El-gulvvarme eller vandbåren gulvvarme?

Klik på linket og kom direkte til afsnittet længere nede i artiklen.

Gulvvarme er for mange mennesker den ultimative måde at få huset varmet op på, og fordelene er virkelig også store.

Du har frihed til at indrette huset efter dit eget hoved, fordi du ikke skal finde plads til ledninger, rør og varmeapparater inde i rummet. Gulvvarmen vil normalt også sikre dig lavere udgifter til opvarmning, fordi varmen bliver jævnt fordelt i hele rummet, fordi du får mindre træk i stuerne, og fordi vi har det fint med en lidt lavere temperatur i vores stuer, bare fødderne ikke er kolde.

Gulvvarmens svage side er, at det typisk tager længere tid for et rum at blive varmet op på denne måde end af fx radiatorer eller varmepumpe.

Elvarmen er dyrest i længden

Både ved nybyggeri og ved renovering kan du meget ofte etablere gulvvarme og på den måde slippe af med både varmeapparater og synlige rør.

Det indlysende første spørgsmål vil altid være, om du foretrækker at varme gulvet op med varmt vand, der føres rundt i gulvet gennem slanger, eller med elektriske varmekabler.

Da det med dagens energipriser i Danmark typisk vil være tre gange dyrere at varme op med strøm end med en vandbåren løsning, burde svaret umiddelbart altid være vand.

Det er til gengæld næsten altid billigere og enklere at etablere el gulvvarme. Og så fylder det mindre i højden.

LÆS OGSÅ: 4 muligheder: Sådan får du tynd gulvvarme

Varme rum eller lune fliser

Men dit valg afhænger også af, hvor meget energi du regner med at skulle fyre af på gulvvarme.

Skal hele huset eller et større rum varmes op af gulvet, er driftsudgiften afgørende. Mange kvadratmeter gulv kræver mange gulvvarmemåtter eller slanger, og så bør du som hovedregel gå efter vand, hvis der er praktisk mulighed for det.

Men hvis dine planer mere handler om blot at gøre fliserne i det lille badeværelse lune at træde ind på, så skal du måske gå efter strømmen. For hvis du kun skal lægge varme i det ene gulv, er det kompliceret og dyrt at etablere et helt gulvvarmesystem. Og så har elektrisk gulvvarme den store fordel, at du kan tænde for varmen, uden at du skal have gang i hele centralvarmeanlægget, som måske er slukket om sommeren.

Faktisk er fordelen ved den form for lokal varme så oplagt, at den i dag gerne indbygges i vandbåren gulvvarme som en ekstra mulighed uden for fyringssæsonen. Så får du det bedste fra begge løsninger på én gang.

LÆS OGSÅ: Etablering af støbt gulvvarme

1. Den centrale styreenhed tænder og slukker for varmen ud fra de informationer, den får fra temperaturfølerne – og i de mere komplicerede udgaver ud fra en masse andre forhold og instruktioner. De mest avancerede styringsenheder, såkaldte KNX-installationer, holder temperaturmeldingerne sammen med forprogrammerede ting som at sænke temperaturen om natten, blot at holde huset frostfrit i perioder og så videre. Ud over de trådløse input fra følerne står KNX altid klar til at modtage instruktioner fra din computer eller mobil.
2. Shuntgruppen sikrer den rigtige temperatur i vandslangerne ud fra de meldinger, den modtager fra styreenheden. Hver shunt i gruppen er tilsluttet én kreds (én gulvvarmeslange). I større rum vil der typisk være flere kredse (slanger). Med gulvvarme er du, modsat radiatorer, nødt til at sikre en jævn temperatur over hele gulvet, og du skal undgå, at gulvet varmes voldsomt op, hver gang luften i rummet er blevet for kold. Det sikrer shuntgruppen ved at lukke kredsen i gulvet af fra centralvarmeanlægget og pumpe vandet i gulvkredsen rundt og rundt, indtil der skal varmes mere op. Så hentes der vand fra varmeanlægget.
3. Et moderne gulvvarmeanlæg kan kobles til smarthome-systemer og kan styres via wi-fi, fx fra en mobiltelefon.
4. Det varme vand kan opvarmes af en hvilken som helst type fyr: fjernvarme, gas, olie, træpiller eller lignende.
5. Varmefordelingspladerne er nødvendige i de lette trækonstruktioner, hvor du ikke har beton til at fordele varmen fra slangerne ud til siderne. Varme­fordelingspladerne er normalt af 0,5 mm aluminium forsynet med riller i en bredde, så de klemmer fast sammen om den pågældende varmeslange. Varmeslangerne trykkes på plads i spor i pladerne, så gulvet kan lægges ovenpå.
6. Slangerne med det varme vand er i de klassiske løsninger gerne et kraftigt pex-rør på 20 mm, der enten er støbt ind i beton eller holdt fast i et lag planker eller plader under et svømmende trægulv. Det kan være en enkelt lang slange, der snor sig hele vejen rundt, men i større rum føres vandet ofte i flere kredse for at sikre en jævnere opvarmning. Hvis der er meget begrænset plads i højden, kan vandet også føres i meget tyndere slanger, ned til bare 8 mm.
7. En udendørs føler fortæller den centrale styring om temperaturen uden for huset. I anlæg med vand og tunge betonlag er det en stor fordel, at systemet på forhånd kan skrue op for varmen, selvom kulden udenfor endnu ikke mærkes inde i huset.
8. Et elektrisk varmelegeme, som kan varme vandet i gulvet op i en enkelt kreds, giver dig mulighed for at sætte gang i gulvvarmen i udvalgte rum, når det centrale anlæg er lukket ned. Derved opnår du den samme frihed, som de rent elektriske systemer rummer, selvom du først og fremmest varmer huset op med den billigere energi fra fx fjernvarme eller varmepumpe.
9. Betonlaget i den klassiske tunge udgave af gulvvarme fordeler effektivt varmen. Jo tykkere et lag beton, jo jævnere vil varmen blive fordelt – og jo længere tid vil der gå, inden den forandring, du ønsker i temperaturen, mærkes i gulvet og siden rummet.

LÆS OGSÅ: Sådan etablerer du gulvvarme under trægulvet

Klik på tallene på billedet herunder og læs om el gulvvarme.

1. Varmetråden i de elektriske systemer kan købes som et kabel, du frit placerer og gør fast, men langt de fleste benytter et kabel, der er gjort fast på et net i regelmæssige slyngninger. Nettet kan du frit klippe i, bare du ikke klipper i ledningen. Derved passer du “varmemåtten” til efter rummet, inden den dækkes med et lag af gulvspartelmasse, fliseklæber eller lignende. Nettene købes med den effekt, der passer til stedet, fx 100 watt pr. kvadratmeter. Nettene kan normalt forbindes i serier, og i enderne er der kraftigere kabler, som ikke varmes op af strømmen.
2. Måtterne sluttes til en strømkilde af en elektriker. Strømmen kan komme fra et kraftvarmeværk, fra vind- eller vandkraft osv.
3. “Kolde kabler” er kablerne i enderne af de elektriske varmelegemer. Kablerne er forbindelsen til styringsenhed og strømforsyning. De er ganske enkelt ledninger så tykke, at strømmen passerer gennem dem med så lidt modstand, at de ikke varmes op (modsat varmekablerne).
4. Her kan du indstille den temperatur, du ønsker, der skal være i rummet. Styringen er forbundet med gulv- og rumfølere.
5. En temperaturføler nede i gulvet sikrer, at gulvoverfladen ikke bliver for varm. Føleren kan kombineres med en rumføler, så den centrale styring tænder og slukker ud fra begge føleres input. Føleren er i nogle tilfælde den eneste føler og sættes fx til en temperatur 3 grader højere end den temperatur, man ønsker at der skal være i rummet.

LÆS MERE: 24 ekspert-tips til gulvvarme