Isoleringsmaterialer
Isoleringsmateriale er ikke bare isoleringsmateriale. Der findes mange forskellige at vælge mellem, når du vil holde på varmen i dit hus og skære i CO2-udslippet.
De mest typiske isoleringsmaterialer tæller eksempelvis papirgranulat, lavakorn, polystyrenskum – og ikke mindst utallige former for mineraluld. Hver har de deres styrker og svagheder, som du kan læse om her på hjemmesiden.
LÆS MERE: Hvilke isoleringsmaterialer skal du vælge?
Al mineraluld isolerer mod kulde, brand og støj, men du finder det i utallige udgaver til vidt forskellige formål.
Næsten alle isoleringsopgaver kan du løse med mineraluld. Du vælger stenuld den ene dag og glasuld den anden dag, du vælger bløde ruller det ene sted og hårde plader det andet sted – det er nemt at få fat i, det fungerer, og vi har tradition for det.
Læs mere om isolering med mineraluld her.
Stenuld eller glasuld?
De grundlæggende egenskaber er fælles for glasuld og stenuld:
- Høj isoleringsevne mod kulde, fra en lambdaværdi på 0,37 for de bløde udgaver til en smule ringere, typisk 0,41, for de hårde udgaver.
- Kan ikke brænde og hindrer ild i at brede sig.
- Støvet og trådene fra ulden kan genere, og arbejdet bør generelt ske med tætsiddende tøj, handsker og støvmaske. Generne er kortvarige, og der er ingen risiko for alvorlige følger.
- Suger ikke vand op. Bliver ikke skadet af fugt.
Isoleringsevnen er som i de fleste andre isoleringsmaterialer, og evnen til at bremse brand og vand gør, at mineraluld bruges overalt i dit hus.
Når du skal finde den helt rigtige udgave, handler det i høj grad om, hvordan trådene er samlet med den bakelitlim, som omdanner dem til plader, ruller, rørskjulere, fugestrimler og så videre – men her begynder forskellen på glasuld og stenuld også at få betydning.
Stenuld vs. glasuld
Stenuld er med sine filtrede tråde noget stivere at håndtere end glasuld og kan have svært ved at smyge sig ind omkring ujævnheder.
Til gengæld holder stenuld formen godt, og det er især af stenuld, man laver de særligt hårde batts, du kan støbe på.
Glasuld har finere, længere tråde, der ligger mere parallelt end trådene i stenuld. Det gør glasuld i den bløde form mere elastisk og rivesikker, og glasuld kan komprimeres til cirka halv størrelse under transport og opbevaring. Den tilpasser sig lettere ujævnheder, men det kan også snyde og give hulrum, hvis den bløde uld hænger fast, når du skubber den på plads.
Forskellige isoleringsmaterialer
Mineraluld er en meget udbredt isoleringstype, og det findes ligeledes i adskillige udformninger.
Du kan fx få mineraluld i bløde måtter, i ruller, i faste plader/batts og som granulat.
Mineraluld i bløde måtter og ruller er nemme at arbejde med, da de let kan skæres til i de rette størrelser.
Mineraluld i hårde batts er plader af stenuld, som kan tåle meget mere tryk end de bløde måtter. Der findes plader til facadeisolering i både stenuld og glasuld, som kan dækkes med mørtel eller puds.
LÆS MERE: 11 tricks med mineraluldsbatts
Granulat bruges især til hulmursisolering. Mineraluldsgranulaten kommer i kugler eller totter, som blæses ind i fx hulrum eller i etageadskillelser. Hvis der skal isoleres med mineraluldsgranulat, må der ofte professionelle til at udføre arbejdet.
Alternative isoleringsmaterialer
Der findes mange andre isoleringsmaterialer udover mineraluld. Du kan fx isolere med:
- Polystyren
- Papiruld
- Træfiber
- Leca
- Porebeton
Ekspanderet polystyren
Polystyren bruges hovedsageligt i plader til at isolere sokkel og terrændæk og som granulat i hulmure, men er nu også blevet godkendt til udvendig isolering.
Udover at blive brugt som isoleringsmateriale, kan polystyren også bruges som byggeplader.
Læs mere her: Polystyren – som isolering og byggeplader
Papiruld
Granulat af papir fremstilles af gamle aviser, der findeles til blødt granulat, der kan blæses ind i hulmure eller lægges løst ud. Papirgranulat er lige så brandsikkert som mineraluld. Det er lovligt at isolere de fleste steder med papir, og i dag kan du også få papiruld som plader.
Læs mere om at isolere med papiruld her.
Træfiber
Træfiberisolering er et ret ukendt isoleringsprodukt, men der er faktisk mange fordele ved træfiber som isoleringsmateriale.
LÆS MERE: Træfiber - effektiv og naturlig isolering
Træfibrene isolerer 25-30 procent bedre end mineraluld. Træfibrene er nemlig hule og leder ikke varme, i modsætning til fx sten- og glasfibre. Det er denne ringe varmeledningsevne, der giver en bedre isolering.
Træfiberisolering, både som måtter og granulat, er desuden så kompakt, at det ikke rigtigt kan brænde. Se vores brandtest her: Kan træfiber virkelig modstå brand?
Leca
Lecanødder og lecablokke fremstilles af fed, plastisk ler, som sorteres og renses, inden det æltes og tilsættes lidt organisk materiale for at øge ekspansionen under brændingen. Efter tørring brændes det ved cirka 1100 grader, så alt organisk materiale fordamper, mens leret danner de mange luftrum, som gør dem lette og gode til isolering.
Porebeton
Porebeton – eller gasbeton – opfattes ikke som isolering på linje med mineraluld og ekspanderet polystyren, men dens evne til at isolere er ofte en stor del af en bygnings energiløsning. De nyeste fintmalede udgaver isolerer halvt så godt som mineraluld, og da porebeton samtidig kan bære huset, kan du i dag bygge en energirigtig væg af 40 cm tyk porebeton.
LÆS MERE: Effektiv isolering med gasbeton
Valg af isoleringsmateriale
Hvilket isoleringsmateriale du skal vælge afhænger også i høj grad af, hvor i huset du skal isolere.
Skal du efterisolere dit hus udvendigt, kan du bruge forskellige isoleringsmaterialer og forskellige teknikker. I denne artikel kan du læse mere om de mest brugte isoleringstyper og -teknikker: 5 løsninger til udvendig isolering
Det mest populære isoleringsmateriale er nok mineraluld, fordi det fås i mange forskellige former og er let at bruge. Papiruld og aluthermo som isoleringsmateriale er også populært.
Alle isoleringsmaterialer har deres fordele og ulemper. I denne artikel kan du læse en grundig test af de tre mest populære isoleringsmaterialer: Papiruld, Rockwool eller Aluthermo - hvad er bedst?
Få styr på dampspærren
Inden du går i gang med at isolere, er det vigtigt, at du finder ud af, om der er en dampspærre, og om den i givet fald er intakt. Det er nemlig en forudsætning for en vellykket efterisolering, at der ikke opstår problemer med dampspærren, hvilket i værste fald kan føre til råd og skimmelsvamp.
Hvis dampspærren er tvivlsom, skal den fjernes, og du må sætte en ny op. Eller sikre, at selve loftet er fuldkommen tæt. Det er det, hvis du fx har et gipspladeloft, der er fuget tæt langs væggene, og som ikke er gennemhullet af spots eller lignende. Forudsætningen er dog, at dit loftsrum er velventileret og uden nogen form for skimmelvækst.
LÆS MERE: Guide: Alt du skal vide om dampspærre
