Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Gulvlim
Gulvlim fællesbetegnelsen for forskellige typer lim beregnet til fuldlimning af trægulve, tæpper, vinyl, linoleum m.m.
Gulvlim bruges til at lime noget fast til gulvet. Det kan være et trægulv, du ønsker at fuldlime for at dæmpe trinstøjen maksimalt, et væg til væg-tæppe eller vinylfliser.
Af samme grund er gulvlim ikke én lim, men mange varianter, alt afhængigt af, hvilket materiale, du skal lime, for lim til træ og lim til vinyl er ikke det samme.
Priseksempel
60-200 kroner pr. liter
Opdateret januar 2025
Priserne afhænger af, hvilket materiale limen er beregnet til samt af mærket.
Hvor bruges: Gulvlim
Gulvlim bruges til at lime en belægning fast til et undergulv. Det gælder både gulve af træ, vinyl, gummi, linoleum mv.
Fordele
- Der findes gulvlim til alle belægningsmaterialer
- Ofte giver limen god tid til lægningen
Ulemper
- Svært at overskue de mange varianter
Styrke
Høj
Gulvlim fås i varianter tilpasset til det materiale, der skal limes fast. Derfor er styrken generelt høj.
Holdbarhed
Med mindre gulvet udsættes for fugt eller voldsomme påvirkninger, er der ingen grund til at limen skulle slippe underlaget eller gulvbelægningen.
Dimensioner
- Fås typisk i spande med 10-18 liter.
Se alternativer til gulvlim
Princip
Montering
Limen trækkes på gulvet med en fintandet tandspartel. Hvis undergulvet er af beton, skal du have en tandspartel med ekstra stærke tænder, så de ikke slides op.
Her viser vi et klikgulv, der limes for at minimere trinstøjen optimalt.
Læg lim på et stykke gulv ad gangen, så den ikke tørrer, inden du er klar med gulvbrædderne.
Pres gulvbrædderne godt fast i limen.
De fleste lime kan ligge i op til 15 minutter, inden du lægger gulv på, men nogle lime har en såkaldt “kort åbentid”, hvilket betyder, at de hæfter på få minutter. Tjek det på emballagen.
Varianter
Gulvlim fås i mange varianter. Nogle producenter har én lim til trægulve, en til vinyl, én til tæpper og én til linoleum, mens andre producenter har langt flere varianter til samme materiale, fx træ.
Vælg et mærke eller en forhandler, du stoler på og gå så ud fra det, der står på limens emballage.
Parketlim: Parketlimen er den lim, du skal bruge til trægulve. Nogle producenter har flere varianter.
Lim til vinyl og linoleum: Vinyl og linoleum kræver en fleksibel lim, der kan arbejde. Nogle producenter deler det op, så der findes en lim til vinyl og en anden til linoleum.
Lim til tæpper og lignende: De fleste producenter fører en lim, der kan bruges til tæpper med og uden bagside. I nogle varianter kan den også bruges til vinyl.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med gulvlim.