Fakta om facadebatts

Alle detaljer og egenskaber som pris, isoleringsevne og dimensioner. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med facadebatts.

Læs mere om

  • Pris
  • Styrke
  • Isoleringsevne
  • Dimensioner
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer isoleringsmaterialer og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med facadebatts.

Beskrivelse: Facadebatts

Særlig hårde batts i mineraluld

Facadebatts er særligt udviklet til netop at isolere en facade, altså udvendig isolering af huset.

Det kan virke som en stor opgave, men faktisk er udvendig efterisolering oftest en mere effektiv og sikker løsning end isolering indefra. Både fordi det er lettere at sikre sig imod områder med manglende isolering (kuldebroer) og fordi du ikke i samme grad risikerer fugtproblemer.

Priseksempel

100 x 600 x 1200 mm: ca. 240 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Prisen er for et typisk produkt til isolering af facader.

Hvor bruges: Facadebatts

Facadebatts bruges til udvendig isolering af vægge.

Facadebatts er designet til udvendig isolering og efterisolering.

Battsene klæbes og skrues fast med særlige skruer, og efterfølgende kan der tyndpudses direkte på pladerne.

Fordele

  • Nemme at håndtere
  • Effektiv isoleringsmetode
  • Stor styrke

Ulemper

  • Lidt dyr løsning
  • Kræver en del ekstra tilbehør
  • Ændrer husets udseende

Styrke

Høj

Facadebatts har en hård overflade, som der kan pudses direkte på.

Isoleringsevne

Typisk lambdaværdi: 0,036

Lambda-værdien er et udtryk for et materiales varmeledningsevne. Jo lavere værdi, desto bedre isolerer materialet.

Dimensioner

  • Tykkelse: 20, 30, 50, 80, 100, 120, 150, 200 mm
  • Bredde: 600 mm
  • Længde: 1000, 1200 mm

Dimensionerne varierer fra producent til producent.

Sammenlign med andre typer isoleringsmaterialer

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med facadebatts

Princip: Den udvendige isolering sikrer, at alle vægge (grå) er kapslet ind, uden at der opstår huller. Var der isoleret indefra, ville man ikke få isoleret der, hvor skillevæggen er sat sammen med ydermuren.

Speciallim holder pladerne fast til facaden.

Særlige facadesøm sørger for, at battsene bliver siddende, hvor de skal.

Efterfølgende lægges en særlig armeringsdug på facaden, og så kan den pudses.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med facadebatts.

FAQ