skæres præcist til mod væggen. Gipspladerne monteres på tværs af profilbrædderne.

Mål op, hvor mange plader der skal til at dække loftet på hver led. Husk at regne spartelkanterne ind mod væggene fra. De skal nemlig fjernes.

En gipspladehejs er et uundværligt værktøj til at holde pladerne, mens du skruer dem fast. Kan lejes.

Gipsloft på profilbrædder: Spænd en snor ud fra væggen 1

Spænd en snor ud fra væggen. Den viser bredden af den første gipsplade. Målet skal passe til rummets bredde, men må maks. være 80 cm, så du kan skære spartelkanten på første række plader ind mod væggen af.

Gipsloft på profilbrædder: Kør gipspladehejsen i bund 2

Kør gipspladehejsen i bund, så det er nemt at lægge gipspladen på. Hejs pladen op mod loftet. Kør med hejsen, til gipspladen støder op til snoren og holder gipspladen støder op til snoren og holder en afstand til endevæggen på 5-8 mm.

Gipsloft på profilbrædder: Kortkanterne forstærkes med båndstål 3

Kortkanterne forstærkes med båndstål for at forhindre revnedannelse. Det 8 cm brede stålbånd skubbes halvt ind under endekanten og skrues fast med gipsskruer.

Gipsloft på profilbrædder: Tag målene til gipspladerne i første række 4

Tag målene til gipspladerne i første række meget præcist fra kanten af den anden række gipsplader. Kortkantsamlingerne skal forskydes min. 50 cm fra række til række.

Gipsloft på profilbrædder: Start næste række 5

Start næste række med den del, du skar af sidste gipsplade i anden række. Det forudsætter kun, at forskydningen af endekanterne bliver minimum 50 cm.

04
Spartl samlinger og luk kanterne 4 Trin

Nu er den grove del af arbejdet lavet, og du kan gå i gang med finpudsningen af gipsloftet: fugning rundt i kanten, grunding, montering af armeringstape, spartling og slibning.

De fire spartelkanter gør det let at få et pænt resultat.

Hvis du grunder gipspladerne med akrylgrunding (mikrodisperser), inden du spartler, er det meget lettere at spartle, fordi pladerne ikke “rejser sig”. Ved at grunde først får du en mere jævn overflade og et flottere loft.

Gipsloft på profilbrædder: Skær dampspærren af ved væggen 1

Skær dampspærren af ved væggen med en skarp hobbykniv, når alle gipsplader er sat op. Træk ned i dampspærren, mens du skærer den af med et skråt snit. Der må ikke stikke dampspærre ned ad væggen.

Gipsloft på profilbrædder: Luk sprækken hele vejen rundt langs væggen 2

Luk sprækken hele vejen rundt langs væggen med akrylfugemasse. Vær omhyggelig med at presse den godt op i sprækken. Fordelen ved at vælge fugemasse er, at den, i modsætning til spartelmasse, ikke revner.

Gipsloft på profilbrædder: Sæt armeringstape over samlingerne. Sæt armeringstape over samlingerne 3

Sæt armeringstape over samlingerne. Sæt armeringstape over samlingerne. Start med de korte kanter, hvor spartel-forsænkningen er dybest. Bagefter taper du langkanterne. Du kan sagtens lade tapen i de to samlinger overlappe.

Gipsloft på profilbrædder: Pres rigeligt med spartelmasse i samlingerne 4

Pres rigeligt med spartelmasse i samlingerne, ca. en halv meter ad gangen. Skrab overskydende masse af med en bred spartel. Lad tørre, og gentag, til samlingerne er fyldt op. Slib samlingerne helt jævne.

Video

Gør Det Selvs ekspert-videoer viser, hvordan du klarer de svære detaljer, og hvordan du bruger værktøj og maskiner. Du får også tips fra erfarne håndværkere.

Her er de videoer, der er relevante for dette projekt.

Deling af gipsplader

Med en skarp hobbykniv går det nemt og hurtigt

Video

Gipsplade-samlinger

Selvklæbende glasfibernet gør samlingen stærk

Video

Sådan bruger du gipsskruemaskinen

Gipsskruemaskinen kan kun én ting. Til gengæld gør den det til perfektion. Skal du sætte mange gipsplader op, kan du indstille den til at sætte skruerne i præcis den rette dybde, og herefter kan du arbejde lynende hurtigt. I denne video kan du lære alt om maskinens indstilingsmuligheder og om, hvordan du arbejder med den.

Video

TIP: Gipsbit sikrer korrekt skruedybde

Video

TIP: Hjemmelavet gipshejs

Video

PDF

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.