Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Kiler
Kiler af plast fås i flere tykkelser til forskellige formål og i specialvarianter, blandt andet til understøtning af terrasser.
Kilerne fås i flere størrelser og med rillede, skridsikre overflader, så de låser sig sammen, når de lægges oven på hinanden.
På den måde kan du lægge dem sammen og justere dem millimeterpræcist i højden, fx når du skal understøtte strøerne til et gulv eller en træterrasse.
Kilerne fås også i specialudgaver, der giver endnu flere og bedre justeringsmuligheder.
Du vil ofte høre de klassiske, farvede kiler af plast omtalt som “Knudsen kiler”, navngivet af en specifik producent. Der findes dog også andre produncenter.
Priseksempel
- 1-20 kroner pr. Stk.
- Montagemix, 245 stk.: ca. 250 kroner
- Terrassesæt (specialkiler), 50 stk: ca. 850 kroner
Opdateret januar 2025
Det er en fordel at købe mange kiler ad gangen. Det nedbringer stykprisen. Til gulv eller terrasse får du ofte brug for ganske mange, ca. 6 stk. pr. kvm.
Hvor bruges: Kiler
Kiler af plast bruges blandt andet som understøtning for terrasser og gulve. Men de kan bruges til meget andet, fx fiksering af vinduesrammer.
De simple kiler, der typisk fås i forskellige farver, der hver indikerer én bestemt tykkelse, er meget velegnede til opklodsning af gulv- og terrassestrøer. De er nemme at justere ind i korrekt højde ved at lægge to kiler oven på hinanden.
Plasten sikrer, at der ikke kan stige fugt op gennem grus- eller betonlag og skade træstrøerne.
Kilerne kan også bruges til at fiksere vinduer og døre under opsætning, til at holde døre åbne og alt, der kræver en fleksibel understøtning. Har du en lille kile liggende i lommen, kan du også rette det skæve cafébord op, når du er i byen.
Fordele
- Lav pris (særligt de simple kiler)
- Mange anvendelsesmuligheder
- Skridsikre
- Kapilarbrydende
- Fås i alle byggemarkeder
Ulemper
- Specialkiler er ofte ret dyre
Styrke
Plastkilerne er stærke, og monteret korrekt udgør de et solidt underlag for strøer.
I sig selv er plastkilerne ganske stærke og seje. De forgår ikke, og skjult fra solens lys, fx under et gulv, holder de “evigt”.
Brugt som fundering til terrasser er de stærke, men løsningen er mindre stærk end fx støbte punktfundamenter eller jordskruer.
Holdbarhed
Høj
Plastkiler har ingen udløbsdato. De holder i princippet evigt.
Dimensioner
- Længde: 90, 80 og 150 mm
- Bredde: 30 og 45 mm
- Højde (den tykke ende): 8, 10, 15 og 25 mm
Målene gælder stadard-kiler. Specialkiler kan have andre mål.
Se alternativer til kiler
Princip
Kilerne kan lægges oven på hinanden. Ved at flytte øverste kile til højre (se tegning) bliver højden mindsket. Ved at flytte den til venstre, bliver højden større. På den måde kan du justere kilernes højde ganske præcist, afhængigt af hvilke størrelser kiler, du anvender.
Alle kilestørrelser passer sammen og har skridsikre flader, så de ikke glider fra hinanden.
Bruger du kilerne til understøtning af gulv eller terrasse, kan du med fordel fiksere dem med en skrue (igennem strøen og ned gennem begge kiler) når kilerne er justeret på plads.
Afstanden mellem opklodsningerne med kiler er vigtig for bæreevnen. Her må du konsultere kileproducentens hjemmeside og undersøge anbefalingerne for de specifikke kiler. Men som tommelfingerregel skal du regne med kiler pr. 50 cm langs en strø. Det betyder, at der i gennemsnit bruges cirka seks kiler pr. kvadratmeter
Montering
Kilerne lægges ind under terrassens strøer. Et vaterpas på tværs af strøerne sikrer, at de ender i eksakt samme niveau.
Her bliver der brugt lidt forskellige typer af plastkiler. Når kilerne er på plads, skrues de fast gennem strøen og ned igennem alle kiler, så de ikke kan vælte.
Nogle steder kan der, afhængigt af underlaget, være brug for flere kiler end andre steder. Her er de nederste kiler suppleret standardkiler, der kan justeres i højden alene ved at flytte dem længere ind eller ud på kilen nedenunder.
Begge ender af en strø skal være understøttet af kiler - også ved en samling som på billedet her.
Varianter
Plastkiler fås i flere varianter. Særligt i forhold til terrasser udvikles der forskellige løsninger - herunder såkaldte terrassesæt.
Sort plastkile: Er mage til den gule (eller grønne, blå mm), men blot farvet sort, så den ikke ses mellem terrassebrædderne.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med kiler.